Tegneserie: NESTOR BURMA

 

 

 

Mordene i Ménilmontant!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Døgnbrænderen findes naturligvis også myrdet – han 'vidste for meget'. Politiet og Burma er på bar bund og sådan kunne vi blive ved …. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette smukke farvelagte tegneseriealbum fra FARAOS CIGARER møder vi den piberygende detektiv Nestor Burma i den parisiske underverden. Året er 1957, ved juletid.

 

I denne setting suges vi ind i en spartansk plotopbygning, der dog rummer hele den stemning, der er så kærkommen og ønskelig for genren. Vi følger Nestor Burma på opdagelse i det vintergrå Paris med fare lurende på mangt et gadehjørne. Opklaring af en mordsag lander for detektivens fødder – bogstavelig talt, og naturligvis er han også under mistanke.

En genre for sig

På tæt ved 200 sider leveres der underholdning med stemningsbeskrivelser og lugte, der hørmer igennem i det 20. arrondissement samt dets naboer. Farverne er holdt i en særlig grynet og gusten 'kult-stil'. Bogens forsatser er forsynet med et bykort, der ikke går i vejen for at afsløre spoilers fra plottet – og det gør ikke noget, for plottet er blot en sekundær ting og en undskyldning for at være på privatopdager tur i byens gader, værtshuse, skjulte kældre og hemmelige opholdssteder og den slags.

 

Tegneserien her er den 8. i en længere række udført af den franske tegner Jacques Tardi (f. 1946). Værket baserer sig på de fiktive historier skabt af forfatteren Léo Malet (1909-96), der opfinder Nestor Burma, og også hans sekretær Hélène og andre af de øvrige bipersoner. Vi kan roligt sige, vi er i Hammets, Sam Spade univers, blot i Frankrigs hovedstad.

 

Jeg ved ikke, om der findes et ord for det, men jeg har altid været vild med denne Philip Marlowske (Raymond Chandler) stil, og den snydes vi altså ikke for i denne adapterede tegneserieform af Nestor Burma.

Et plot – uden egentlig rigtig at være det

Plottet er som nævnt helt sekundært og til tider så simpelt, at man ikke fatter, man kan slippe af sted med det. Andre steder er det så kompliceret søgt, at det grænser til barnagtig komik – og dette er efter min vurdering hele grundstenen i denne genre.

 

Denne genre skal helst starte med et mord og så følger der en langsommelig opklaring med masser af uvæsentlige sidehistorier, greb og helst også forslidte klicher og pludselige indspark, der mest af alt virker som om forfatteren forsøger at bryde ud af den monotone tomgang, og hvis han er ved at skrive sig selv op i en krog, kan man altid komme et værtshusbesøg på bordet eller en rask lille kidnapning – eller andet, dog vigtigst af alt: Det skal være uden mål og med, blot for hyggens skyld.

Mordene i Ménilmontant!

Mordene i Ménilmontant! er således konstrueret og lever udmærket op til genren. Historien indledes med, at Nestor Burma den 20. december har pådraget sig en fæl influenza og forkølelse, der batter. Han tyller et medikament i sig ved navn 'Manchol'.

 

Han opsøges (naturligvis) i sit detektiv bureau af en smuk dulle ved navn Nicole Manchol – arvingen til medicinalvare giganten Manchol. Hun tilstår et mord, og med fuldt overlæg tillader jeg mig at spoile, at hun giver Burma et brev, og forresten også lige bringer sig af dage på hans kontor ved egen hånd. Politiet kommer og Nestor Burma er nu deres hovedmistænkte.

 

Værket igennem flakser der flere maskerede julemænd rundt og reklamerer for Manchols medikamenter. Disse viser sig at være gangstere, og Burma iværksætter sin egen efterforskning uden om politiet, efter at han er blevet mere eller mindre frikendt.

 

Burma møder mystiske personager – blandt andet vagabonden 'Døgnbrænderen', der lugter af prut og gammel ost, og som er overleven fra en KZ-lejr. Denne 'Døgnbrænder' viser sig at være bøddel og håndlanger for medicinalvarefabrikken Manchol, og han inviterer Burma ned i Paris' hemmelige undergrund, hvor bestialske dyreforsøg foretages ulovligt som test af produkterne (obs: disse tegneserieruder er vitterlig uhyggelige og ikke for pattebørn). Døgnbrænderen findes naturligvis også myrdet – han 'vidste for meget'. Politiet og Burma er på bar bund og sådan kunne vi blive ved.

Den tørre og resignerende samfundskritik

Nestor Burma gør sig godt og udmærket som tegneserie. Han har også været filmatiseret adskillige gange. En tv-serie blev der også begået og dele af den blev vist på DR i 1990'erne. I denne tv-serie stiftede jeg selv bekendtskab med figuren for første gang, og nød de tørre samfundskritiske tanker, der brummede ud af hovedpersonen som en monoton voiceover. Serien fremstod så kultagtig, så man troede den vitterlig var optaget og fremstillet mange årtier før. Præcis samme stemning og underspil bliver formidlet i herværende album. Tak for det.

 

 

 

 

 

Tegneserie: NESTOR BURMA – se mere her

 

 

 

 

 

Tegneserie: NESTOR BURMA er anmeldt af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION