Alkymistens Laboratorium

Følgende er uddrag af et interview med kunstneren bag Alkymistens Laboratorium, og mine egne tanker om udstillingen, der frem til 22. august kan ses på Willumsens Museum i Frederikssund.

✮✮✮✮✮

Fotograf: © David Cartagena

Begyndelsen

Som mange måske vil tro, når de ser Cecilia Westerbergs (f.1967) smukke kunstværker på udstillingen Alkymistens Laboratorium, har hun ikke altid tegnet, eller haft behov for at udtrykke sin kreativitet på samme måde, som hun gør nu via sin kunst.

Cecilias vej til kunsten er en interessant vej, der viser, at det aldrig er for sent at opdage kunsten, eller give sig i kast med at udleve sin indre kunstner, og at man ikke er født kunstner. Inden hun som 24-årig begyndte at tegne, havde hendes vej krydset en hotelskole, og et studie af Kunsthistorie. Men da hun fik en visuel opgave, der krævede, at hun fældede sine ideer ned på papir, og derfor begyndte på et tegnekursus under den kendte danske kunstner Ulrik Hoff, var det som om, hun fik en ny måde at se verden på, ja som om hun lærte at tale et andet sprog, og derved fik en ny måde at udtrykke sig på.

Westerbergs behov for at udtrykke sig havde så at sige fået et nyt værktøj, nemlig det at tegne og male.

Kunstuddannelsen

Selvom Cecilia allerede havde uddannelser bag sig, begyndte hun på Chelsea College of Art & Design i 1996 og blev færdiguddannet i 1999, som BA (Hons) Fine Art. Under uddannelsen på Chelsea College of Art & Design havde hun også et udvekslingsophold på Det Kongelige Danske Kunstakademi. At det var i udlandet, Cecilia valgte at studere malerkunsten, var et naturligt valg, idet hun allerede havde boet i udlandet før.

Bag om kunsten

Når Cecilia Westerberg skaber sine værker, gør hun det ud fra bl.a. former, og farver. At kunne gøre det, betragter hun som en stor gave. Cecilia forklarer det sådan her: Hvis man f.eks. skal tegne en kvinde, ser man hende ikke som enten tyk eller tynd, men man ser kurver, former, hudens tekstur, og dens glød. Det er, som tidligere nævnt, en anden måde at se verden på, ja som et andet sprog.

Når man ser Cecilias kunstværker, er det også tydeligt at se, hun blandt andet får inspiration i naturen. Hun udtrykker det selv sådan, at hendes værker i dag er kommet til i dialog med naturen, hvor hun tidligere i sit arbejde så naturen som et sted for indre dialog.

Udstillingen Alkymistens Laboratorium

Da Cecilia blev kontaktet med henblik på at lave en udstilling, der skulle vises på flere danske kunstmuseer deriblandt Willumsens Museum i Frederikssund, fik hun ret frie hænder til at arbejde med, hvad hun ønskede, og det blev altså til den sansebårede udstilling Alkymistens Laboratorium, der ikke kun er en kunstudstilling, men efter min mening en reel kunstoplevelse, og endda en oplevelse, der i høj grad inkluderer børn.

Hvorfor blev det lige en udstilling inspireret af Alkymi?

Kunstneren fortæller, at hun længe har været fascineret af Alkymien, og at hendes interesse for Alkymien især blev vakt under et ophold i ROM, Skandinavisk Forenings Kunstnerhus, hvor hun hver morgen besøgte et nærved liggende bibliotek, og undersøgte de mange gamle bøger om Alkymi, hvoraf nogle var tilbage fra år 1100.

Fotograf: © David Cartagena

Bøgerne var på Latin, så det at læse dem var ikke en mulighed, men Cecilia Westerberg fortæller, at det mere var en sanselig oplevelse at bladre i de gamle bøger, se deres illustrationer, og se hvad de afslørede, men også hvad de skjulte, for ikke alt skulle afsløres, når man var alkymist.

Udover at besøge biblioteket, besøgte hun også naturhistoriske og medicinske museer.
Siden den oplevelse har Cecilia selv opsøgt og dykket ned i Alkymiens historie, og nu får vi så altså via udstillingen mulighed for at få indblik i de tanker, Alkymien satte i gang hos hende.

Fotograf: © David Cartagena

I udstillingen er der rig mulighed for selv at lege med, og afprøve sanserne, at afprøve forskellige metoder, og at lade sig inspirere, og netop det er da også et af målene med udstillingen.

Udstillingen er bygget op om 4 rum, de 4 elementer eller faser i Alkymien, hvor den første er at lægge fundamentet for at opnå det ypperste, at lave guld ud af laverestående materialer.

Idet man træder ind i udstillingen, møder man en belyst montre med bøger. Når man kender Cecilias baggrund for udstillingen, tænker man straks, at de bøger må være bøger om Alkymi, om at skabe guldet.

Fotograf: © David Cartagena

Wunderkammeret

Det første rum, man møder inden for i udstillingen, er det såkaldte wunderkammer, hvor man finder en samling af spændende og interessante objekter. Hvis du ikke ved, hvad et wunderkammer er, så kan man måske forklare det ved at sige, det var forløberen for museet. Man samlede simpelthen sære objekter og sjældne skatte i et sådant wunderkammer. I dag ville de objekter, man samlede til et wunderkammer, høre ind under kategorier som naturhistorie, geologi, etnografi, kunst, antikviteter og religiøse og historiske relikvier.

Fotograf: © David Cartagena

Du kan selv gå på opdagelse i wunderkammeret og lade dig inspirere af de forskellige ting, der findes her. Alene opbygningen af wunderkammeret og belysningen gør mig som beskuer og deltager interesseret og nysgerrig. Det er godt tænkt. Uden for selve Wunderkammeret finder man en smuk belyst udstoppet ugle og et fabeldyr, du selv kan ændre udseende på ved at bladre igennem forskellige tegninger. Det skal opleves.

Herbariet

Herbariet er det næste rum, man mødes af, hvis ikke man som jeg blev fristet af farverne i farvelaboratoriet og går direkte derind. Men tilbage til Herbariet.

På vej ned mod selve Herbariet mødes du igen af en skøn stemningsfuld lyssætning. I selve Herbariet, der åbner op som et lyst rum, finder du et væld af planter og urter, som er fint presset og udstillet. Indrammet, både som små og større kunstværker, men fælles for dem alle er en skøn enkelhed, lethed, og elegance i udtrykket.

Farvelaboratoriet

Videre til Farvelaboratoriet, hvor du kan få viden om de dyreste og fineste farver og pigmenter, samt lære at blande dine egne farver. Idet man træder ind, mødes man af en væg med 200 glas fyldt med farvepigmenter, hvoraf nogle af dem har spændende navne. Dem kan man se længe på for farver er bare fascinerende, og påvirker os på mange forskellige måder.

Det næste man ser, er et skab med smalle skuffer. I hver skuffe ligger der smukt papir, fint sorteret efter hver deres farve. Smukt, og inspirerende.

Her er der også mulighed for selv at lege med farver. Så man får både inspiration, viden, ved at se og læse om farverne, men lærer også ved at prøve at arbejde med farverne.

Også for børn

Det sidste jeg lægger mærke til, er noget, der minder om en hule, en hyggelig mørk hule. Hvis man træder ind i den dybblå hule kan man både se og røre ved den smukke blå Lapis Lazuli sten, se op i en fin stjernehimmel, men også høre en fortælling. Det er lige noget for børn, der helt sikkert vil fascineres af denne ”hule”. Men selvom du er voksen, så leg med alligevel. Der venter dig en oplevelse.

Og der er mere, for på vej ud af farvelaboratoriet mødes man af en væg, hvor der projiceres smukke former og farver, der på en harmonisk, men samtidig underfuld måde, giver lys i mørket, og sætter fantasien i gang hos beskueren. Lysinstallationen matcher smukt farverne i de oplyste smukke værker, der står som en smuk kontrast til den mørke væg.