ANMELDELSE: 100 års dansk keramik

 

 

 

Keramik er cool

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bo Kristensens mesterværk med bogstaver i sikre koloristiske forløb. Foto: Erik Balle Povlsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘En ny bog stiller skarpt på, hvad der samtidigt udgør publikationens titel: ”100 års dansk keramik”. Hverken mere eller mindre …’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For få år siden kunne man opleve en række udstillinger på danske kunstmuseer, og forløbet af udstillinger havde fællestitlen ”Kærlighed til keramikken – 100 års dansk keramik”. Hovedkraften bag denne serie af udstillinger var den dedikerede keramiksamler Carsten Bagge Laustsen, og netop han er nu den primære forfatter til bogen med den enkle og utvetydige titel ”100 års dansk keramik”.

 

Det vil være simpelt at insinuere bogen som en forlængelse af udstillingerne, men hvad et antal kunstværker er i stand til i udstillingssammenhæng, og hvad en bogudgivelse kan, når man sidder med den i sin bedste stol i varmen fra kaminen, udgør faktisk to aspekter af samme sag.

 

Tillad mig, kære læser, at foretage et tilbageskuende skridt. Jeg anmeldte nemlig den ene i serien af udstillinger, da den fandt sted på Skovgaard Museet i Viborg, og her fik jeg lige antydet en savnende formidling i udstillingen; men jeg skal love for, at der med den nye bog bliver taget fortjent revanche for dette kritikpunkt.

 

Et andet element, jeg berørte, da jeg for et større dansk dagblad vurderede udstillingen, var keramikkens nutidige rolle i det kulturelle landskab. Hvordan fik jeg så det formuleret? Læs blot rubrikken til den anmeldelse, De løber igennem i dette øjeblik: ”Keramik er cool”.

 

 

 

 

Knud Kyhn har udviklet sig til lidt af en legende med skildringer af keramiske skulpturer fra dyreriget. Foto: Erik Balle Povlsen

 

 

 

 

To værker af den keramiske skulptør Aage Birck. Foto: Erik Balle Povlsen

 

 

 

 

 

 

Kølig finish og keramikkens materialitet

Jeg har en god ven, der er keramiker og faktisk en af de fremmeste herhjemme på den mere og mere komplekse scene for kunsthåndværk. Da hun var ung, sagde hun til sin far, som dengang var en ret kendt modernistisk maler, at hun ville være keramiker. Svaret var spørgsmålet: »Vil du være pottemager?«

 

Dommen var dermed gennem dette udsagn afsagt af faderskikkelsen, men min ven lod sig ikke afskrække af farens måske lettere nedladende tilspørgsel. Hun kastede sig ud i en løbebane som ”pottemager” og har siden haft et glimrende livsgrundlag på fundamentet af sit virke som keramiker.

 

Det første, der falder mig ind, da jeg tager et blik på Carsten Bagge Laustsens bog er den gennemgående lidt kliniske hvidhed, der præger layoutet. Man kan altid diskutere design af publikationer; men jeg går meget ind for den ret kølige finish, der rammer gengivelserne af de keramiske værker ind, så de står skarpt i deres iboende materialitet.

 

Til gengæld finder jeg det problematisk, at man i redigeringsprocessen har valgt at udelade billedbeskrivelser i bogens indledende afsnit. Det er ganske enkelt irriterende, at man er nødt til at sidde og bladre frem og tilbage for at finde ud af, hvad der faktisk foregår visuelt på siderne. Et sådant formidlende greb kunne nemt foretages diskret og nænsomt.

 

Bogens opbygning giver ikke desto mindre læseren mulighed for at tage en iagttagelse på keramikkens historie gennem den i titlen anførte epoke. Bagge Laustsens tekst giver her mulighed for at finde ud af, hvilken karakter, vi her har med at gøre. Han fortæller om sin begyndende fascination for keramik, da han flytter til Aarhus som ung for at studere.

 

Han erkender, at hans tilgang til keramik kan ses som relativt akademisk i kraft af, at han i sit daglige virke arbejder netop i et akademisk forum som lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet. Jeg kan nemt se, at en person, der muligvis beskæftiger sig med forholdsvist tørre temaer i det daglige, kan finde en fascination ved kunsthåndværk.

 

 

 

 

 

Alev Siesbyes keramiske værk udgør i sig selv et mirakel. Foto: Erik Balle Povlsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlerens verden

Der er meget læsestof om teknik, metode, tradition og historie inden for keramikken, og tak for dét! Det er den slags, der giver næring til at tillægge en anskuelse om alle de eksempler på danske keramikere, der efterfølgende præger udgivelsen, men inden vi når dertil, skal vi lige igennem afsnittet ”Samlerens verden”, og dette kapitel besvarer nogle af de spørgsmål man kan stille i relation til, at nogen begynder at samle på det ene eller det andet, og jeg ved ad omveje, at Carsten Bagge Laustsen besidder en pæn samling af grafik, men aktuelt er det naturligvis keramikken, det drejer sig om.

 

Når man således gennemgår kunstnerne i bogen, er det påfaldende, hvor bredt segmentet kan defineres. Hvad jeg husker som en del af min anmeldelse af de tidligere nævnte udstillinger, var eksemplerne på fravalg i større grad i spil end i forhold til, hvad var til stede.

 

Ikke desto mindre bliver jeg ret tilfreds ved at opdage den skulpturelt fungerende del af keramikken i Bagge Laustsens samling. Knud Kyhn har udviklet sig til lidt af en legende med dyreskulpturerne, og Jais Nielsens keramiske arbejder med den typiske okseblodsglasur gør omgående en gammel fan af modernistisk kunst blød i knæene.

Et astronomisk udvalg af kunstnere

Det ville være nødvendigt at udgive en særudgave af KULTURINFORMATION, hvis jeg skal opregne alle de repræsentanter for dansk keramik, der optræder i bogen; men jeg vil nævne en ret hot keramiker, nemlig Arne Bang, som nogle har fortalt mig, at man kunne erhverve sig for en 50’er for blot få år siden.

 

Et andet eksempel er Axel Salto, som i løbet af 2024 har været genstand for en omfattende udstilling på keramikmuseet Clay i Middelfart, men det er tydeligt ikke bogens formål at skabe et større hype omkring Salto, end hvad man i forvejen er bekendt med.

 

Jeg bladrer videre og oplever et fantastisk værk af den alt for tidligt afdøde keramiker Bo Kristiansen, der levede fra 1944 til 1991. Her er der tale om et taktilt mesterværk med bogstaver i forbløffende sikre koloristiske forløb i et overbevisende eksempel på enestående formgivning.

 

Asger Jorn og Erik Nyholm optræder side om side i bogen, hvilket er naturligt, men jeg bliver mere tilfreds ved at opdage to værker af Aage Birck, som jeg desværre har glemt lidt i forløbet af de mange keramikere, jeg faktisk har truffet i mit liv. Alev Siesbyes tilstedeværelse i bogen synes dog lige så naturlig som dagens lys og nattens mørke. Hun er i sig selv et mirakel.

 

Skal man som læser se den massive præsentation af kunstnere i et større perspektiv, kan overskueligheden muligvis blive udfordret, men det bør ikke afskrække potentielle læsere af en udgivelse, der skaber et koncentrat inden for en kunstnerisk genre, der muligvis er omfattende, men ikke desto mindre cool at beskæftige sig med. Hverken mere eller mindre.

 

 

 

 

Et af Jais Nielsens keramiske arbejder med den karakteristiske okseblodsglasur. Foto: Erik Balle Povlsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen ”100 år i dansk keramik” er skrevet af Carsten Bagge Laustsen med supplerende tekst af Anders Uhrskov. De 268 sider er rigt illustreret med fotografier af Erik Balle Povlsen. Bogen er udgivet af Turbine Forlaget A/S.

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: 100 års dansk keramik – se mere her

 

 

 

Coverfoto: ”100 års keramik” er præget af den lidt kliniske hvidhed, der kendetegner det gennemgående layout. Foto: Turbine Forlaget

 

 

 

ANMELDELSE: 100 års dansk keramik er frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm