Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025
Veloplagt revy i Smilets By
Orkestret har en synlig plads på scenen, hvorved musikerne befinder sig i harmoni med de øvrige optrædende. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
✮✮✮✮✮
'Præcision og latterfremkaldende scener præger ”Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025”. Faktisk er den eventyrlig morsom og skarpt skåret …. '
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Revygenren har i adskillige årtier præget vores lille kongerige langt ude i yderpunkterne af geografien, så derfor er det nærliggende, at landets næststørste by har sin helt egen af slagsen.
Aarhus Revyen finder lige så naturligt sted i Tivoli Frihedens teatersal Hermanns og selve konceptet har ikke særligt mange år på bagen; men derfor kan det jo så ganske udmærket fungere alligevel – og det gør det!
Lad os ikke desto mindre lige få nogle faktuelle kendsgerninger på plads: Mikkel Schrøder og Christine Astrid er de ”krøllede” hjerner bag forestillingen, som de deltager i, flankeret af Szhirley, Troels Malling, Lone Rødbroe og Carsten Svendsen. Erfarne Birgitte Næss-Schmidt står bag iscenesættelse og instruktion og musikken er lagt i hænderne på Rasmus Friis Tvørfoss. Johannes Ørum er ansvarlig for forestillingens scenografi.
Szhirley i rollen som Melania Trump, der i aftenens anledning har lært sig en ganske alternativ version af det danske sprog.
Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Chancer og risici
Allerede i foyeren på premiereaftenen lever Aarhus op til sit selvopfundne kælenavn ”Smilets By”, og dette skal baseres på en fortættet og spændt stemning blandt det talstærke publikum, der nyder et glas bobler, som rundhåndet omdeles. Jeg springer over, jeg vil gerne være klar i hovedet, da jeg har fået til opgave at anmelde min første revy nogensinde.
Er det ikke en anelse risikabelt at lade en totalt uerfaren karakter udi revy-genren kloge sig på en sådan – skulle det vise sig – gennemført og professionelt forankret forestilling? Måske? Men hvis ikke man vover noget en gang imellem, vinder man heller ikke, og netop denne anskuelse går igen i den aktuelle forestilling. Der bliver taget chancer og løbet risici.
Allerede i forestillingens indledende afsnit står det klart, at musikalitet, engagement og ikke mindst kommunikationen med publikum iblandet præcision udgør hovedingredienserne i revyen, og det mangles da også bare, skulle jeg mene. Vi befinder os trods alt i hjertet af kongerigets næststørste by.
Jeg er især tilfreds med at opleve orkestret iscenesat, så musikerne er synlige. Mine fordomme havde placeret bandet i en orkestergrav eller i et eller andet rudimentært rum ude i siden af scenen. Musikerne befinder sig i harmoni med de øvrige optrædende på den måde, og dette greb afstedkommer en helt vidunderlig dynamik i det sceniske udtryk.
Christine Astrid leverer en pragtpræstation i sketchen ”Multitasking”. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Peter Bellis ”Ingen regning” får en alternativ rolle i sketchen med samme navn. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Aarhus’ forbilledlige selvironi
Mange af indslagene i dette års udgave af Aarhus Revyen kredser om, netop, Aarhus. Her besidder man en forbilledlig selvironi, og dette kommer til udtryk i en sketch, hvori byens særegne dialekt kommer til udtryk: Et ungt par – sandsynligvis fra hovedstaden – har indfundet sig i Aarhus og vil gerne besøge området Aarhus Ø, som også i folkemunde beskrives blot som ”Ø’en”.
Desværre er den unge mands telefon med navigationsapplikationen løbet tør for strøm. Pigens løb tør allerede i Fredericia, og her må man såmænd ty til et gammelt trick: At spørge om vej. En lokal kvinde, spillet helt forrygende af Lone Rødbroe, er naturligt behjælpelig; men kommunikationen bliver stærkt udfordret af regionalsprogets betoninger.
”Røghuset” er ikke et røgeri; men byens rådhus, og ”Rutteren” er ikke et område med gratis wi-fi, men blot byens rutebilstation, og når ”Spanien”, som i det aktuelle tilfælde overhovedet ikke er et land på Den Iberiske Halvø, kommer på banen, bliver vejen til Aarhus Ø med ét uoverskuelig. Det unge par vælger den næste togafgang – til Aalborg.
Hvad med en kikset forskertype, spillet af Troels Malling, der har fået begrebet humor placeret i tre hovedkategorier? Den sidste af dem tager afsæt i udsagnet »Det sagde hun også i går«. Lyder det plat? Muligvis, men sketchen er ikke desto mindre hylende morsom.
Et ungt par fra hovedstaden opdager, at deres telefoner med navigationsapplikationer er løbet tør for strøm, og så må man såmænd ty til et gammelt trick: At spørge om vej. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Momenter af eftertænksomhed
Det er klart, at en revy, som har til hovedformål at underholde, må skabe sine egne satiriske indslag baseret på, hvad der sker ude i det pulserende samfund. Et velkendt orangefarvet fænomen fylder meget – FOR meget? Muligvis; men Szhirley SHINER i rollen som Melania Trump, der i aftenens anledning har lært sig en ganske alternativ version af det danske sprog.
Revyen har sine momenter af eftertænksomhed. Mikkel Schrøder får defineret alle de toldsatser, som Danmark kan forvente at blive begavet med af USA, og trækker her et nummer fra Peter Bellis sentimentale periode frem. ”Ingen regning” er som skabt til at definere Danmarks betingelsesløse støtte til De Forenede Stater i svære perioder.
Et ungt par, spillet af Shirley og Mikkel Schrøder planlægger i deres nye hjem på Musvitvej, hvor overvågningskameraerne skal placeres; men omgivet af flyttekasser, bliver de enige om, at den type udstyr er helt unødvendig i det rolige område, der skal skabe ramme om deres liv i fremtiden. Det vil sige: Så dukker naboerne op, og giver en briefing på, hvordan det er at bo på idylliske Musvitvej.
»Vi låser aldrig vores døre om dagen«, hedder det, og der er en bøde på 3.000 kr., hvis man udebliver fra et af vejens fællesarrangementer, og pengene går til en fællesrejse for alle gadens beboere. Her bliver begrebet ”naboen fra Helvede” sat på spidsen, og midt i morskaben ligger der en tung dis af alvor.
”Hjælp Aarhus” er musikalitet på højeste niveau, og når vi befinder os her, bør et tema, som har optaget byens borgere i den senere tid, naturligvis belyses. Tre fans af byens fodboldhold – i daglig tale ”De Hviiie” – har placeret sig på det midlertidige stadion, der fungerer som erstatning for det normale stadion Ceres Park ganske tæt på, hvor Aarhus Revyen finder sted.
Arketyperne på fodboldfans får hele historien om en monumental budgetoverskridelse i forhold til ombygningen af Ceres Park vendt i samme moment, de følger en kamp siddende på en træbænk på det provisoriske idrætsanlæg. Her er der også alvor bag satiren. Det drejer sig jo for pokker om penge og fodbold, så det er forståeligt – selv i Smilets By.
Fans af ”De Hviiie” på det provisoriske stadion med bygningsarbejdere i baggrunden. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Verdens genvordigheder som berusende satire
Jesus’ tilbagekomst leveres veloplagt af en joint-rygende Carsten Svendsen, der i en anden sketch overhovedet ikke behøver andet end en t-shirt og et par jeans med henblik på at ligne Peter A.G. fra Gnags. På et tidspunkt tror man, at Poul Krebs i egen person står og performer i scenens venstre afsnit; men der er naturligvis tale om en forklædt udgave af sangeren. Szhirley som Anisette! Rollen burde være umulig; men Szhirley har den musikalske pondus, som er nødvendig med henblik på at skildre Savage Rose-legenden.
Musik spiller naturligvis en hovedrolle i en revy, og i Aarhus har man valgt en genfortolkning af ”Toppen af Poppen”, som bliver tildelt et omvendt ordspil. ”Poppen i Toppen” lægger sig både tæt på og på afstand af det oprindelige koncept; men udgaven her er ikke desto mindre burlesk fornøjelig med roller som Kandis-Johnny med rigelig rumklang på udstyret og en fiolspillende Lars Lilholt i en symbiose af egen melodi og en tekst af Thomas Helmig.
Måske burde det koste en i den endelige vurdering af revyen, at man har forsynet karakteren bag Grand Prix-legenden Jørgen Olsen med lidt for meget hår; men denne detalje bliver glemt, når Szhirley og Christine Astrid giver den som de corny pop-piger fra 1990’erne Me & My skildrende Helmigs ”Det er mig, der står herude og banker på”. Her koger salen.
Christine Astrid leverer senere en pragtpræstation i sketchen ”Multitasking”, hvor fire fastnettelefoner – en rød, gul, blå og grøn – har afgørende roller i fire identiteter, som skal udføre hver deres opgave på samme tid. Der går udelukkende kuk i foretagendet, da hovedpersonens kæreste ringer hende op på mobiltelefonen for at blive bekendtgjort med et program på vaskemaskinen derhjemme.
Jeg kunne beskrive adskillige indslag – blandt andre Lone Rødbroes beskrivelse af overgangsalderen i fuldbyrdet kampuniform samt en ganske tankevækkende sketch, der præsenterer en kvinde, spillet af samme Rødbroe, blive overfuset på den mest nedladende og afstumpede måde af to mænd i en direkte og ubehagelig lyssætning. Der er tale om en audition til et job som Parkeringsvagt og »det gik jo meget godt!« Kvinden holder masken og får jobbet.
Således er ”Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025” sammensat i en helhed, der forbinder verdens genvordigheder og alvorstunge temaer med berusende satire og høj kvalitet i musikalitet og engagement. Revyen kan klart anbefales. Meget klart!
Overgangsalderen hos kvinder skildres pragtfuldt af Lone Rødbroe i fuld kampuniform. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Skuespillere og musikere i ”Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025” modtager publikums applaus. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
”Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025” opføres på Hermanns i Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, Aarhus C. frem til d. 10. maj 2025 og spilletiderne er torsdage og fredage kl. 20.00 samt lørdage kl. 16.00.
Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025 – se mere her
Coverfoto: Fra venstre: Mikkel Schrøder, Christine Astrid, Troels Malling, Lone Rødbroe, Carsten Svendsen og Szhirley. Foto: Christian B [MFF] // Yellow
Aarhus Revyen – Smilets Revy 2025 er en anmeldelse af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm