Boganmeldelse: Kafka, Jorn & Barceló
To historiske kulturpersonligheder og en nulevende udgør hovedrollerne i ny bog
✮✮✮✮
‘Hvad har forfatteren Franz Kafka, kunstneren Asger Jorn og den spanske billedkunstner Miquel Barceló til fælles? Mere end man tror ….’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Bogens cover er beigefarvet og foroven på forsiden ses en brun krusedulle, som godt kunne ligne en af Asger Jorns velkendte vignetter. Det grafisk fungerende aftryk er dog kreeret af den spanske samtidskunstner Miquel Barceló (født 1957), der var udstillingsaktuel i 2023 på Museum Jorn i Silkeborg med udstillingen ”Menneskedyret”.
Denne udstilling gav en kunstanmelder, der i forbløffende grad minder om signaturen bag denne anmeldelse, følgende vurdering i et større, landsdækkende dagblad: »Blandt andet oplevede jeg en serie arbejder på printerpapir i udstillingens indledende afsnit som ret uinteressante, men værkerne rummer en sofistisk historie i kraft af, at der er tale om et større antal mindre arbejder fremstillet i et intuitivt arbejdsraseri inspireret af nogle af forfatteren Franz Kafkas tekster oversat af Asger Jorn«.
Kafka og Jorn
De nævnte værker, akvareller, udgør nu den illustrative del af en bog, der viser eksempler på Asger Jorns oversættelser af Franz Kafka, og hvordan den sammenkobling i sin tid fandt sted, vil jeg prøve at give en forklaring på.
Asger Jorn oversatte i 1941 nogle af Kafkas tekster til dansk. Dette skete i tidsskriftet Helhesten, som Jorn var med til at starte under den tyske besættelse af Danmark. Han blev introduceret til Kafkas forfatterskab af sin mentor, den franske maler Fernand Léger. Jorns oversættelser var den første introduktion af Kafka til danske læsere og blev påfaldende foretaget, før Kafkas litteratur blev publiceret på vore breddegrader.
Det hører med til historien, at Jorn oversatte Kafka fra fransk. De litterære tekster var oprindeligt forfattet på tysk, som var det sprog, Kafka benyttede sig af.
Franz Kafka blev i 1883 født ind i en jødisk middelklassefamilie i Prag, som på det tidspunkt var en del af det Østrigsk-Ungarske rige, og han arbejdede i det meste af sit liv som embedsmand i et forsikringsselskab, mens han skrev sine værker i fritiden. Han led af dårligt helbred og døde i 1924 af tuberkulose i en alder af 40 år. Mange af hans værker blev udgivet posthumt af hans ven Max Brod på trods af, at Kafka havde ønsket, de skulle destrueres.
I Kafkas livshistorie finder man et afgørende fællestræk mellem Jorn og Kafka. Tuberkulose tog livet af mange, da Kafka døde, og Jorn blev selv ramt af sygdommen, og var indlagt på Silkeborg Tuberkulosesanatorium i begyndelsen af 1950’erne. Han overlevede som bekendt, og indskrev sig efterfølgende effektivt på den internationale kunstscene.
Bogens tekst kredser i sagens natur omkring Jorns oversættelser af Kafka, hvor man i transskriptionen har ladet grammatikken fra 1941 stå, hvilket selvfølgelig betyder, at bogstavet ”å” i versionen bliver til det forhistoriske ”aa”.
Det er dog ikke oversættelserne, der efter min mening udgør bogens mest vigtige kapitel. En længere tekst, som kom i Museum Jorns besiddelse i forbindelse med en overdragelse af materialer fra boet efter Jorn, giver læseren et indblik i kunstnerens inspiration fra Franz Kafkas litterære verden.
Bogens illustrationer udført af den spanske billedkunstner Miquel Barceló rummer en sjældent set lysfylde i kraft af farvernes intensitet. Foto: Museum Jorn
Farvernes intensitet
I teksten hedder det blandt andet: »Ingen af mine kammerater forstod, hvad jeg så i denne forfatters arbejde og hvilke betydning han havde for min kunst. Så gik årene. Krigen sluttede. Kafka kom på mode. Eksistentialisterne dukkede op. Min skuffelse var enorm. Var dette det inderste i Kafkas ånd. Jeg måtte have fået ham galt i halsen, havde læst noget i hans bøger, som overhovedet ikke var der, og så glemte jeg ham indtil nu, hvor jeg ser, at Max Brod reviderer eksistentialisternes opfattelse og alligevel giver mig en lille chance«.
Teksten er direkte afskrevet fra Jorns manuskript, og derfor kan man opleve et par graverende grammatiske fejl. Den er udarbejdet i 1951, hvilket kan påvises ved, at den slutter med beskrivelsen af, at Jorn bliver diagnosticeret med tuberkulose.
Bogens illustrationer er, som nævnt, udført af den spanske billedkunstner Miquel Barceló i et hastigt forløb, hvilket de også bærer præg af. De rummer aspekter fra såvel primitive kulturer og børnetegninger; men de rummer på samme tid en sjældent set lysfylde i kraft af farvernes intensitet.
Figurer blander sig med halv- eller helabstrakte elementer, og akvarelfarverne står insisterende på papiret. Associationerne er mange. En inspiration fra Picasso blander sig med flere millioner gamle hulemalerier og den overordnede ekspressionistiske jargon ligger på den ene side langt fra Jorns penselskrift og på den anden side direkte i forlængelse af denne.
Umiddelbart er det sikkert vanskeligt for den udenforstående at se sammenhængen mellem Kafka, Jorn og Barceló; men nu er den under alle omstændigheder berammet i et smukt bogværk, og det giver glimrende mening.
Opslag fra bogen, der viser, at Jorns oversættelser af Kafka også optræder på engelsk i publikationen. Foto: Museum Jorn
Publikationen ”Franz Kafka – Asger Jorn – Miquel Barceló” er på 99 rigt illustrerede sider og udgivet af Museum Jorn, Silkeborg. Bogen rummer tekster af, foruden Asger Jorn og Franz Kafka, museumsdirektør Christian Kortegaard Madsen og museumsinspektør Cecilie Marie Dalhoff.
Boganmeldelse: Kafka, Jorn & Barceló – se mere her
Coverfoto: Bogens cover er beigefarvet og foroven på forsiden ses en brun krusedulle kreeret af den spanske samtidskunstner Miquel Barceló (født 1957), der var udstillingsaktuel i 2023 på Museum Jorn i Silkeborg.
Boganmeldelse: Kafka, Jorn & Barceló er frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm