Boganmeldelse: MIN KIM

 

 

 

 

 

Roman

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… det er stærke sager og tankevækkende ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

De fleste romaner sætter tanker i gang hos læseren, derfor er det altid interessant at læse nye bøger. Men nogle bøger maner dog til mere eftertanke end andre. Sådan en bog er MIN KIM.

 

Det har været med blandede følelser, jeg har læst bogen. På den ene side får man indblik i et barns verdensopfattelse af at være adopteret, samtidig med, at forfatteren forholder sig dybt kritisk til at være et anderledes mørkt barn i en hvid verden. Uagtet at Eva havde kærlige forstående forældre, havde hun en længsel efter noget udefinerbart, en følelse af, at der manglede noget i hendes liv.

 

Eva Tind beskriver netop kritiske røster som mine og mange andres, der kækt har sagt: Det er vel ikke et problem at være adopteret? Eller: Du er heldig at du har fået et dejligt hjem i Danmark. De udsagn har jeg revideret efter læsningen af MIN KIM, for tingene er ikke bare sort/hvide som først antaget. Der gemmer sig tykke lag af uafklarede spørgsmål hos de adoptivbørn, som voksede op i familier, der mente dem det godt og ville gøre alt for, at barnet skulle få en god og tryg tilværelse i sit nye hjemland. Alt sammen noget som ikke adopterede, har svært ved at sætte sig ind i.

Fakta

I halvfjerdserne og firserne blev der adopteret 7220 børn fra Sydkorea. I alt er ca. 23000 børn blevet internationalt adopteret til Danmark siden tresserne, heraf er ca. 9000 fra Sydkorea. Børnene er spredt ud over hele Danmark alt efter, hvor deres adoptivforældre boede. Evas forældre boede i Låsby.

 

De var Eva og 9 andre børn som d. 28. marts 1975, via Paris, kom til København. Evas navn var Kim, Nam Sook, men hun blev døbt Eva Kristensen. Hun fik også familiens slægtsnavn Tind. Senere som forfatter blev hendes navn Eva Nam Sook Tind. Nam Sook betyder pigen fra syd. Gentagne gange i romanen kredser forfatteren omkring hendes ’fødsel’ i Danmark. Hun beskriver den som, at hun blev født ud af siden af en metalkrop.

 

Evas barndom forløb i det store hele som alle andres børns, bortset fra, at det varede lidt før det gik op for Eva, at hun ikke så ud som de fleste andre børn i Låsby. Hendes forældre var søde og kærlige og moderen var altid beredvillig til at svare på Evas spørgsmål. Romaen er en slags dialog mellem en anden pige, Gull-Mai, som er fiktiv, men sammensat af flere personer fra Evas opvækst. De to piger blev pennevenner. Det viser sig senere, at de har haft en meget forskellig opvækst og Gull-Mai cutter forbindelsen med sine forældre.

Teenager & rodløsheden

Da Eva er 14 år, ønsker hun at finde sit ophav. Hendes mor er forstående og har aldrig nægtet at tale om Evas rødder. Under hele Evas opvækst, er det blevet pointeret at Eva er dansk. En af de ting adoptionskontoret havde påpeget over for forældrene, var vigtigt at sige til Eva. Men hun så jo ikke ud som de andre i hendes klasse, og der var en ubestemmelig søgen i hende. Hun opsøger adoptionskontoret, og det viser sig at de godt ved, hvem hendes familie er. Eva begynder at skrive med sin biologiske mor og beslutter at tage til Sydkorea nogle år senere.

 

Det kan være vanskeligt for mange at forstå den rodløshed og trang til at kende sin oprindelige identitet, når de fleste af os, har et helt andet forhold til det at have en familie. Vi ved hvem den er, på godt og ondt. Vi kan tilvælge eller fravælge den, men det korte og lange er, at vi ved hvem vi er, vi ved hvor vi kommer fra. Det gør et adoptivbarn ikke, og hos mange kan det skabe en eksistentiel krise, og ønsket bliver så stort for at ville kende sine biologiske forældre, at de næsten vil gøre, hvad som helst for at komme i kontakt med dem. Ikke alle adoptivbørn har den trang, og dertil skal siges, at det jo heller ikke er samtlige personer, som søger tilbage til deres rødder, som får en positiv oplevelse ved mødet med familien. Savnet af en ’rigtig’ identitet maser sig mere på, end tanken om, at det måske kan være en fejltagelse.

 

Eva er næsten besat af at finde sine rødder. Selvom hun har skabt sin egen familie med mand og tre børn, er det hende magtpåliggende at finde sig selv i Korea, ikke som en der måske hører hjemme der, men har en samhørighed med sin familie. Eva opdager undervejs, hvor dansk hun er. Hendes adoptivforældre og familien har lagt hele deres liv i at give Eva de bedste muligheder. Alligevel hører vi om hendes dilemmaer og magtesløshed i mødet med sig selv, i forhold til både den koreanske og danske kultur.

Os og dem – dem og os

Undervejs i romanen blev jeg irriteret på Eva og hendes kritik af det, der pludselig blev os og hende, altså alle adoptivbørn og alle os andre i samfundet. Så kom der selvklart en lysende forståelse, fordi forfatteren går lige til grænsen og gør derefter læseren forståelig, at det man først troede var selvynk i virkeligheden er en blændende selvransagning, hvor det må have taget lang tid at pille tankerne fra hinanden, for igen at sætte dem sammen til plausible argumentationer.

 

Jeg kan sagtens forstå den vrede der kan opstå, når man får at vide, at man slet ikke er et hittebarn, men et barn som de biologiske forældre har troet, at de kunne få tilbage. I Evas tilfælde troede hendes biologiske forældre at de postkort de sendte til hende, blev afleveret til adoptionsfamilien! Det er stærke sager og tankevækkende.

 

Eva har været i Korea flere gange både alene og med sin familie. Hun har sluttet fred med sit liv og taget med på den rejse, det er at være et barn der bliver flyttet til helt andre himmelstrøg og hvor der ligger mere i generne end man først havde forventet.

 

Bogen er en dokumentation på, hvordan ikke alene Eva har følt det og stadigvæk gør, men et statement over alle de andre ’Eva ‘er’, der hele deres liv har følt, at der manglede noget inde i dem.

 

Eva Tind har udgivet en lang række romaner og portrætter bl.a. ’Ophav’, ’Citronbjerget’ og ’Kvinden der samlede verden’. Hun er oprindelig uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 

 

 

Boganmeldelse: MIN KIM. Forfatter Eva Tind. Udgivet på forlaget Gyldendal.

 

 

Boganmeldelse: MIN KIM – se mere her

 

 

 

Boganmeldelse: MIN KIM er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm