Boganmeldelse: Vinterbadning

Ny bog beretter om det kolde gys’ fortræffeligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …. Vinterbadning er fra at være en kultisk filosofi blevet en vitalistisk verdensorden. Er det sundt? ….’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg marcherer en tur i landskabet omkring min bopæl i Det Jyske Søhøjland. Det er vinter og sneen ligger som et tyndt lag i skovbunden. Ved et af områdets søbade registrerer jeg, nu ikke længere overrasket, men dog forbløffet, nogle personer iført badekåber på vej ud over badebroen. De er glade og smilende trods en temperatur under frysepunktet.

 

Jeg smiler indvendigt, da de ad badebroens trapper hurtigt tripper ned i det iskolde vand uden at hyle og skrige, som man nemt kan opleve forløbet, når sommergæsterne ved søbadet hopper i baljen på en helt anden årstid. På min videre færd hører jeg i det fjerne ordspillet »Hvor er det dejligt«.

 

Jeg befinder mig i en stærkt undrende tilstand, og spørgsmålene hober sig op i mit indre, og som på tælling modtager jeg med posten bogen med den koncise titel ”Vinterbadning” og den mere skeptiske undertitel ”Er det så sundt, som man siger?”. Her berøres netop alt, hvad der kunne opstå af spørgsmål i min kuldskære underbevidsthed.

Forfatterens debut som vinterbader

Bogens forfatter Jette Skrædderdal er i sagens natur selv vinterbader, og hun dyrker sin lidenskab blandt andet ved Vikingeklubben Jomsborg ved Aarhus, som for længst har stoppet for tilgang af nye medlemmer. Dette bekræfter vinterbadningens kolossale udbredelse.

 

Jette Skrædderdal har suppleret sin uddannelse som cand.scient.pol med en master i kommunikation, og det bærer bogen præg af. Beskrivelserne er såvel personligt samt historisk og videnskabeligt forankrede. Den giver således et bredt rodfæstet billede af vinterbadningens fortræffeligheder og udfordringer.

 

I et indledende afsnit fortæller forfatteren om sin debut som vinterbader, og her kommer de nævnte udfordringer for en dag: »Da jeg ramte vandet, var det bestemt heller ikke nogen udsøgt fornøjelse. Det var, som om mit hjerte stoppede med at slå og jeg blev bekymret for, om jeg nogensinde fik varmen igen. Heldigvis kom en ældre dame mig til undsætning, da hun guidede mig rundt i badeklubben, og gav mig mulighed for at få fem minutter i klubbens sauna«.

 

Sauna og vinterbadning udgør således, kan man som udenforstående udrede, to sammenhængende organismer i grundlaget for at opsøge det ultimative kuldechok, men de to verdener behøver ikke, at være hinandens ledsagere. Jeg har personligt set vinterbadere hakke hul i isen og hoppe i hullet uden at der nødvendigvis har været en sauna i nærheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogens fotografiske illustrationer antyder, hvad vinterbadning drejer sig om. Foto: Tina Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Befriet for prædikener

Jette Skrædderdal lægger i bogens tekst ikke skjul på, at publikationen henvender sig til en læser med interesse for vinterbadning. Herefter redegøres for et mangfoldigt destillat af glæder ved det iskolde vand. I et indledende afsnit hedder det: »Koblingen mellem det kolde vand og vores helbred havde de allerede for øje længe før vores tidsregning«, og den kendsgerning følges til dørs af en mere subjektiv tese, der drejer sig om selvkontrol. Her bliver jeg kritisk.

 

Når man bringer nogle påstande til torvs, som begaver bestemte handlinger med religiøse aspekter, er der al mulig grund til at være på vagt. Heldigvis, viser det sig, er det ikke forfatterens hensigt at optræde som en moralsk forkæmper for vinterbadning. Det bekræftes i et kapitel, der blot har rubrikken ”En vinterbader”: »For mig er en vinterbader en person, som bader i havet, ved fjorden eller i en sø om vinteren. Om du så bader i en vinterbadeklub, går ud fra en badebro ved stranden, fjorden eller en sø, er underordnet«.

 

Således befriet for potentielle prædikener kan man fortsætte gennemlæsningen af Skrædderdals bog. Hvad sker der med kroppen i det kolde vand? Kan vinterbadning udgøre en forebyggelse af depression? Spørgsmålene er mange og forfatteren tager med en eksemplarisk entusiasme dem alle under behandling.

 

Det vitalistiske element i, hvad der for blot få årtier siden, kunne betragtes som en kultisk filosofi, bliver hermed trukket ud af en forskrift grundfæstet i mystik. Vinterbadning udgør blot et helt grundlæggende behov for at være i ét med elementerne. Virkeligheden er enkel nogle gange.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opslaget her præsenterer bogens forfatter Jette Skrædderdal. Foto: Muusmann Forlag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afmystificering af nøgenhed

Jeg glæder mig over, at en del af afsnittet om ”Det sunde fællesskab” handler om nøgenhed. Dette giver mig mulighed for at nævne en serie af artikler i en østjysk lokalavis, hvor afsættet skulle findes i, at en ældre mand havde været ude og gå en tur ved en badeanstalt på en vinterdag med sine børnebørn. En herre havde formastet sig til at hoppe i søens vand splitterravende nøgen.

 

Optrinnet resulterede i et debatindlæg i dagbladet, hvori den ældre borger gav udtryk for sin forargelse over, hvad han betragtede som umoralsk praksis af pågældende vinterbader. Jeg skal love for, at bølgerne gik højt på trods af, at der var is på søen. Nogle fandt forfatteren af debatindlægget overfølsom og puritansk i sit syn på nøgenhed i almindelighed og en renfærdig vinterbader i særdeleshed. Andre, dog ganske få, var enig med skribenten.

 

Det kan forekomme besynderligt, at man i et civiliseret samfund i en tid, som de fleste helst vil se som kultiveret, kan tilegne sig en tilstand af forargelse over at se et menneske smide badekåben og hoppe nøgen i en sø. Heldigvis gør Jette Skrædderdal sit til at afmystificere også denne del af vinterbadningen.

 

Jeg vil afslutningsvis give et eksempel på de sidst nævnte problemstillinger med et citat, der kan læses i det omtalte kapitel: »Efter et stykke tid har man altså set nok. Og vinterbadeklubben har nu givet mig et andet syn på nøgenhed. Herunder ikke mindst et andet syn på andres normer om nøgenhed«. Mand, 68 år – og således omtrent jævnaldrende med signaturen bag denne anmeldelse, som for længst har nået konklusionen, at badetøj er et totalt overflødigt stykke tekstil – sommer eller vinter.

 

Jette Skrædderdal har forfattet en bog, der naturligvis primært henvender sig til vinterbadere og personer, der måske blot skal tage det sidste trin fra badebroen og ned i dybet. Indblikket i den kolde verden er inspirerende og i øvrigt smukt illustreret med fotografen Tina Sørensens stemningsskabende billeder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet her viser med al ønskelig tydelighed, hvilken årstid, der er på spil. Foto: Tina Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen ”Vinterbadning” med undertitlen ”Er det så sundt, som man siger” er på 146 sider og skrevet af Jette Skrædderdal med forord af læge og journalist Peter Qvortrup Geisling samt fotografier af Tina Sørensen. Bogen er udgivet på Muusmann Forlag.

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: Vinterbadning – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: Vinterbadning er frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm