Den Hirschsprungske Samling: Kvindernes moderne gennembrud

– udstilling, Dansk kunst 1880-1910

Et kig gennem sal 2. Yderst til venstre ses Emilie Mundts berømte “Fra asylet i Istedgade”, 1886. For enden af salen skimtes til venstre Agnes Rambusch og Harald Slott-Møller: “Kammerater”, 1886. Yderst til højre ses Anna Petersens “Landskab fra Bretagne med vaskende kvinder”, 1887. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

✮✮✮✮✮✮

‘ …… udstillingen er en milepæl i den danske kunsthistorie …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Kvindernes moderne gennembrud i nyt lys

I de senere år har samtlige toneangivende museer her i landet haft mindst én udstilling med fokus på kvindelige kunstnere. Netop nu følger to mere – tilmed fra næsten samme periode (1870/80-1910).

Statens Museum for Kunst præsenterer “Historiske kvinder og nye algoritmer”, mens Den Hirschsprungske Samling viser en alternativ udgave af det moderne gennembrud, som vi traditionelt forbinder med en række berømte mandlige kunstnere.

“Hvad sker der, når man skifter navne som P.S. Krøyer, Erik Henningsen og L.A. Ring ud med Anna Ancher, Augusta Dohlmann, Anna Sophie Petersen, Johanne Krebs og Sofie Holten?” Det spørgsmål ønsker Den Hirschsprungske Samling at besvare med udstillingen “Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910”.

Anna Petersens “En aften hos veninden. Ved lampelys”, 1891. Olie på lærred. Mål 102 x 130 cm. Værkets oprindelige titel var “Ved lampelys”. Seks år senere ændrede kunstneren titlen og lod tidens populære betegnelse “veninde” indgå. Derved fremhævede hun både kvindefællesskabet og netværksdimensionen i motivet. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Marie Krøyers vævende kvinde er ikke bare en idyllisk fremstilling af en smuk kvinde, der væver i et solbelyst rum. Det er også en skildring af en bred, arbejdsom krop, som ikke er iført korset eller tournure (et stativ, der fremhæver kvindens bagdel). “En kvinde ved væven”, 1890’erne. Olie på lærred, 45 x 57 cm. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Det moderne gennembrud

Inden vi ser nærmere på udstillingen, er det formentlig på sin plads at kaste et kort blik tilbage på den periode, hvor fortællingen om det moderne Danmark blev skabt.

Hovedpersonen bag den skelsættende begivenhed var den danske litteraturkritiker og samfundsdebattør Georg Brandes (1842-1927). Han indledte et opgør med den danske litterære tradition, som var forankret i romantikken. Brandes efterlyste nye, tidssvarende fortællinger i litteraturen, hvilket han fik i rigt mål af forfattere som Henrik Pontoppidan og Herman Bang.

Georg Brandes tanker slog imidlertid også igennem i billedkunsten. P.S. Krøyer kastede sig således over fiskerne i Skagen, mens Erik Henningsen tog udgangspunkt i byernes problemer. Det gjaldt fx vilkårene for de arbejdsløse, kvinders og arbejdernes retsløshed samt børns og ældres vilkår. L.A. Ring derimod skildrede livet på landet med særlig interesse for den fattigste del af befolkningen – ofte i symbolsk form.

Kvindernes gennembrud

Men hvori bestod kvindernes bidrag? Er der noget, vi har overset? Kunne kvinderne bidrage med nye vinkler?

Ja, i allerhøjeste grad. Det fremgår klart af Den Hirschsprungske Samlings nye udstilling, der stiller skarpt på kvindernes bidrag til periodens billedkunst. Her kortlægges deres produktion, hvilke temaer de tog op, samt hvilke spørgsmål og problemer, de satte under debat. Og tilmed belyst med et omfattende antal malerier, der ikke tidligere har været præsenteret for offentligheden.

Resignationsmotiver af Bertha Wegmann. Fra venstre: “Ung siddende kvinde”, ca. 1882, “Fortvivlelse”, udateret, “Resignation. Ung dame ved morgenbordet”, 1890. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Ny forskning

Udstillingen og den tilhørende bog er baseret på helt ny forskning gennemført af Den Hirschsprungske Samling. Her præsenteres ikke mindre end 23 kvindelige kunstnere, der alle blev professionelle billedkunstnere, og som udfordrede tidens forestilling om, at kunst var en mandlig disciplin.

Den nye viden er tilvejebragt gennem omfattende efterlysninger af værker udført af pionergenerationens kvindelige kunstnere. Derigennem er det lykkedes museet at opnå kendskab til omkring 275 nye værker fra perioden, og ofte har værkernes ejere suppleret med talrige nyttige indrapporteringer.

Utraditionel tilgang

Forskningsprojektet har to hovedspor. For det første zoomer det ind på det moderne og på kvindernes kunst. For det andet viser den, hvordan tidens kvinder fortolkede, forhandlede, udfordrede, diskuterede og udviklede det moderne gennembrud.

Tilgangen til stoffet er i visse tilfælde utraditionel. En af artiklerne tager fx udgangspunkt i kvindelige fotografer. En anden analyserer tidens karikerede kvindefremstillinger hentet i satirens mandsdominerede univers. Og tro det eller ej, en tredje fortæller om handskens betydning for kampen om kvindernes seksuelle ligestilling!

Bogen afsluttes naturligvis med omfattende biografier om de medvirkende kunstnere. Da jeg har smugkikket på den publikation, som SMK udgiver i forbindelse med lanceringen af deres udstilling, kan jeg ikke lade være med at fremhæve, at Emilie Boe Bierlich i den forbindelse har kombineret værkanalyser og biografier i såkaldte værkfortællinger med stor succes.

En aften hos veninden

Men lad os tage udgangspunkt i et helt centralt maleri på udstillingen: Anna Petersens “En aften hos veninden. Ved lampelys”, 1891. Temaet er kvindernes kunstneriske netværk, hvor ideer udveksles og inspiration opstår.

Handlingen udspiller sig i Anna Petersens dagligstue, hvor en gruppe kvinder lytter til violinspil i petroleumslampens skær. Kvinderne er alle centrale kunstnere fra tiden: Bertha Wegmann, hendes kollega og samlever Jeanna Bauck, Marie Krøyer og violinisten Frida Schytte. Værten, Anna Petersen, er indirekte til stede gennem sine billeder på væggen.

Billedet belyser temaer som kvindelige fællesskaber, nye familiekonstellationer, tvivl, fortabthed og resignation samt kvindernes relationer til mandlige kunstnere.

Tre af billederne på væggen viser, at Anna Petersen er en berejst kvinde – noget ganske usædvanligt på den tid. Bertha Wegmann og Jeanna Baucks placering antyder, at en ny familiekonstellation havde gjort sit indtog. Og Marie Krøyers sammensunkne skikkelse leder tanken hen på modernitetens resignationsmotiv. Hun var ved at opgive kampen for at indtage en plads på kunstscenen.

Udstillingen viser værker, hvor kvinderne er draget ud i naturen, og er blevet lige så aktive landskabsmalere som mændene. Agnes Rambusch og Harald Slott-Møller: “Kammerater”, 1886. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Blomstermaleriet blev moderniseret. Blomsterne var ikke længere kun dekorative, men symboliserede også fare og styrke gennem ukrudt, der kan stikke og brænde. Kvinderne var som ukrudt: hårdføre og umulige at bekæmpe, når de var mange nok. Her ses fra venstre øverst brændenælder, valmuer, artiskokker, strandtidsler, valmue og tidsler. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Floréal

Det store maleri på væggen er Anna Petersens kopi af Raphäel Collins “Floréal”. Det skal formentlig henvise til samtidens parisiske kunstscene, som alle de tilstedeværende kvinder var optagede af. Dialogen mellem musikeren og den nøgne kvinde på billedet bidrager til at formidle en dialog mellem kunsten og de tilstedeværende kvinder.

Kvindelige fotografer

Under det moderne gennembrud steg antallet af kvindelige fotografer markant. Fotografi var ikke blot deres profession, men også et middel til selvstændighed og frigørelse.

Blandt de mest fremtrædende fremhæves Julie Laurbær. Hendes fotografier er generelt af meget høj teknisk kvalitet. Hun eksperimenterede også med den helt nye farveteknik og med at lave film. Jo, hun var ophavskvinden til den velkendte seks minutter lange film om det store kvindeoptog gennem København grundlovsdag 1915.

Kvinder i satiren

Satiren er et oplagt sted at blive klogere på, hvordan kvinder blev opfattet i perioden omkring det moderne gennembrud. Kvindernes kamp for for nye rettigheder øgede nemlig (de mandlige) satiretegneres generelle interesse for kvinder og deres rolle i samtiden.

Der blev gjort nar af kvindernes indbyrdes uenighed om hvilke malerier, der skal udstilles, og naturligvis af deres udseende. Tidens kvindelige kunstnere optrådte nemlig ofte med malerkasser under armen, iklædte sig reformkjoler og gik med flade sko. Ubegribeligt, at kvinderene kunne betegnes som det smukke køn, lød den typiske mandlige kommentar.

Handskemoralen

Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson udgav i 1883 skuespillet “En Handske”. Her kaster en ung borgerkvinde en handske i ansigtet på sin forlovede i vrede over, at han havde haft erotiske affærer inden forlovelsen. I følge tidens dobbeltmoral ansås mænds lyst for at være naturlig, mens kvinder blev mødt med et krav om kyskhed. Dermed blev handsken et symbol på manglende ligestilling kønnene imellem i den moderne billedkunst.

I Bertha Wegmanns portræt af kollegaen og livsledsageren Jeanna Bauck spiller handskerne en central rolle. Alene placeringen af modellens behandskede venstre hånd i billedets centrum er signifikant. Beskueren tvinges dermed til at dvæle ved den den sanselige skildring af det bløde skinds blanke overflade, der viser modellens velformede hånd.

Modstykket til den behandskede hånd ser vi i modellens skød, hvor Bauck med sin blottede højre hånd griber om den anden handske. Handskens åbning vender ud mod os. Vi får således et glimt af dens inderside. Her synes handskerne at skærpe værkets tvetydighed mellem moral og anstændighed på den ene side og kvindernes bevidsthed om at være erotiske væsener på den anden side.

Jo, der er mange ting, man kan blive klogere på ved at aflægge Den Hirschsprungske Samling et besøg. Ovenstående er blot et udvalg blandt flere temaer.

Ved at bære handsker viste kvinderne deres identitet som moderne kvinder og kunstnere.

De var klar til at kaste handsken og udfordre til handling og meningsudveksling. Bertha Wegmann,

Vurdering

“Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910” byder på imponerende og omfattende ny forskning om historiske kvinder, der med urette har været udskrevet af kunsthistorien i over hundrede år. Hertil kommer, at kvaliteten af de udstillede billeder er høj, samt at en væsentlig del af værkerne ikke har været offentligt tilgængelige tidligere.

Når man har set udstillingen og læst den tilhørende, overdådige forskningspublikation, bliver man væsentlig klogere på de uhyrlige udfordringer datidens kvindelige kunstnere stod over for og imponeret over, og i hvor høj grad det lykkedes dem at overvinde forhindringerne og skabe kunst, der nu endelig kan vurderes og værdsættes efter fortjeneste.

Gå endelig ikke glip at denne udstilling. Den er en milepæl i den danske kunsthistorie, når det gælder præsentationen af kvindelige kunstnere fra perioden, hvor det moderne gennembrud fandt sted.

Et kig gennem sal 1. Yderst til venstre Bertha Wegmanns “En ung pige, Portræt af kunstneren Marie Triepcke”. Yderst til højre Bertha Wegmanns “Opstilling med markbuket og kunstnerens palet”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Den Hirschsprungske Samling “Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910”. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Randers Kunstmuseum. Den vises frem til den 12. januar 2025 i København. Den imponerende, fagfællebedømte publikation er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. 342 sider. 350 kr. Udstillingens fornemme scenografi er skabt af udstillingsarkitekt og scenograf Stine Friese.

Den Hirschsprungske Samling: Kvindernes moderne gennembrud – se mere her

Den Hirschsprungske Samling: Kvindernes moderne gennembrud er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm