Film

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT

 

 

Psykologisk drama

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT
© 2025 Amazon Content Services LLC. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ……. en film der på godt og ondt viser, hvor store konsekvenserne kan være i situationer, du ikke kan styre, men kun kan se eskalere som en lavine ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alma, Julia Roberts, professor på det filosofiske fakultet på Yale University, er gift med Frederik, psykiater, Michael Stuhlbarg. De holder ofte selskaber i deres hjem, hvor både Almas kolleger og studerende kommer. De intellektuelle diskussioner er ikke alene højrøstede, de kan også meget hurtigt blive personlige og med en svirpende undertone. Frederik elsker at lave mad og har ikke noget imod, at påtage sig rollen som den bløde opvartende mand. Eller gør han det for at have kontrol over situationen?

 

Hank, Andrew Garfield, er en selvpromoverende, selvoptaget fyr. Han flirter med alt og alle og tager ikke et nej for nej. Det er soleklart at Hank og Alma har et tæt venskab, måske for tæt i nogens øjne.

 

Alma er værdsat af alle. Hendes kolleger respekterer hende, hendes elever forguder hende, hendes mand elsker hende mere end hun elsker ham, i det hele taget er hun som en fisk i vandet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT
© 2025 Amazon Content Services LLC. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den specielle aften

Denne aften bliver der drukket rigeligt med rødvin og småstikkende bemærkninger flyver frem og tilbage gennem luften. Alma og Hank kandiderer begge til et fast professorat på universitetet, og de ryger ind i en tvekamp om køn og hvem man vil foretrække at ansætte. Hank kan ikke lade være med at stikke til Alma, fordi hun er kvinde og derfor i hans optik, vil have en større chance end ham. Ordene falder som nålestik, gemt under en glat og grinende facade. Frederik har for længst resigneret og lader dem køre linen ud. Maggie følger med i samtalen, men er afventende og iagttagende. Alma er Maggies vejleder.

 

Da festen er ved at være slut følges Hank og Maggie ud ad døren. Alma står og kigger på dem gennem dørspionen og smiler overbærende. Derefter er det hele lidt uvist. Hank følger Maggie hjem og de får en godnatdrink. Vi ser ikke at der sker noget, eller om der foregår et eller andet, men efterfølgende bliver det omdrejningspunktet i filmen.

'Noget' upassende

Maggie opsøger Alma ved hendes lejlighed og fortæller en lidt usammenhængende historie, men det fremgår tydeligt, at hun har været udsat for noget upassende, som hun siger. Hank fulgte hende hjem og derefter ’overskred han en grænse’. Alma svarer neutralt forstående. Maggie har ikke meldt det eller er blevet undersøgt. Der er ingen beviser på et overgreb. Hvad og hvem skal hun tro på? Var alle gået lidt over grænsen til festen? Før Alma ved af det, bliver hun hovedpersonen i et personligt drama og pludselig dukker hendes egen fortid op til overfladen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT
© 2025 Amazon Content Services LLC. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AFTER THE HUNT

Andrew Garfield spiller den opblæste, storskrydende og dameglade charmør, Hank. Han har aldrig kigget sig tilbage, men det er han nødt til nu. Hans verden krakelerer, da han bliver fyret, han har mistet sin identitet og selvforståelse. Hans temperament kommer helt op på overfladen, samtidig med at han er ved at kollapse. Han spiller strålende. Han er vulgær og ulækker, da de sidder på en indisk restaurant og han gnasker løs. Hans nerver hænger i laser. Han er i afmagt.

 

AFTER THE HUNT rammer ned i tidens tone og det er både uhyggeligt og skræmmende. Du sidder tilbage med en fornemmelse af, at du ikke længere kan tro på nogen eller noget. I virkelighedens verden behøver det jo ikke være sådan, men ofte er det set, at det kan være vanskeligt at kende forskel på rigtigt og forkert, og på løgn og sandhed.

 

Filmen påstår ikke umiddelbart, at der kun findes et rigtigt synspunkt eller en sandhed. Den giver ikke et entydigt moralsk svar eller budskab. Den viser forskellige perspektiver og derfra må publikum selv vurdere og tolke svarene. Jeg kan godt lide den vinkling. Det er at have tillid til sit publikum. Det viser at både instruktør og forfatter respekterer publikum, og giver dem mulighed for selv at vurdere. En fiks måde at inddrage tilskuerne på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykologisk drama
Photo Credit: Yannis Drakoulidis © 2025 Amazon Content Services LLC. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nora Garrett er oprindelig uddannet skuespiller og har fået mere og mere succes som forfatter. Dette er hendes debut som manuskriptforfatter. Replikkerne fyger gennem luften og passer perfekt ind i den intellektuelle kontekst som hele universitetsmiljøet er. Jeg vil næsten driste mig til at sige, at hun har ramt en åndsnobbet tone, der til tider kan fremkomme.

 

Luca Guadagnino er den garvede instruktør med sans for det kreative og dedikation til håndværket. Han står bag store flm som bl.a. ’Call Me by Your Name-2017, ’Suspira’-2018, ’Challengers’-2024. Han er ikke bange af sig og i denne film tager han ’Metoo’, problematikken op og belyser den fra mange sider. Vi får hele paletten: feminisme, identitetspolitik, generationskløfter, racisme og kønspolitik.

 

Julia Roberts husker de fleste bedst fra filmen ’Pretty Woman’, men hun har spillet med i et utal af film. De seneste har været: ’ Ben Is Back’-2018, ’Ticket to Paradise’-2022-komedie med George Clooney, ’ Leave the World Behind’- 2023, så med ’After the Hunt’ ser vi en Julia Roberts udfolde hele sit store talent. Ofte har vi set hende i komedier, denne rolle har vægt og hun formår at vise sit potentiale. Hun er den bærende hovedrolle. Hun er strålende og rollen kunne indbringe hende en nominering.

 

Ayo Edebiri spiller en nuanceret Maggie, der måske ikke spiller med helt åbne kort. Hun påberåber sig flere gange en offerrolle, på grund af hendes mørke hudfarve, og det kan i sammenhængen være svært at vurdere om det er rigtigt eller forkert. Det har så en afsmittende effekt på hendes sag. Hun skyer da heller ingen midler for at positionere sig selv i forhold til sine medstuderende og specielt ikke over for Alma. Pludselig handler det også om hævn, misundelse og jalousi.

 

Filmen er lang, næsten to og en halv time. Der bliver dvælet ved nærbilleder og de samme rituelle scener vises igen og igen. Et par gange havde været nok for forståelsen. Det bliver lige langtrukkent nok. Bortset fra lidt småting, er det en film der på godt og ondt viser, hvor store konsekvenserne kan være i situationer du ikke kan styre, men kun kan se eskalere som en lavine.

 

Filmen er smukt fotograferet af Malik Hassan Sayeeds.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykologisk drama

© 2025 Amazon Content Services LLC. All Rights Reserved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende: Julia Roberts, Andrew Garfield, Ayo Edebiri, Michael Stuhlbarg m.fl. Instruktør: Luca Guadagnino. Manuskript: Nora Garrett. Fotograf: Malik Hassan Sayeeds.

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT – se trailer her

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT – se mere her

 

 

 

 

 

Filmanmeldelse: AFTER THE HUNT er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm