Farverig og medrivende roman om Bernini

 

 

Iselin C. Hermann: Berninis øje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 ‘ …… et helstøbt portræt af hovedpersonen og hans kunstneriske værk ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Det kan undre, at ingen tidligere har skrevet en roman om den italienske baroks betydeligste kunstner Gian Lorenzo Bernini (1598-1680), for hans liv og karriere indbyder i allerhøjeste grad til det. Vidunderbarnet og barokbilledhuggeren formåede nemlig at skabe sig en enestående karriere i Vatikanet, hvor skiftende paver gav ham såvel medvind som udfordringer. Hertil kommer naturligvis misundelse og intriger fra gejstlige og kolleger som følge af hans stadig stigende berømmelse.

 

Men nu foreligger den i form af Iselin C. Hermanns roman “Berninis øje”. Og heldigvis byder den tillige på et fint indblik i samtidens Rom, der trods fattigdom, pest, malaria og hyppige oversvømmelser blev til det, vi i dag kender som en verdenshovedstad med overdådige bygninger og enestående kunstværker.

Biografi og roman

Den grundliggende research for en sådan roman leverede historikeren Franco Mormando allerede i 2011 med biografien “Bernini: his life and his Rome”. Denne bog er tilmed baseret på samme forfatters kritiske oversættelse af “The life of Gian Lorenzo Bernini” skrevet af Berninis søn Dominico (1657-1723).

 

Men der er som bekendt stor forskel på en biografi og en roman. Fiktionens verden giver nemlig mulighed for at dramatisere og dermed levendegøre persongalleriet. Og den kunst mestrer Iselin C. Hermann fuldt ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvportræt af Bernini

 

 

 

 

 

 

 

 

Reformation og modreformation

Inden vi ser nærmere på romanens utallige intriger, er det nok på sin plads at se nærmere på Rom i 1600-tallet.

 

Vi befinder os i en brydningstid. Martin Luther slog i 1517 sine berømte 95 teser op på døren til Wittenberg Slotskirke og indledte dermed et radikalt opgør med pavens udlægning af kristendommen.

 

Den katolske kirke svarede igen på Luthers reformation med en modreformation, hvori kunsten fik en afgørende rolle. Den katolske kirke ville vise, at dens tro er så stærk, at mennesker vil ofre sig for den. Det skulle ske ved at vise pragt og storhed, sand lidelse og gudfrygtighed. Læg hertil mindre flatterende initiativer som bekæmpelse af anderledes tænkende med inkvisition og hekseafbrænding.

1600-tallets Rom

Mens nutidens turister kan glæde sig over Roms mange storslåede seværdigheder, der i vid udstrækning blev skabt i 1600-tallet, kan de færreste formentlig forestille sig, hvordan det var at leve i byen dengang.

 

Kirken og de velstillede kunne live et liv i sus og dus, hvorimod den øvrige del af befolkningen – og det var det absolutte flertal – levede i ekstrem fattigdom og under særdeles uhumske forhold. Urin og fækalier flød fx gennem byens åbne kloakker etc., hvilket vi ikke er et sekund i tvivl om, når vi læser forfatterens malende beskrivelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Iselin C. Hermann skriver sine bøger i hånden. Foto: Philip Parsiphal Nørgaard

 

 

 

 

Økonomiske udfordringer

Dengang var det vanskeligt at ernære sin familie, selv om man – som Berninis far – løbende havde mindre billedhuggeropgaver for kirken. Grundet mangel på prævention havde de fleste familier nemlig en anseelig størrelse. Bernini havde fx 13 søskende.

 

Da piger skulle have en medgift i forbindelse med indgåelse af ægteskab, kunne det medføre store økonomiske problemer. I Berninis familie førte det til, at de kønneste af pigerne blev giftet bort, mens de mindre kønne blev sendt i kloster.

Bernini

Men nu til bogens hovedperson. Allerede som 12-årig overgik Gian Lorenzo Bernini sin far, Pietro Bernini, som billedhugger, hvilket var svært for faren at kapere. Over for kunder forsøgte han for en tid at overbevise dem om, at det var ham selv, der havde udført det bestilte arbejde, men snart gik det op for kirkens mænd, at det var sønnen, der var det kreative geni.

 

Kardinal Borghese med det afskyeligt udseende var en af dem. Han prioriterede verdslige frem for åndelige glæder og havde en særlig appetit for unge drenge, hvilket selvfølgelig skræmte Bernini. Men Borghese var ikke Berninis eneste problem. Den magtsyge kardinal Scipione var endnu en udfordring. Jo, der var så mange intriger i Vatikanet, at selv paven havde brug for en mundskænk.

Jalousi og magtkampe

Bernini fik efterhånden brug for at ansætte specialister som samarbejdspartnere. Disse forventede naturligvis at blive krediteret for deres indsats, men det var Bernini ikke indforstået med. I forbindelse med udførelsen af en baldakin over apostlen Peters grav førte det ligefrem til en kold og hadefuld tvekamp.

 

Misundelse ramte naturligvis også Bernini. Rivaler var således ikke sene til at give Bernini skylden for en revnedannelse i Peterskirkens kuppel. Revnerne opstod i forbindelse med udarbejdelsen af fire nicher til nye kollossalskulpturer under kuplen. Senere viste det sig ganske vist, at revnerne skyldtes rystelser i forbindelse med et jordskælv.

Costanza

Bernini var en drifternes mand, som nedlagde kvinderne i Rom på stribe. Den vigtigste af dem var Costanza, der var gift med en af hans ansatte. Forholdet blev til en ren besættelse, som efterhånden fulgtes med stor interesse af store dele af den romerske befolkning. Til sidst blev det dog for meget for paven. Han idømte Bernini til livslang fængsling: i ægteskabet.

 

At Bernini livet igennem var besat af erotik fremgår klart af en af hans sene skulpturer: mesterværket “Den hellige Teresa”. Den virkelige Teresa var med tiden blevet en moden dame, som var præget af hårdt arbejde. Alligevel blev hun i Berninis version til en ung, letpåklædt kvinde i ekstase. Men var den nu af religiøs eller seksuel karakter? Det er op til den enkelte beskuer at afgøre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bernini: Den hellige Teresas ekstase

 

 

 

 

 

 

 

Berninis Rom

Bogen igennem redegøres for skabelsen af mange af de væsentligste skulpturer og bygningsværker, der kom fra Berninis hånd. En af de betydeligste er naturligvis kolonnaden på den ovale plads foran Peterskirken. Den består af ikke mindre end 284 doriske søjler i fire rækker bag hinanden. Hertil kommer 162 kolossale helgenstatuer.

 

Kort sagt kan vi takke Bernini for mange af de mest berømte seværdigheder, der tegner Rom, som vi kender byen i dag. Lige bortset fra Den spanske trappe og Fontana di Trevis fontæne, som begge er syttenhundredetals-tilføjelser.

Vurdering

I “Berninis øje” kommer Iselin C. Hermann godt omkring den berømte billedhuggers spændende liv og virke, selv om hun naturligvis har måttet foretage visse fravalg. Stofmængden er nemlig enorm. Til gengæld har hun formået at skabe et helstøbt portræt af hovedpersonen og hans kunstneriske værk samt en dramaturgi, der er så optimal, at vi holdes i ånde fra først til sidst.

 

 

Læs Iselin C. Hermann: Berninis øje inden din næste tur til Rom!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portræt af Iselin C. Hermann. Foto: Philip Parsiphal Nørgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Iselin C. Hermanns første bog brevromanen “Prioritaire” blev oversat til 17 sprog, og mon ikke noget tilsvarende vil overgå “Berninis øje”? Potentialet er der!

 

 

Iselin C. Hermann: Berninis øje. Forlag: Grønningen 1. Ca. 400 sider. Vejledende udsalgspris: 299,95 kr. Udkommer 4. september 2023.

 

 

 

 

Iselin C. Hermann: Berninis øje – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

Iselin C. Hermann: Berninis øje er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm