JEAN DE FRANCE – Grønnegårds Teatret 2021
Foto: Bjarne Stæhr
✮✮✮✮✮
Vi blev til grin! Hylende morsom fra ende til anden!
-J. Hillestrøm, KULTURINFORMATION
Vi blev til grin! Med andre ord – vi udvandrede ikke i vrede! Lattermusklerne fik fitness af Grønnegårds Teatrets dygtige folk. Den tvungne pause med sidste års coronanedlukning af teatret er blot blevet udnyttet og anvendt til ekstra god forberedelsestid. Værkfører Steen Stig Lommer har holdt skansen.
Spasmageren Ludvig Holbergs gamle manuskript fra 1722 om Hans Frandsen er blevet tunet op på den aller smukkeste måde af Charlotte Munksø m.fl. Der er ikke sparet på krudtet, og der er lagt i kakkelovnen med kastanjer i ilden i et brag af en forestilling. Scenografien og kostumerne har Karin Betz mesterligt bidraget med. Musikken og lyden er i top – glæd jer!
Foto: Bjarne Stæhr
Fransk Fisefornemhed
Vi befinder os i København i 1700tallet og en af de pæne borgeres sønner, Hans Frandsen, vender hjem fra et ophold i Paris på en 15 ugers tid. Han er ikke sen til at tilegne sig de fremmede franske skikke. Mange vil sikkert indrømme, at fransk da også er lidt mere frækt og både ser ud og lyder mere frækt. Hans Frandsen er blevet til Jean de France.
Hans Frandsen bliver ved sin hjemkomst den traditionelle blærerøv. Hans rolle besættes umanerlig fabelagtigt af Nicolai Jørgensen – en præstation, der fuldstændig fejer græsplænen væk under fødderne på publikum. Hold på hvidvinen når ‘fænomenet’ Nicolai Jørgensen indtager scenen med sin navneforandring til Jean de France. Skuespilleren optræder så forrykt godt, at man skulle tro, han havde øvet sig på forhånd, men leverer samtidig improvisation, der viser talent og kontakt med publikum.
Foto: Bjarne Stæhr
Den 2-3 meter høje Tom Jensen spiller det faderlige ophav til et aftalt giftermål med Jean de France, og leverer som altid en grundig velspillet præstation, hvor den teatralske mimik og kropssprog er i højsædet. I det øvrige ensemble ses Benjamin Kitter som Hans Frandsens far – der igen leverer brødspisende skuespil i topklasse. Tina Gylling Mortensen er moderen til den hjemkommende blærerøv og gør en figur, der viser en skuespillerinde, der elsker sit fag, og hun er ikke nærig med sin skønne udstråling. Ensemblet tæller ti aktører i alt og ingen falder igennem – kontakten med publikum en selvfølgelighed.
Vi blev til grin
Ludvig Holbergs emne er evigt gyldigt. Parallellerne er nemme at trække til nutiden. Når jeg skriver i indledningen ‘vi blev til grin’, blev vi dels siddende ’til grin’ og dels blev der ‘gjort grin’ med os selv. SoMe-kulturen er over os, og tag-selv-bordet byder på hvad som helst, vi måtte ønske. Nogen bader i iskoldt vand om vinteren andre i varme kilder – nogen begge dele. Andre igen ser til med hovedrysten – man tænker ‘er der ikke koldt vand hjemme i bruseren hos dem?’
‘Me’ by Johan Deckmann. Deckmann Studio © all rights reserved
Morsomhederne vil ingen ende tage i JEAN DE FRANCE. En list udtænkes til at outsmarte Hans Frandsen, og her bydes der på udsøgte løjer. En cirkusrevy a la 1700tallet!
Programkataloget
Grønnegårds Teatret har i deres katalog belyst blærerøvskulturen i vort kongerige. Man kommer også omkring Ludvig Holbergs egen historie og vi fortælles blandt andet små anekdoter om dramatikeren – måske var han spion? I hvert fald var han ud af en militærfamilie, men ‘den spinkle og sygelige dreng havde ingen lyst til at blive soldat!’ – fortælles vi. Lidt historie om Odd Fellow Palæet snydes vi heller ikke for i det oplysende katalog.
Foto: Bjarne Stæhr
JEAN DE FRANCE spiller t.o.m. 28. august 2021 – Redaktionen håber, det kan forlænges med et par uger – vi får se. I år foregår det hele i Odd Fellow Palæets have, da Designmuseum Danmark er under renovering.
Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION