KUNSTEN: Michael Kvium – Knudepunkt
Kvium går ind i mørket bag huden
Som en tilføjelse i udstillingen kan man se og opleve et større antal akvareller, som Michael Kvium lavede i samme moment som malerierne. Foto: Lars Svanholm
✮✮✮✮
‘ ….. Billedkunstneren Michael Kvium lod et besøg på Panuminstituttet inspirere sig til organiske kompositioner for mere end 30 år siden. Værkerne vises nu på Kunsten i Aalborg …..’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Som billedkunstner har Michael Kvium opnået noget af det, som mange kunstnere mere eller mindre bevidst efterstræber, nemlig at værkerne rummer så megen identitet i måden, hvorpå de er fremstillet, at enhver med blot et nogenlunde blik for nyere kunsthistorie er i stand til at definere kunstneren bag kunstværket.
I Kviums tilfælde har det i de seneste mange år ganske meget handlet om et karakteristisk billedsprog med deformerede menneskekroppe og stærkt symbolske billeder, hvor han bl.a. har rekognosceret i temaer med udgangspunkt i livets mørke sider, eksistensens absurditet og kroppens forgængelighed.
Interessen for kroppen og dens forfald
Den del af Michael Kviums metode er jeg sikker på, at de fleste er bekendt med, og derfor er det faktisk interessant at skrue tiden tilbage til 1980’erne, hvor Kvium havde mulighed for at besøge Panuminstituttet i København (nu en del af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet).
Kviums besøg på Panum forstærkede hans allerede eksisterende interesse for kroppen og dens forfald samt fysiologi som kunstnerisk tema. Efter besøgene begyndte han at inkludere mere eksplicitte motiver af indvolde, organer og anatomiske detaljer i sine værker.
I udstillingen ”Knudepunkt” tager kunstmuseet Kunsten i Aalborg denne væsentlige tematik i Kviums proces op på ny i et koncept, hvori man kan antyde, at ”lægelige principper møder kunsthistorien”. Temaet er ingenlunde nyt i samme kunsthistorie, men ikke desto mindre står Kviums penselskrift som et enigmatisk og alligevel utvetydigt element i den maleriske helhed.
Der er noget svært fascinerende ved mekanismen, der arbejder i en sindrig systematik i kroppen, og dette oven i købet uafbrudt i et menneskes levealder, som jeg er mig fuldt bevidst om er en variabel størrelse; men det er præcist, hvad der foregår bag og hvad Kvium tog fat i, da han havde oplevet organer opbevaret i formaldehyd på Panum.
I en udstillingskontekst ville det være ret let blot at udstille de omkring 60 malerier i serien ”Akademi”, som var udkommet af Kviums undersøgelser; men i en kuratorisk forstand er der naturligvis lag, der bør afdækkes, når videnskab og billedkunst går i konvergens.
På den aktuelle udstilling sker denne sammensmeltning i kraft af, at Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Syddansk Universitet har udlånt et mindre antal humane præparater til udstillingen. Herved forstærkes den fornemmelse, man kunne opleve, når man relaterer til Kviums mange oliemalerier og akvareller. Alle dele i samklang giver autenticitet til den samlede udstillingsoplevelse.
Som en form for afrunding af udstillingen finder man maleriet ”So Simple”, der kun i begrænset grad relaterer sig til
udstillingens øvrige præmis. Pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
På rad og række
Disponeringen af værker i en kunstudstilling er – næsten – altid en replik værd. Aktuelt har man valgt at placere langt de fleste malerier, der hver især måler 40 x 50 cm., i et gennemgående forløb, hvor malerierne er placeret på rad og række i et fortløbende ”bånd”. Enkelte vil sikkert finde dette sceniske greb kedeligt; men ikke jeg. Øjnene flakker således ikke rundt i alle mulige og umulige positioner, når et så stort antal malerier skal iagttages, så den konservative ophængning billiger jeg i høj grad.
Som en tilføjelse i udstillingen kan man se og opleve et større antal akvareller, som Michael Kvium lavede i samme moment som malerierne, jeg netop har omtalt. Også her har man valgt et forløb i ophængningen, der modsvarer malerierne. Dog har man prioriteret et par montrer ind i helheden indeholdende en akvarelblok med spiralryg. Om dette valg er helt vellykket, vil jeg ikke komme nærmere ind på.
Maleriet ”Knudepunkt” fra 1993 har givet titel til den aktuelle udstilling. Pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
Til gengæld har jeg i det aktuelle udstillingsmiljø tidligere oplevet udfordringer med udefra kommende lys, der optræder mere eller mindre anmassende alt efter årstid. Det gælder desværre stadigvæk. Så blænd dog vinduerne af og find ud af, hvordan man undgår genskin i værker, der er placeret bag glas. Eller er det ikke så vigtigt…?
Uanset om jeg bliver mere eller mindre ærgerlig vedrørende de nævnte apparitioner, kan jeg se, i hvilken retning Michael Kviums bestræbelser på at vise sin version af mørket inde bag huden bevæger sig. Da værkerne blev skabt, var kunstneren i 30’erne, og som sådan stadig et ungt menneske. Der ligger store eksistentielle tanker bag de mange malerier, og der optræder samtidigt en stærk atmosfærisk grundstemning i værkerne.
Man kan ikke tale om, at Kvium vil – eller ville – gengive, hvad han oplevede på Panuminstituttet, og dybest set gengiver han i direkte forlængelse af det sete en surrealistisk genfortolkning af indvoldene, som alle er en del af kroppens motor. Sagde jeg surrealisme? Næsten! Sagde jeg Yves Tanguy? Nej, men jeg tænkte ret omgående den franske surrealist ind i ligningen.
Om at se dødens traume i øjnene
Michael Kvium var således ganske ung, da han lavede serien med titlen ”Akademi”, og i den tilstand kan man muligvis besidde et relativt velafbalanceret forhold til døden.
Udstillingens afsluttende værk, et maleri, som overhovedet ikke rammer en tone, der relaterer sig til udstillingens øvrige præmis, indeholder titlen ”So Simple” og viser i en karikeret udgave af et spædbarn, der hænger i navlestrengen med et kranie under sig.
En af 26 akvareller, der supplerer malerierne med titlen ”Akademi”. Foto: Lars Svanholm
Maleriet er fra 1995 og sit narrativ dybt besynderligt. Det ledsages til gengæld af en tekst, der optræder som følgende: »Bare det traume at erkende, at man skal dø er jo en ubehagelig ting. Og jeg vil da gerne se traumet i øjnene i mine billeder. De kunstnere, der har en konflikt med verden, afdækker verden«. Måske er det godt, at billedkunstnere gør sig i billeder og ikke i ord?
Dette afsluttende kuriosum bør dog ikke stå som et udsagn, der negligerer Michael Kviums behov for at gå ind bag huden på mennesket og se, hvad det er, der sker i mørket. Der er noget derinde, vi får det blot aldrig at se, og godt det samme.
På vej ud ad Kunsten får jeg øje på en gengivelse i plakatform afbildende et maleri af Michael Kvium, der viser en skulende, nøgen og lettere uformelig kondiløber. De aktuelle værker i udstillingen ”Knudepunkt” er imidlertid langt mere interessante end dette sarkastiske portræt af den ualmindelige dansker malet af en usædvanligt begavet dansk kunstner.
Der er ofte noget næsten menneskeligt over Michael Kviums studier inspireret af indvolde. Pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
Michael Kvium (født 1955) begyndte sin karriere som bladtegner ved Horsens Folkeblad, men blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1985. Han brød igennem i 1980’erne med ekspressive malerier af forvrængede, karikerede figurer, ofte inspireret af barokken og det teatralske. Udstillingen ”Knudepunkt”, der viser værker af Kvium fra kunstmuseets Kunstens samling, kan ses på Kunsten Museum of Modern Art, Kong Christians Allé 50, Aalborg, frem til d. 21. april 2025.
KUNSTEN: Michael Kvium – Knudepunkt – se mere her
KUNSTEN: Michael Kvium – Knudepunkt. Coverfoto: Oliemaleri i serien ”Akademi” fra 1991. Pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
KUNSTEN: Michael Kvium – Knudepunkt er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm