Moesgaard Museum: Moder Jord

 

 

 

 

Man finder endnu en gang det historiske lys i halvmørket

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De to små figurer er fundet i en grav i Rumænien og udtrykker måske i deres individuelle træk intellektualitet og dyb tankevirksomhed. Foto: Moesgaard Museum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …….. Moesgaard Museum har nu i en ramme, der fejrer 10 års jubilæum, stået for en brav formidling af historien i antropologiens lys. Den aktuelle udstilling ”Moder Jord” er ikke en undtagelse …..’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da min ledsager og jeg betræder udstillingen ”Moder Jord” på Moesgaard Museum syd for Aarhus, indfinder en tanke sig uundgåeligt: Scenografien er nu som tidligere spændstig og ansporende. Man bliver som oftest på museet omfavnet af historien, og det sker i, hvad nogle vil kalde en dunkel organisme; men i halvmørket finder man som oftest historien i antropologiens lys.

 

Historien om menneskets udvikling måles og afvejes naturligvis i epoker, og det er i sandhed et omfattende tidsafsnit, som museet nu er gået i gang med at beskrive i en nutidig version. Man befinder sig langt fra støvets alder, når man besøger Moesgaard Museum i 2024.

 

Man bliver overvældet, og her antyder jeg muligvis et dilemma ved udstillingen på trods af, at det kan forekomme som en unfair konklusion. Ikke desto mindre: Perioden er omfattende, og meget må siges og vises.

Fra jagt til landbrug

”Moder Jord” er i sin enkelthed en udstilling, der tager beskueren med på en tidsrejse tilbage til dengang mennesket i en oprindelig forstand begyndte at dyrke jorden, og som man nok kan regne ud, skal vi langt tilbage i tiden. Faktisk udgør denne epoke ifølge udstillingens katalog det største vendepunkt i menneskehedens historie.

 

Mennesket begyndte at fravige princippet om at være jægere og samlere og i stedet dyrke jorden tusinder af år f. Kr. (udstillingen foreslår ca. 10.000 år) og den tidligste form for organiseret landbrug menes at være opstået i et område, der strækker sig gennem nutidens Irak, Syrien, Libanon, Israel, Jordan og det sydøstlige Tyrkiet. Her begyndte mennesker at dyrke kornsorter som hvede og byg og holde dyr som får og geder.

 

Overgangen til landbrug skyldtes sandsynligvis en kombination af flere faktorer. Efter den sidste istid blev klimaet mildere, hvilket gjorde det muligt for planter og dyr at leve og trives. Et større antal mennesker betød, at der var behov for flere fødevarer, og ved hjælp af landbrug kunne man producere mad på et forholdsvist beskedent areal.

 

Således var mennesker i stand til at bosætte sig permanent på ét sted og udvikle samfund med sociale baser, hvori overgangen til landbrug samtidig markerede udviklingen af større landsbyer samt udvikling af redskaber og begyndelsen på en ny civilisation.

 

Mærker man nu, efter denne gennemgang, som besøgende vingesuset fra den mere end fjerne fortid? Spørgsmålet kan besvares kort: Ja, det gør man. Og mine forventninger i den retning var også, perspektiveret i tidligere udstillinger på museet, ret høje.

 

 

 

 

 

 

 

Keramik med malede mønstre. Cucuteni-kultur. Rumænien. 4200-3500 f. Kr. er udlånt af MNIR Nationalmuseum, Rumænien, som Moesgaard Museum har samarbejdet med om udstillingen. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Komplekse udstillingsprojekter i 10 år

Det er nu 10 år siden, at Moesgaard Museum åbnede i nye rammer, og i den periode har man været i stand til at fremvise ufatteligt vellykkede udstillinger. Besynderligt nok har udstillingerne stået svagest i de tilfælde, hvor man har skabt ret komplekse udstillingsprojekter – og her er jeg tilbage ved en problematik, jeg tidligere har berørt.

 

Jeg får alligevel dementeret mine tvivlsspørgsmål, og denne gang går disponering af artefakter og iscenesættelse glimrende i overensstemmelse. Der er meget at se, der er ret meget tekst og udbredelsen af ornamentering er omfattende; men alligevel fungerer udstillingen i et samlet hele, hvilket afstedkommer, at man ikke går fra Moesgaard mere konfus, end da man ankom.

 

Det ligger samtidigt i sagens natur, at et besøg på en sådan udstilling bør begave udstillingsgæsten med en større viden om det givne emne, end vedkommende besad i forvejen. Denne hensigt er mere end fuldført i relation til KULTURINFORMATIONs udsendte. I visse sammenhænge er jeg nem at gøre klogere.

 

Et ret interessant tema begynder at fylde – ikke blot i præsentationen, men også i mit hoved: Som mennesket slår sig ned i specifikke miljøer, begynder religionen at få en rolle. Men før overgangen til landbruget var en enkelt gud ikke et tema, hævder udstillingen.

 

Ved overgangen til landbrug skabtes nemlig en religiøs dimension, hvor mennesket søgte at forstå de forskellige gudelige kræfter, som bestemte deres overlevelse. Mange af de tidlige landbrugssamfund begyndte at udføre ritualer forbundet med ofringer, hvor både genstande, dyr og – i nogle tilfælde – mennesker blev ofret til essentielle guder med henblik på at sikre samfundets velstand.

 

 

 

 

 

 

 

Offergave til guderne. To unge mænd ofret i en sø. Tragtbægerkultur, Danmark. Ca. 3400 f. Kr. Foto: Moesgaard Museum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien i en sanselig form

Hvordan disse forhold illustreres i ”Moder Jord” udgør et af udstillingens interessante aspekter; men inden man begynder at beundre de mange effekter, der belyser tre fjerne tidsaldre, må man lige finde ud af, hvilke epoker, der er tale om, og hvordan disse har afsat historiske spor i arkæologien og den antropologiske udvikling.

 

Et af de mest oprindelige spor fra tiden, der anskues, er vist på udstillingen, og her finder man et ganske lille vidnesbyrd om et behov for at dyrke og muligvis skildre guder. Figuren fra Jordan er skåret ud af knoglen fra et får; men om der er tale om en allegori over et gudeligt væsen, er uklart.

 

Jeg er faktisk ret glad, da jeg opdager mange ”måske’er” i udstillingen og dermed i forskningen om menneskets tilstand for mange tusind år siden. Ganske vist har videnskaben svar på meget, men så længe, der er løse ender, er der også tegn på en altid forløsende tvivl.

 

Et ganske glimrende eksempel på en tænkning, der ligger 5.000 til 4.500 før vores tidsregning er to små figurer, der er fundet i en grav i Rumænien, og disse ganske interessante værker rummer referencer til billedkunst, der kunne have været produceret for mindre end 150 år siden i et andet sted i Europa.

 

Her har vi altså for måske 7.000 år siden med en bevidsthed at gøre, som ikke blot skaber direkte tråde til kubistiske værker af Picasso, men samtidigt til skulpturen ”Grubleren” af Auguste Rodin. Der er i motivet tale om en mand og en kvinde, som i deres individuelle træk udtrykker intellektualitet og – måske – dyb tankevirksomhed.

 

I det hele taget er det bag glasset, historien fortælles, og det gøres denne gang på Moesgaard Museum på en måde, der på mange måder modsvarer tidligere udstillinger, som i flere tilfælde har været præget af lovlig påtrængende garnering og umådeholdne lyseffekter.

 

Aktuelt rammes udstillingen ind af et antal træer, som sandsynligvis vil tabe bladene i udstillingsperioden – med mindre man har fundet en metode, hvorpå man kan holde dem intakte. Dette er imidlertid af mindre væsentlighed. Det er ganske mere interessant at mærke historien i iagttagelsen af udstillingens objekter.

 

Hvis vi retter historiens lys på vore egne enemærker i Danmark og Nordeuropa falder øjnene på en epoke, der i arkæologisk forstand beskrives som ”tragtbægerkultur”. Jeg må undersøge sagen og når en kort konklusion:

 

Tragtbægerkulturens befolkning er kendt for at være blandt de første til at praktisere landbrug og kvægavl i Skandinavien og Nordeuropa, hvilket markerer et skifte fra jæger- og samlersamfund til fastboende bondesamfund. Epoken bliver betragtet som varende fra ca. 4.000 til 2.800 f. Kr., og har fået navn efter en bestemt type keramik med en bred, tragtformet kant.

 

Således bliver jeg gjort klogere på, hvordan man i en fjern fortid har tænkt ornamentik ind i en sammenhæng, hvor redskabet har haft en egentlig praktisk funktion. Jeg oplever her det mest fascinerende ved at blive præsenteret for historien i en sanselig form, og det er ikke første gang, det er hændt mig på en af Moesgaards udstillinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et af de mest oprindelige objekter på udstillingen er figuren fundet i Jordan og skåret ud af knoglen fra et får og muligvis en allegori over et gudeligt væsen. Foto: Moesgaard Museum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Monumentet Stonehenge lidt ude af sync

Centralt i udstillingsforløbet tager man en fortælling op, som nemt kunne rumme et særskilt udstillingsprojekt. Beretningen om Stonehenge indeholder i massevis af gåder på trods af, at der her er tale om en nyere begivenhed i antropologien.

 

Når jeg insinuerer Stonehenge som lidt ude af sync på ”Moder Jord”, har det sikkert at gøre med, at metaforen over monumentet stikker lidt af i relation til udstillingens øvrige program. Ikke desto mindre kan jeg fortælle, at Stonehenge er beliggende i Wiltshire i England og blev opført i flere faser fra omkring 3000 f. Kr. til 2000 f. Kr. og består af store sten arrangeret i en cirkulær form.

 

Arkæologer mener, at det blev brugt til religiøse ceremonier, astronomiske observationer eller som et sted for begravelsesritualer. Monumentet er tilpasset solens bevægelser, hvilket tyder på, at det havde en funktion i forbindelse med solhverv.

 

Man kan placere sig i et cirkelformet rum med helt klare referencer til monumentet og iføre sig hovedtelefoner, hvor en stemme fremsiger en nærmest romanagtig tekst, der i harmoni med udstillingens i øvrigt ganske udtryksfulde lydside, går i en form for melodramatisk resonans.

 

Jeg forlader trods dette sceniske aktstykke alligevel udstillingen ”Moder Jord” med en øget bevidsthed om, at landbrug og civilisation har været hinandens ledsagere i tusinder af år, og har Moesgaard Museum i 10 år stået for en brav formidling af antropologien, udgør den aktuelle udstilling ”Moder Jord” bestemt ikke en undtagelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stramt dekoreret eksempel på tragtbægerkultur i Danmark 3200-3100 f. Kr. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Særudstillingen ”Moder Jord” er sammenfaldende med 10-året for indvielsen af Moesgaard Museums udstillingsbygning tegnet af Henning Larsen Architects. Udstillingen kan opleves på Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, Højbjerg, frem til d. 10. august 2025.

 

 

 

 

 

Moesgaard Museum: Moder Jord – se mere her

 

 

 

Cover: Kraniet af en okse, der har fået pandeskallen knust i forbindelse med ofringen i en mose. Tragtbægerkultur, Danmark 3600-3300 f. Kr. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

Moesgaard Museum: Moder Jord er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm