Boganmeldelse af Unity of Knowledge

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Værket, der er udgivet af Niels Bohr Instituttet i samarbejde med Strandberg Publishing, er et slags festskrift. Her fejres Instituttet, som i marts 2021 fylder 100 år. Bogen præsenteres som en scrapbog, en tilsyneladende tilfældig samling af især historiske billeder og citater. Bag værket står en række fonde, der støtter videnskabelige, sociale og kulturelle initiativer.

Titlen Unity of Knowledge sigter til den videnskabelige stræben efter at udbygge og forene nogle af de mange eksisterende fysiske og matematiske modeller af vores verden. Formålet med værket er ikke så meget at give læseren kundskab om kvantefysik, kosmologi eller klimaforandringer, men mere at give en oplevelse af processen, at vise hvordan Bohr (1885-1962) og hans samtidige samt senere kolleger med nysgerrighed og åbenhed og i tæt samarbejde har søgt efter, samlet og delt viden. En proces der efter billederne at dømme involverer både leg og hårdt arbejde.

Fra Niels Bohr Arkivet, København

Værket er samlet og præsenteret af tre kunstnere: skulptør Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg, og består umiddelbart af tre fornemt sammenføjede lag: fotografier, kollager, lidt tekst og nogle få velkendte citater.

Selve hovedteksten er et essay af Peter Høgh, som gennem sit forfatterskab har vist stor viden om og fascination af naturvidenskaben og gerne kombinerer dette med spirituelle betragtninger. Høeg skriver om behovet for ydmyhed og om videnskabens muligheder og begrænsninger.

Størstedelen af bogen er fotografier og kollager, der illustrerer den søgen efter viden der foregår på instituttet. Mange af billederne har Niels Bohr som midtpunkt, andre er nyere fotos som viser nutidens forskere og studerende i færd med at videreføre Bohr og kollegers arbejde. Tilsammen giver disse billeder en fornemmelse af en vedvarende skabende proces.

Niels Bohr

Foto: © Anne Prytz Schaldemose

En del fotos er ’tekster’ i den forstand at de viser udsnit af tavler fyldt med kvantefysiske formler, brudstykker af en større sammenhæng, den ’unity of knowledge’ som forskerne håber at finde.

En tredje vigtig del af værket er de få citater der er spredt rundt omkring på flere opslag. Fyndige udsagn der søger at fange ånden bag denne søgen efter ikke bare mere kundskab, men efter selve meningen. Men de fleste og bedste citater er nu gemt i Peter Høghs tekst.

Et gennemgående tema i billederne er selve huset, menneskene og det arbejde der foregår. Bag det hele fornemmer man en beundring af de mennesker der arbejder på at udvide vores verdensbillede. Et sted er der ligefrem en tegning hvor Niels Bohrs hoved erstatter solen. Men dette indtryk afbalanceres fint i både tekst og citater, der indrømmer videnskabens begrænsninger.

Hvorfor er vi her?

Bogen rummer ingen dogmatiske budskaber, men rejser nogle vigtige spørgsmål.
En eftertænksom gennembladring giver anledning til at filosofere over hvad meningen er med det hele er og hvor vi er på vej hen. En videnskabelig søgen efter mere kundskab fører ikke i sig selv til mere visdom. Vi har behov for mening, og her lader bogen forstå at videnskaben må suppleres med kunst, spiritualitet og etik. Også forholdet mellem sproget og virkeligheden berøres. Det er næsten til at blive religiøs af. Men den virkning havde det også på flere af de citerede forskere. På den måde antyder bogen her behovet for en åndelig dimension i tilværelsen. Mennesket lever ikke af brød alene.

Niels Bohr