OPERAHUSET

 

 

Det Kongelige Teater: Operaen AIDA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ ………. den mest dramatiske opsætning af AIDA jeg har set ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AIDA er en dramatisk og skæbnesvanger kærlighedshistorie. Der er ikke sparet på krudtet, i bogstaveligste forstand. De to nabolande Egypten og Etiopien er i krig. Aida, en etiopisk prinsesse, er fange hos Amneris, datter af Egyptens konge. Amneris er forelsket i Radames, udnævnt som hærfører for de egyptiske tropper, som hun skal giftes med. Radames har forelsket sig i Aida, og hun i ham, og Amneris har en mistanke. Aida og Radames mødes. Hendes far skjuler sig. Radames foreslår en flugtrute for dem og afslører dermed hemmelige krigsplaner for Aidas far, kongen af Etiopien. De bliver arresteret og for at redde Aida, frasiger han sig sin kærlighed til hende. Aida flygter. Radames dømmes til døden, og skal begraves levende i en krypt. Aida sniger sig derned inden Radames bliver muret inde, så de kan gå i døden sammen.

 

Operaen blev uropført i Kairo 24. december 1871 og første gang på Det Kongelige Teater 4. oktober 1885. Dette er en repremiere af operaen fra 2. marts 2023.

Verdi

Giuseppe Verdi, 1813-1901, var en italiensk romantisk komponist. Han er en af de mest populære og indflydelsesrige komponister i det 19- århundrede. Nogle vil kalde ham kommerciel, melodramatisk, operapoppet, men det forandrer ikke kendsgerningerne: Verdis operaer har hørt til i verdenstoppen af operaopførsler i 150 år. Verdis musik er ørehængende og du kan nemt tage dig selv i at sidde og nynne med på musikken.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

En genopsætning

Det er et glædeligt, at Det Kongelige Teater har valgt at genindsætte AIDA på efterårets repertoire. Det er den britiske instruktør, Annabel Arden, som har stået for opsætningen af operaen. Instruktøren har valgt at lægge handlingen i nutidige rammer, en tid vi kan identificere os med. Temaerne i Verdis opera er evigtgyldige og kommer mere end nogensinde til sin ret i denne glansopsætning. Krig, magt og kærlighed kan vælte enhver nation, hvis galskaben ikke bliver stoppet. I AIDA ser vi hvordan magt på flere niveauer, kan ødelægge mennesker. Selv stærke kvinder kan bliver mast under magtens svøbe.

 

Aida og Amneris er to kvinder der ved hvad de vil, men bliver standset af omstændighederne. På nogle tidspunkter føler du dig som i en krigszone. Videografikken er anmassende og næsten for tæt på. Der er skruet ned for den storladne krigsførelse og tunet ind på de påtrængende følelser, der er vedkommende for os alle. Man formår at blive revet med af krigens rædsler, samtidig med at der stadig er liv og fest andre steder. Hele scenen, hvor triumfmarchen brager igennem, bliver pludselig til en overgearet, dekadent og forskruet afskedsfest.

 

De legendariske specialbyggede trompeter, der er Verdis signatur i denne opera, kommer virkelig til sin ret, ved at de tre trompetister står ude på balkonen og blæser. Det virker stærkt. I det hele taget er der mange overraskende greb i opsætningen. AIDA kan til tider være opsat temmelig overdimensioneret, med elefanter, heste, masser af dansere og overdådige kostumer. Her er fedtet skrallet af. Fra åbningen er der fire dansere der følger Aida, som et Alta ego. De udtrykker hendes sorg, kvaler, glæde og kærlighed. Det er ganske genialt. Specielt i slutscenen, hvor de glider ned ad den lange gang til krypten, og du føler hvordan Aida mærker livet ebbe ud, ganske langsomt.

 

Det er nok den mest dramatiske opsætning af AIDA jeg har set. Den går lige i hjertekulen. Anna Nechaeva, russisk sopran, synger Aida med en intens indlevelse og besidder hele registret. Nora Sourouzian, fransk-canadisk mezzosopran, Amneris, har hele følelsesspektret med. Fra det iltre temperament, jalousien, afmagten, intet mindre end strålende. Hovhannes Ayvazyan, georgiere, ER Amneris, der er den ambitiøse soldat, der udnævnes til hærfører, og går til grunde. Hans tenor er klar, med en utrolig kraft, der endog formår at vise en sjælden blidhed. Utroligt hvad musik og visualiseringen af den, kan gøre ved din hjerne.

Der er stadig billetter

Det er en stjernebesætning, der synger så taget løfter sig og så er det en fornøjelse, når Det Kongelige Kapel er i topform. Desuden bidrager scenografien med en del. Den formår via det oplyste bagtæppe og de små blokvogne, der gled ind og ud, samt borde og stole, at få alle situationer og stemninger frem. At træffe et valg er altid vanskeligt, uanset om det er et til- eller fravalg. Et evigt gyldigt emne, der sætter os mennesker i et dilemma, også hos Aida. Men en ting står fast, man vil ikke være i tvivl om at vælge denne opsætning af AIDA. Der er stadigvæk billetter. En stor oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Operaen AIDA. OPERAHUSET. Musik: Giuseppe Verdi. Libretto. Antonio Ghislanzoni. Dansk tekst: Kamilla Pontoppidan. Medvirkende: Aida-Anna Nechaeva, Amneris-Nora Sourouzian, Radames-Hovhannes Ayvazyan, Amonasro-Jens Søndergaard, Ramfis-Kyungil Ko, Kongen-Jacques-Greg Belobo, En tempelsangerinde: Louise McClelland Jacobsen, Et bud: Sungwon Park, Dansere: Brittanie Brown, Jens Schyt Brøndum, Jasmine Gordon, Stine Rønne. Musikalsk ledelse: Paolo Carignani. Iscenesættelse: Annabel Arden. Koreografi: Theo Clinkard. Scenografi: Merle Hansel. Kostumedesign: Gabrielle Dalton. Lysdesign: Lee Curran. Videodesign: Will Duke.

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Operaen AIDA – se mere her

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Operaen AIDA er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm