ALT DET LYS VI IKKE SER

 

– en boganmeldelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …….. Anthony Doerr modtog med god grund Pulitzerprisen for bogen ……’

– G. Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Vi følger to børn i henholdsvis Frankrig, Paris og Tyskland i et kulmineområde kaldt Zollverein uden for Essen. Vi befinder os lige før og under Anden Verdenskrig, samt hvordan det går efter krigen. De to børn er seksårige Marie-Laure fra Paris, der er ved at blive blind og den syvårige Werner Pfennig med den to år yngre søster Jutta. Werner og Jutta vokser op på børnehjem. Werner stiller forstanderen for børnehjemmet Frau Elena nogle meget filosofiske spørgsmål og Frau Elena fortæller ham, at hun tror Werner bliver noget stort en dag.

En rejse i det indre barn

Vi følger begge børn til de er blevet unge mennesker. Bogen er bygget op, så det skiftevis handler om det ene barn for derefter at skifte til det andet barn, sådan veksler ALT DET LYS VI IKKE SER hele vejen igennem. Det støtter læseren i hele tiden at være vågen og opmærksom og ikke kede sig, da der på fremsommelig vis hele tiden sker noget nyt.

 

Bogen er gribende, da den tager os med på en detaljeret rejse om, hvad der sker det enkelte barn hele vejen igennem. Det ene barn Marie-Laure må kæmpe sig igennem krigen ved fjerne slægtninges hjælp i Bretagne, der støtter og hjælper hende med sin blindhed. Den anden Werner er aktiv deltager i krigen og skal opsøge folk, der sender budskaber via forbudte radioer. Begge børn må på et tidspunkt lære at klare sig selv.

Enormt beskrivende

Der er meget detaljerede beskrivelser i bogen f.eks.: ”Han hører skrumlende aksler, knurrende udstødning, regn mod et bliktag. Skyer af summende myg. Marcherende militærstøvler og drenges fuldtonede råb” (s. 525). Det er helt kendetegnende for værket, at den er så fyldestgørende. Det er også en bog på 558 sider, så der er plads til at gå i enkeltheder.

Titlen

Værket hedder ”ALT DET LYS VI IKKE SER. Hvad er det for noget lys, der ikke ses? Bl.a er Marie-Laure blind og ser ikke lyset. Der var også mørke rullegardiner for vinduerne under Anden Verdenskrig. Desuden beskæftiger bogen sig flere steder om noget med lys. Her er et par eksempler:

 

‘At et lys som man ikke kan komme til at slukke, vil blive rettet mod én og lede en kugle til dens mål’ (s. 175).

 

‘Men hvordan tror I, at hjernen der lever uden den mindste smule lys, kan vise os en verden der er så fuld af lys (s. 431)?’

 

‘Så blev lyset, alt lys, selv bag lukkede øjenlåg, uudholdeligt klart’ (s. 443).

 

‘Hvor er der meget lys om natten. Det har Werner aldrig vidst.'(s. 486)

 

Måske tror de involverede i bogen heller ikke på en lys fremtid her midt under krigen.

 

Man får et fint indblik i, hvordan det føles at være og fungere som blind. Det kommer man tæt på. Ligeledes får man indlevelse i, hvordan det var at bo på børnehjem på den tid. Hvordan man var dømt til et vist livsforløb, som der skulle kræfter til udefra for at hjælpe et børnehjemsbarn i en anden retning. Det er meget fint skildret i bogen.

 

Søskendekærlighed er fint beskrevet i bogen forholdet mellem Werner og hans søster Jutta, hvor tæt de er knyttet og hvor meget de derfor kan skuffe hinanden.

 

ALT DET LYS VI IKKE SER er et fascinerende værk og forfatteren Anthony Doerr modtog med god grund Pulitzerprisen for bogen i 2015. Hans første bog ‘Noget om Grace’ udkom på dansk i foråret 2016.

 

 

 

ALT DET LYS VI IKKE SER – en boganmeldelse, se mere her

 

 

 

 

 

ALT DET LYS VI IKKE SER – en boganmeldelse er skrevet af  G. Boeholt, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm