Arken Museum for Samtidskunst

“Anish Kapoor – Unseen”

 

 

 

 

 

 

 

Erindring, 2008, cortenstål. Værket er bygget ind i en væg, der løber igennem Arkens foyer. Vi kan ikke overskue “Erindring” på én gang og må bevæge os rundt om skulpturen for at opleve den i sin helhed. I det tilstødende lokale giver en åbning i væggen et kig ind i et mørkt tomrum. Kapoor ønsker, at vi oplever værkets indre som større end dets ydre skal. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …….. udstillingen vil utvivlsomt overgå i ARKENs historie, som en af de væsentligste og mest udfordrende …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anish Kapoor – Illusionernes mester

 

Mange mennesker forbinder umiddelbart den internationalt anerkendte billedhugger Anish Kapoor med hans ikoniske værk “Cloud Gate” fra 2004. Skulpturen befinder sig i Millennium Parken i Chicago, hvor den dagligt tiltrækker tusinder af mennesker. Og det ikke uden grund. Den gør nemlig noget ganske særligt ved beskueren.

 

 

 

Alene størrelsen kan ikke undgå at påvirke alle dem, der stiller sig op ved den gigantiske skulptur, som ligner en bønne. Den vejer ikke mindre end 110 tons. Den overdimensionerede bønne minder om en port jvf. titlen “Porten til skyerne”. Man kan nemlig gå igennem den og lade sig spejle i den metalblanke overflade. Takket være dens konkave og konvekse overflader udfordrer den vores sanser og følelser.

 

De konkave spejlinger på indersiden vender verden på hovedet, mens de konvekse spejlinger på overfladen forvrænger billedet af omgivelserne. Skyskraberne bøjer sig således på den blanke overflade, mens skyformationerne konstant skifter form.

 

Bliver man stående foran skulpturen, kan man ligefrem få følelsen af at skue ind i evigheden. “Cloud Gate” indbyder således til en form for meditation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anish Kapoors ikoniske værk “Cloud Gate” fra 2004 i Chicago. Foto: Rune Lyksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden budskaber – og dog

Kapoor har ingen politiske budskaber, han vil pådutte os, men alligevel er der mening med den tilsyneladende galskab. Vi er nemlig langt fra Disney-universet, som vi normalt forbinder med oplevelsesindustrien i USA.

 

Befinder man sig i nærheden af “Cloud Gate”, kan man ikke undgå at føle sig uanselig i forhold til skulpturens enorme univers. Jo, det handler om, hvor skrøbelige vi er, og får os til at overveje, hvordan vi skal overleve i denne skræmmende verden.

 

Kapoor er nemlig bekymret for, hvordan vores fremtid bliver i en verden, hvor effektivitet er målet, og hvor den åndelige frihed er i fare.

Anish Kapoor

Men hvem er Anish Kapoor, og hvordan har han båret sig ad med at skabe skulpturer, som i den grad påvirker vores psyke? Kapoor stammer oprindeligt fra Bombay i Indien, men fik sin kunstneriske uddannelse ved Chelsea School of Art i London (1977-78).

 

Kapoor er ikke en traditionel billedhugger, der udtrykker sig i marmor eller patineret bronze. Han opfatter sig nemlig som en maler, der udtrykker sig i skulpturer. Til det formål benytter han materialer som voks, råpigment, glasfiber, sten, spejle og cement.

Udstillingen

Arkens nye udstilling “Anish Kapoor – Unseen” er retrospektiv, idet den viser et udvalg af kunstnerens mest betydelige værker skabt i løbet af hans mere end 40 år lange karriere. Ældste værk, “Nedstigning i limbo”, er fra 1992, mens et af de seneste værker “Mipa blå nr. 5 til koboltblå og sort” er fra 2021.

 

Værkerne er så store, at de breder sig ud over størstedelen af Arkens sale – fra museets Kunstakse og ud i de tilstødende gallerier.

 

De fleste af værkerne er afpasset museets arkitektur, så udstillingen nærmest fremstår som et såkaldt “Gesamtkunstværk”. Dermed får man en helt ny opfattelse, når man træder ind i Arkens velkendte rum.

Religiøs dimension

Farven er blevet et centralt element i Anish Kapoors kunst lige fra 1980’erne (“1000 Names”) og frem til i dag. Han har udviklet et sprog baseret på rene pigmenter, hvor primærfarverne bringes i harmoni med enkle geometriske former.

 

Kapoors favoritfarve er rød. Denne farve er et kraftfuldt element i indisk kultur. Rød indeholder desuden et magtfuldt element af sort. Denne klare, visuelt forførende farve er således forbundet med et mørkt og indre univers. Den giver Kapoors kunst en religiøs dimension.

Pigmentskulpturer

Kapoor indledte karrieren med de såkaldte pigmentskulpturer, der er anbragt direkte på gulvet eller installeret i mure og tilført pigmentpulver i primærfarverne. Skulpturerne forestiller ikke noget, men giver indtryk af at være langt større end det, vi ser. De er som isbjerge, hvor vi kun ser den øverste tiendedel af dem. Vi skal selv fuldføre skulpturerne ved hjælp af vores fantasi.

 

Denne del af Kapoors værk er ikke repræsenteret på udstillingen. Et enkelt nyere værk “Grav”, 2019, minder dog om de tidlige pigmentværker med dets sorte pulveroverflade.

Fra mørke til lys

Kapoor har også udnyttet farverne til at skabe afgrunde i sine skulpturer. Det gælder fx skulpturen “Ghost”, 1997, hvor en limsten er forsynet med et sort felt, der tilsyneladende fører til en afgrund.

 

Denne effekt genfinder vi i to værker på udstillingen: “Nedstigning i limbo (tomrum)”, 1992, og “Nedstigning”, 2014. I førstnævnte værk undersøger Kapoor farvepigmentets evne til at skabe en illusion, hvor tomrummet synes at forsvinde i uendeligheden. I “Nedstigning” er tomrummet ikke tavst, men ledsaget af en foruroligende, buldrende brusen af vandets elementære kraft.

 

“Jeg elsker at skabe noget, der ikke eksisterer,” udtaler kunstneren i videoen “Die Welt des Anish Kapoor” fra 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedstigning, 2014, kommer os i møde som en foruroligende, buldrende brusen. Lyden trækker os tættere på det store bassin, hvori en stærk hvirvelstrøm af sort vand suges ned i en usynlig afgrund. Den voldsomme styrke i det mørke vands rotation sætter sig i kroppen og konfronterer os med en faretruende og opslugende naturkraft. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

S-Curve

Som kontrast til de introspektive skulpturer har Kapoor udviklet en lang række skulpturer med rustfrie overflader, der fungerer som spejle. Her eksperimenterer Kapoor med rummet jvf. skulpturen “Cloud Gate”.

 

Noget lignende gælder skulpturen “S-Curve” (2006), som vises i Arkens Kunstakse. En tilsvarende “S-Curve” er placeret i Kistefos skulpturpark i Norge, hvor en storm i 2023 satte området under vand. Oversvømmelsen omdannede helt bogstaveligt spejlværket i Kistefos til en genspejling af ødelæggelse og katastrofe.

 

 

 

 

 

 

 

S-Curve, 2006, bugter sig elegant i poleret, rustfrit stål og inviterer os til at gå i dialog med den reflekterende overflade. Stålformationen skaber billeder af os og omgivelserne, der ændrer sig i takt med vores bevægelser omkring den. Gennem vores spejling bliver vi en del af skulpturen. Fotografen har her taget en “selfie”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvgenererende skulpturer

Anish Kapoors værksted i London er et eksperimentarium uden lige. Her afprøver han konstant nye måder at udtrykke sig på.

 

Et af eksperimenterne gik ud på at lade skulpturerne skabe sig selv. Det lykkedes!

 

I “Mit røde hjemland” (2003), der vises i et af gallerierne i den fjerneste del af Kunstaksen, udhuler en motoriseret arm uafbrudt en klump rød voks ved at dreje meget langsomt rundt. Dermed fremkaldes fornemmelsen af en geologisk tidshorisont.

Eksil

Til Kapoors seneste værker hører “Eksil” (2017). Her skaber store jordbunker og klart rødt pigment et sanseligt landskab, som breder sig op mod loftet – værket er på én gang dragende og urovækkende. En blå gravko står midt i det hele og har tilsyneladende flyttet rundt på de røde bunker af jord. Værket blev udstillet første gang i Argentina til minde om ofrene i det militærregime, som styrede landet i 1976–1983.

 

Temaet er desværre lige så aktuelt i dag som dengang. Tænk blot på Palæstina og Ukraine – for blot at nævne et par aktuelle konflikter.

Malerier

Selv om Anish Kapoor har skabt malerier gennem hele sin karriere, er denne del af hans værk ikke repræsenteret på udstillingen. Hans malerier ligner i mange tilfælde relieffer. Også her er Kapoors yndlingsfarve rød.

 

Inspiration til nogle af disse malerier har Kapoor formentlig hentet fra Rembrandts berømte maleri af en slagtet okse. Og mon ikke han også har afluret ideen fra Chaïm Soutine, som vi netop nu kan glæde os over på Louisiana. Soutine udførte i 1920’erne en serie på ti variationer over Rembrandts tema med ophængte kroppe. Læs Lyksteds anmeldelse her

Vurdering

Vi har en enkelt gang tidligere kunnet opleve nogle af Anish Kapoors værker her i landet. Det var på ARoS i 2013. Dengang udstillede han sammen med Yves Klein og James Lee Byars. Ved den lejlighed var han repræsenteret med tre selvgenererende skulpturer.

 

Omfanget og variationen af Kapoors enorme produktion får vi imidlertid først kendskab til nu med Arkens imponerende solo-udstilling.

 

Det er fantastisk at opleve, hvordan Kapoor vender op og ned på de fysiske love. Undertiden trækker farven os ind i værket som i et sort hul. Dermed fremkaldes en følelse af ubehag og en følelse af svimmelhed. I andre tilfælde kan vi fascineres af spejle, som vender op og ned på verden, som vi kender den, og som måske ligefrem kan hensætte os i en meditativ tilstand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På kanten af verden II, 1998, glasfiber, pigment. Den monumentale, kuppelformede konstruktion svæver et godt stykke over hovedhøjde. Den dybrøde farve på undersiden er ikke bare en tone eller nuance, vi kan betragte, den er et materiale, som omgiver os og mærkes i hele kroppen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort sagt

Anish Kapoor er illusionernes mester. Vi kan ikke undgå at blive påvirket, når vi besøger Anish Kapoors storslåede, retrospektive udstilling. Udstillingen er nemlig på én gang dragende og urovækkende. Og så har den samtidig en betydelig underholdningsværdi for børn og barnlige sjæle. Udstillingen vil utvivlsomt overgå i Arkens historie, som en af de væsentligste og mest udfordrende. Og ikke mindst velbesøgte.

 

“Anish Kapoor – Unseen” fortjener det helt store publikum!

 

 

 

 

Arken Museum for Samtidskunst: “Anish Kapoor – Unseen” vises frem til den 20. oktober 2024. I tilknytning hertil udgiver Strandberg Publishing bogen “Anish Kapoor – Unseen”. I bogen, der vil rumme fotos fra udstillingen, udforskes Anish Kapoors virke igennem udvalgte værker og tekster, som åbner for en lang række filosofiske, poetiske, fysiske og eksistentielle spørgsmål. Forventet udgivelsesdato: 4. juni 2024.

 

 

 

 

 

 

 

Arken Museum for Samtidskunst: “Anish Kapoor – Unseen” –  se mere her

 

 

 

 

Læs også Lyksteds anmeldelse af Bricks – Per Kirkeby her

 

 

 

 

Lige nu kan Group Therapy også opleves på Arken – læs Freverts anmeldelse her

 

 

 

Arken Museum for Samtidskunst: “Anish Kapoor – Unseen” er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm