Anmeldelse: NATSVÆRMERNE
Uden skam – anden del
✮✮✮✮✮✮
‘ …….. medrivende …. og det er helt umuligt at lægge bogen fra sig ……’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Jim Lyngvild og Pernille Redder fortsætter deres forrygende samarbejde i anden del af Lyngvilds familiehistorie. I første del flygtede familien Hansen fra Sverige til Danmark. Danske Julius var gift med Emilie, der var svensk. De levede godt og boede i Stockholm, indtil Julius blev involveret i et drab og måtte flygte over hals og hoved med børnene Bernhard, Joseph, Martin, Angelica, Louis og spædbarnet Lucia, som døde kort efter ankomsten til København. Vi har nu fulgt familien på godt og ondt i små 18 år.
NATSVÆRMERNE
Angelica har siddet i fængsel. Hun var medskyldig i det mislykkede kup på travbanen. Martin havde fabrikeret falske vindertaloner og det blev opdaget, at de var falske. Onkel Albert har et trykkeri og hans kone Elenia en systue. Albert ejer både ejendommen i gården og den foran. I baghuset har Elenia etableret et pensionat, hvor pigerne på systuen kan bo. Angelica er flyttet ind på et af værelserne. Der er plads til syv piger og der er lige kommet en ny, Ebba. Ebba er gravid og alene. Det anfægter ikke Elenia, selvom der bliver set skævt til piger der ikke er gift og venter sig. Angelica bliver veninde med Ebba og da hun føder sin lille dreng, passer hun dem begge. Drengen kommer til at hedde Henning. Desværre er det ulovligt ikke at opgive navnet på barnets far, politiet henter Ebba og sender hende på Sundholm. Henning bliver fjernet og dør ganske kort efter.
Falskmønteri – på forskellig vis
Martin kan ikke holde sig i skindet. Han har altid en ny plan i ærmet til, hvordan der kan tjenes penge – helst mange penge. Selvfølgelig til ham selv og hans kone Andrea, men også til resten af familien. Hans kreative ideer er ofte centreret om noget der skal trykkes, det er jo det han er god til. Denne gang er det forfalskning af pas. Han har fået en tysk forbindelse og han laver en aftale om at forfalske pas til tyskere, der skal til Danmark. Denne gang kan det ikke gå galt.
Bernhard er stadigvæk kapelmester på Café de Grandeville. Efter hans kones død, er Agnes flyttet ind. En kold husholderske, som ikke levner børnene megen varme. Hun venter kun på at slå kløerne i Bernhard, hvad der også lykkes senere.
Joseph er medejer i et andet trykkeri end sin fars, og er med tiden blevet glødende socialist og dybt engageret i Syndikalismen. Hans kompagnon er ikke begejstret for, at de hele tiden bliver trykket i pris fra syndikatets side og trykkeriet er efterhånden i store økonomiske vanskeligheder.
Den yngste Louis har altid været moderens kæledægge, fordi, som hun sagde, han skulle have en anden form for opmærksomhed. I dag ville man nok betegne ham, som en dreng med særlige behov. Han trisser med, men har fundet sin niche, han er frygtløs og arbejder som artist. Han svæver i trapez oppe under loftet og udfører halsbrækkende numre.
Martin er begyndt at tage i pendulfart til Tyskland og har taget Louis med. Han arbejder ikke mere med artisteriet og har mistet sine kræfter. De sejler tilbage til Danmark og Louis er sløj. Da de ankommer, kører han den bevidstløse Louis på hospitalet. Han har Syfilis.
Martin har nu taget Angelica med til Tyskland. Han har ved siden af pasfalskneriet, en forretning kørende med spritsmugling på en båd. Martin har mødt Hugo Kaminsky, der skal hjælpe ham både med sejllasen og fotografering. Angelica og Kaminsky bliver præsenteret for hinanden. Hun falder pladask for hans eksotiske look og udstråling. Tilbage i København bliver Kaminsky og hans kammerat Vlad indlogeret i lejligheden hos Julius og Emilie. Efter alle mulige krumspring og listige stævnemøder, mener Emilie det er bedre at fremskynde et bryllup.
Angelica og Hugo bliver gift. Idyllen varer kort. Hugo er dominerende og får Angelica til at blive svag. Efter otte måneder vågner hun op og sengen er tom. Hugo er væk. Det viser sig hurtigt at han er stukket af med tasken og de få ejendele han havde med til Danmark. Og, han har neglet alle Emilies gemte penge, der skulle have været brugt til at stoppe de tomme huller. For dem var der igen opstået nogle af.
Martins nye påhit er pengefalskneri. Han har overtalt Emilie til at tegne motiverne på 10-kronesedlerne og kopieret dem, så det næsten er umuligt at se forskel på den ægte og uægte pengeseddel. Martin har dog begået den tåbelige fejl, ikke at lave fortløbende serienumre på sedlerne. I lang tid sker der ikke noget og Martin er kommet til penge og fået en bil. Han kan ikke dy sig og vil igen prøve lykken på travbanen. Han er helt sikker på at have lært lektien fra sidste mislykkede indløsningsforsøg, hvor alle blev arresteret, og kan nu fabrikere vinderboner, der på ingen måder kan afsløres. Han har sin lille håndtrykkemaskine med ud på et toilet og nogle af dem bliver lidt skæve. 10 styks skal indløses. Manden ved kassen er ikke til at narre. Nej, jeg vil ikke afsløre hvordan Martin endnu engang klarer skærene. Eller, hvad der videre sker i familien, men jeg kan afsløre, at der endnu engang er krisemøde hos familien Hansen, og dem havde der været en del af i de forløbne år.
Redder & Lyngvild
Det har bl.a. også været en af intentionerne med bøgerne at beskrive perioden før og omkring første verdenskrig. Tingene gik hurtigt og der var pludselig mange og nye muligheder for flere end tidligere. Familien Hansens liv har ikke været en ren dans på roser, men Jim Lyngvilds aner har været lavet af et råmateriale, der hverken kunne slås ud eller ned.
Pernille Redder fortæller medrivende og det er helt umuligt at lægge bogen fra sig. Det er underholdning fra første hylde. Det kan godt være, at der er pyntet på historierne her og der, og Pernille har fået (næsten) frie hænder i sin fiktion bearbejdelse, men personerne er virkelige og familien Hansen er Jim Lyngvilds vilde familie.
Det er ganske vist, man skal ikke tro på alt hvad man læser, men når man til sidst kommer hen til familiealbummet bagerst i bogen, ligger hele dokumentationen lysende klart. Der er billeder af samtlige personer, underholdende avisartikler, billeder af de falske pengesedler og meget andet. Lyngvilds familie er i en liga for sig og ja, jeg er stadigvæk grøn af misundelse over at min familie er mere end ordinær. Det er godt lavet og skrevet. Denne bog slutter i 1924. Om der kommer en efterfølger vil tiden vise.
Anmeldelse: NATSVÆRMERNE, Uden skam – anden del. Forfatter: Pernille Redder, efter idé af Jim W. Lyngvild. Udgivet på forlaget Falco.
Læs også anmeldelsen af Det geniale kup – Uden skam 1 her
Anmeldelse: NATSVÆRMERNE – se mere her
Anmeldelse: NATSVÆRMERNE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm