Glyptoteket: EN KEJSER VENDER HJEM

En lille skarp på Glyptoteket

Romerske kejser Septimius Severus, 145-211 efter vor tidsregning. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek

✮✮✮✮✮

‘ ….. Glyptoteket stiller svære, men vigtige spørgsmål til sin egen samling på udstillingen, EN KEJSER VENDER HJEM …..’

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Der er i disse år en stor folkelig interesse for opgravninger og arkæologiske fund fra oldtiden. Fortiden fortæller os, hvorfra vi kommer og også noget om hvorfor vi er blevet, som vi er. Med interessen for arkæologien og historien følger også nye overvejelser om, hvem der egentlig ejer de genstande fra fortiden, vi er så glade for i dag. Tilhører genstandene de folk, der i sin tid producerede dem, eller de, der optog dem i deres samlinger, gjorde dem til kunstgenstande og udstillede dem på fine museer?

Etik og dilemma

Der er opstået et etisk dilemma mellem ønsket om at formidle fortidens kunstgenstande bedst muligt og så erkendelsen af, at der i stor stil historisk er foregået et kulturimperialistisk røveri til gavn for private samlere og museer bl.a. her i Europa.

Ny Carlsberg Glyptotek i København står midt i dette dilemma. I foråret 2023 modtog Glyptoteket en anmodning – et såkaldt repatrieringskrav – fra Tyrkiet om tilbagelevering af et antikt bronzeportræt af den romerske kejser Septimius Severus, der levede i årene 145-211 efter vor tidsregning.

En tilbagelevering af næsten 50 genstande

Museet og Kulturministeriet imødekom anmodningen, og bronzeportrættet af den romerske kejser kan nu ses for sidste gang på Glyptoteket, inden det udføres permanent til Tyrkiet. Museets egne undersøgelser bekræfter nemlig, at portrættet stammer fra Boubon i det nuværende Tyrkiet, men er blevet ulovligt udført i 1960’erne og solgt på det internationale kunstmarked, hvor det altså havnede på Glyptoteket i København.

Undersøgelserne af kejser portrættet bragte også museet på sporet af 48 antikke arkitektoniske udsmykninger erhvervet i 1974. De viste sig at stamme fra en lokalitet i Tyrkiet, der blev rovgravet i 1960’erne og 70’erne og ulovligt udført fra Tyrkiet. På eget initiativ tilbageleverer Glyptoteket nu også de arkitektoniske udsmykninger sammen med kejser portrættet

Skal opleves inden overdragelsen til oprindelseslandet

Der er altså tale om en i mere end én forstand unik udstilling, der fortæller en skarp og tankevækkende historie. Kejserportrættet er fra begyndelsen af vor tidsregning, mens de arkitektoniske udsmykninger er fra før vor tidsregning. Værkerne blev til i den del af Romerriget, der i dag tilhører Tyrkiet. De er ulovligt blevet udført af Tyrkiet, og ad mere eller mindre tvivlsomme kanaler havnet på Glyptoteket, hvor vi altså kan se dem for sidste gang, inden de kommer tilbage til deres oprindelsesland.

Det er meget fint, at Glyptoteket på denne måde åbner for en diskussion af dets antikke samling. Museet stiller sig et sårbart sted, hvor det kan anklages for at være en del af en kulturimperialistisk praksis, men den aktualiserer og vitaliserer også sin egen samling på en meget fin måde for nutidens publikum.

Fund fra Düver-området. Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek

Hvad med fremtiden?

Spørgsmålet om ejendomsret til og tilbagelevering af kunst er kun lige begyndt. Tænk bare på al den kunst, der blev forbudt i Tyskland i 1930’erne og i dag er spredt ud over hele verden. Hvem har egentlig ejendomsretten her? Eller hvem tilhører den kunst, der er erhvervet for penge tjent på narko og voldskriminalitet? Spørgsmålene hober sig op.

Når du ser En kejser vender hjem, træder de antikke genstande dig i møde og stiller nutidige, etiske spørgsmål om hvem kunsten egentlig tilhører. Det er en spændende diskussion, Glyptoteket her tager hul på. Det er en sympatisk måde at bruge museets egen samling på. Og det giver både nydelse og stof til eftertanke at opleve den lille, men ganske skarpe udstilling.