Ordrupgaard: Filmen “En fortælling om Ordrupgaard”

 

 

 

 

 

 

 

Malerier af Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring i det oprindelige galleri. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… vi følger hovedpersonerne i medgang og modgang for til slut at runde af med en lykkelig afslutning …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ny film om Ordrupgaard

Ordrupgaard er altid et besøg værd. Museet har som bekendt en enestående samling af fransk kunst – utvivlsomt den fornemste i Nordeuropa. Og hertil kommer en omfattende – omend selektiv – samling af dansk kunst, der må betegnes som landets bedste.

 

Læg hertil skiftende udstillinger af dansk og international kunst, der altid imponerer og tilmed har et originalt tilsnit.

 

Er vejret til det, kan man tillige få enestående naturoplevelser i Ordrupgaards park, der rummer et alsidigt udvalg af træer og planter. Og ikke nok med det. Den rummer også et betydeligt antal skulpturer og installationer for børn og barnlige sjæle skabt af en række internationale samtidskunstnere.

Filmen

Men hvordan er det kommet så vidt? Selv om ægteparret Wilhelm og Henny Hansen var særdeles fremsynede, da de grundlagde Ordrupgaard, tvivler jeg på, om de kunne have forudset, hvordan museet fremstår i dag.

 

En ny film “En fortælling om Ordrupgaard” kaster lys over museets udvikling fra et herskabeligt landsted med tilhørende udstillingsfaciliteter til det mangefacetterede museumskompleks, vi kender i dag.

 

Filmen indledes med et dramaturgisk højdepunkt, nemlig Wilhelm Hansens død som følge af et tilsyneladende harmløst bilsammenstød i 1936 uden for Ordrupgaard. Hans i forvejen svækkede helbred kunne ikke modstå ulykken, og få uger senere døde den travle forsikringsmand af hjertestop, blot 67 år gammel. Han efterlod sig sin hustru og deres fælles livsværk Ordrupgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ordrupgaard har tilbud til museumsgæster i alle aldre. Foto: Niels Lyksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedbygningen og parken

Tilsat smukke optagelser med drone over det oprindelige Ordrupgaard vender vi nu blikket tilbage til 1916, hvor parret besluttede at opføre en helårsbolig med tilhørende udstillingsfaciliteter til deres franske malerisamling, som var under opbygning.

 

Indendørs kan vi konstatere, at interiøret nærmest står uberørt, som da hovedhuset var beboet med de specialtegnede møbler og kunsthåndværk af tidens førende formgivere.

 

Herpå går turen til parken, som oprindeligt var et stykke skov. Med professionel hjælp blev området gjort til en park med mange forskellige træsorter, som parret havde hjembragt fra utallige rejser i udlandet. En frugthave og væksthuse forsynede familien med frugt og grønt.

Galleriet

I 1918 åbnedes galleriet for offentligheden under stor festivitas. Gamle s/h fotografier viser, hvordan udstillingsfaciliteterne oprindelig tog sig ud. Disse suppleres med farvefotos af de malerier, man kunne opleve dengang. Det gælder malerier af Édouard Manet, Berthe Morisot, Eva Gonzalès, Alfred Sisley og Paul Gauguin. En imponerende og farverig samling. Efter galleribesøget kunne gæsterne gå en tur i parken, der dengang rummede en lille sø.

Frøkenens ærbødige tjener

Et nyt tilbageblik fortæller, hvordan Wilhelm og Henny blev til hr. og fru Hansen: Det var ikke let at score i 1880’erne. Wilhelm forsøgte at invitere den kun 16-årige Henny til undervisning i Volapyk i et brev, hvor han underskrev sig som “frøkenens ærbødige tjener”. Hennys mor var imidlertid ikke begejstret for forholdet, da hun ikke mente, at Wilhelm var fin nok til datteren. Alligevel blev de forlovet i 1887 og gift fire år senere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malerier af Pierre-Auguste Renoir i Snøhettas underjordiske sale, der danner den perfekte ramme om den franske samling. Foto: Niels Lyksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det moderne gennembrud

På det kulturelle og samfundsmæssige område skete der en hel del på den tid. I 1874 fik vi et nyt kgl. teater, i 1896 Statens Museum for Kunst og i 1897 Glyptoteket.

 

Perioden fik desuden stor betydning for kvinderne, da de fra 1875 kunne blive optaget på universiteterne. Og fra 1915 fik de omsider stemmeret.

 

Som noget nyt kunne almindelige mennesker nu tegne forsikringer, hvilket blev en guldgrube for Wilhelm. Han blev direktør for forsikringsselskabet Hafnia i 1905 – en post han bevarede til sin død. Herved blev han en af landets mest velhavende mænd.

Kunst engros

Som direktør for Hafnia var Wilhelm på mange forretningsrejser blandt andet til Paris, hvor han fattede interesse for det impressionistiske maleri. Det førte til de første indkøb af fransk kunst, der supplere parrets allerede erhvervede malerisamling, som primært bestod af værker udført af Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring.

 

På kort tid – fra 1915-1918 – opbyggede Wilhelm en enestående fransk samling. Tiden var nemlig gunstig for opkøb. Det skyldtes, at den danske økonomi var god, samtidig med at priserne på impressionistiske malerier var overkommelig.

 

Indkøbene foretog Wilhelm ofte i et konsortium med to andre forretningsmænd. De købte ligefrem samlinger engros. Flere hundrede malerier ad gangen. De bedste værker beholdt herrerne for sig selv, mens resten blev videresolgt.

Konstruktionen krævede en betydelig kapital, der erhvervedes ved lån i Den Danske Landmandsbank. Da banken krakkede i 1922, fik det store økonomiske konsekvenser for Wilhelm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto taget ved indvielsen af Snøhattas underjordiske tilbygning til den franske samling. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedtur og genrejsning

For at bevare samlingen, forsøgte Wilhelm at overdrage den til staten og forskellige danske museer, men forgæves. Han måtte derfor sælge halvdelen af den.

 

En del af malerierne findes i dag på Glyptoteket. Resten blev solgt til udenlandske samlere i Schweiz, Japan og USA.

 

Få år senere fik Wilhelm imidlertid atter råd til at indkøbe kunst. Det blev til 40 nyerhvervelser herunder bl.a. hovedværker af Claude Monet, Eugene Delacroix og Edgar Degas.

Hennys testamente

Efter Wilhelms død blev Henny boende på Ordrupgaard, hvor hun jævnligt fremviste malerisamlingen for interesserede. Ved hendes død viste det sig, at hun havde testamenteret hjem, park og kunstsamling til den danske stat på betingelse af, at der blev offentlig adgang. Fra 1953 ændrede Ordrupgaard således status til et offentligt kunstmuseum.

 

I 2007 indgik møbelarkitekten Finn Juhls hus i museet takket være en donation. Juhl var ligesom ægteparret Hansen optaget af at tegne sit eget drømmehus, hvor han kombinerede arkitektur, design og kunst med den omgivende natur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen med Ai Weiweis åkander udført i LEGO-klodser blev et tilløbsstykke for børn og barnlige sjæle. Foto: Niels Lyksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbygninger

I 2005 fik museet en tilbygning designet af Zaha Hadid, og i 2021 skabte det norske arkitektfirma Snøhetta en underjordisk afdeling af museet til den franske samling.

 

Udendørs suppleredes med skulpturer og installationer af dansk / internationalt tilsnit, der forholder sig til naturen og stedets historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zaha Hadids tilbygning fra 2005 er lige som hovedbygningen baseret på idéen med at kombinere kunst og natur. Foto: Anders Sune Berg.

 

 

 

 

 

 

 

Vurdering

Filmen “En fortælling om Ordrupgaard” er uhyre velfortalt og smukt fotograferet. Den veksler elegant mellem historiske s/h fotos og nutidige farvefotos. Læg hertil fine videooptagelser med drone.

 

Den henvender sig til museumsgæster, der godt vil kende lidt til baggrunden for museets tilblivelse. Og det får de i rigt mål på en underholdende måde. Der er nemlig tale om eventyrlige fortælling, hvor vi følger hovedpersonerne i medgang og modgang for til slut at runde af med en lykkelig afslutning.

 

Men bemærk: Wilhelm og Henny var ikke eventyrfigurer. De var mennesker af denne verden med ambitiøse visioner og drømme, som det lykkedes dem at realisere på trods af dramatiske nedture undervejs. Parrets vilje til genrejsning var nemlig markant.

Til yderligere fordybelse

Vil man vide mere om Ordrupgaard, kan der henvises til Anne-Birgitte Fonsmarks fint illustrerede bog “Billede for billede – En fortælling om Ordrupgaards stifter Wilhelm Hansen” og Mirjiam Gelfer-Jørgensens ligeledes fremragende bog “Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem”.

 

Filmen “En fortælling om Ordrupgaard” kan ses på Ordrupgaards hjemmeside. Den er på dansk med engelske undertekster. Varighed knap 20 min.

 

 

Ordrupgaard: Filmen “En fortælling om Ordrupgaard” – se filmen her

 

 

 

Ordrupgaard: Filmen “En fortælling om Ordrupgaard” – læs Hillestrøms anmeldelse af Dorthe Vangsgaard Nielsen værk: Et museum bliver til. Ordrupgaard gennem hundrede år. En billedfortælling  – her

 

 

 

Cover: Ordrupgaards hovedbygning blev opført i perioden 1916-1918. Foto: Adam Mørk.

 

 

 

 

Ordrupgaard: Filmen “En fortælling om Ordrupgaard” er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm