KØBENHAVNS MUSEUM: København i lys og skygge

 

 

 

 

 

 

 

En fotoudstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Jakob Melgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… En ting er billedsiden, men selve historien er fantastisk for forståelsen af, hvordan København er blevet til den by, vi kender i dag …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen fokuserer på et København i en periode på cirka 25 år, fra slut 60'erne til først i 90'erne, set igennem fotograf Julie Rønnows billeder. Perioden er spændende, fordi byen er i opbrud og mange familier flytter ud af København.

 

Byen og havnen bliver mere affolket. Det er først i begyndelsen af 80'erne og 90'erne, at byfornyelsen er en realitet, og København gennemgår markante bymæssige og sociale forandringer. Byggegrunde langs havnen bliver solgt til bl.a. hotelbyggeri og investorer slår sig ned på disse attraktive adresser. Det giver penge i kommunekassen og der kommer gang i hele byrenoveringen af København.

Julie Boserup

Samtidig har billedkunstneren Julie Boserup skabt nye installationer, der fortolker og omsætter fotografierne til rummelige oplevelser. Resultatet er ikke blot en historisk udstilling, men en dialog mellem dokumentation og kunstnerisk refleksion. Publikum bevæger sig gennem tre rum, hvor byens historie gradvist udfolder sig. Fra hverdagslivets baggårde, til modernismens massive betonbyggerier og over til havnens industrielle landskab, kort sagt: Baggård, beton og havn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Julie Rønnow. Baggård, Amagerbro.1967.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Julie Rønnow. Baggård, Nansensgade. 1977.

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Jakob Melgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Julie Rønnow. Havnen, Coasteren Svend Dammann, Islands Brygge. 1978.

 

 

 

 

 

 

 

 

Med das og vasketøj i gården – og så meget mere

Alle fotografierne på udstillingen er sort-hvide. I 70'erne har Rønnow taget nogle herlige billeder med legende børn på gaden, skudt fra hendes vindue fra Christianshavn. Du kommer ind i en tidslomme. Motiverne ville være utænkelige i dag. Rønnow har blik for at fange børns leg og glæde. Hun får den triste baggård til at blive interessant i al dens armod. Rønnow har en udelt begejstring for børns legeglæde og spontanitet og et skarpt blik for at fange dem i intense øjeblikke. Hun nyder at fortælle at børn er ligeglade med omgivelserne. De har interesse i hinanden og legen. Om det så er mellem vasketøj, das i gården, murbrokker, ja, så leger de. Kald det baggårdenes sociale univers. Rønnow skildrer hverdagslivet i byens tætte boligkvarterer, hvor både børn og voksne bevæger sig gennem gårdene i deres daglige rutiner.

 

Fotografierne er stille og observerende nedslag, som fortæller om udramatiske begivenheder, men små øjeblikke fra et fælles hverdagsliv. Baggården fungerede som et slags kollektivt rum, hvor man mødtes og livets små scener udspillede sig. I dette rum bliver fotografiet et historisk vidnesbyrd, om en bykultur, før saneringer og modernisering ændrede byens fysiske og sociale struktur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Jakob Melgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Julie Rønnow. Baggård, Stærekassen. 1972.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Betonhuse

Hvor det første rum fremhæver det menneskelige og nære, skifter stemningen i det næste. Her er fokus på byens arkitektoniske forandring. I dette rum er betonens monumentalitet i centrum. Med kun 9 kilometer til København, blev Høje Gladsaxe et attraktivt sted at flytte ud for børnefamilierne. De 15 etager høje betonklodser blev populære, for her var både butikker, kirke, legepladser, vaskerier og meget andet. Ideen var da forjættende, men allerede i 70'erne fangede Rønnow den, undskyld jeg træder nogen over tæerne, deprimerende stemning.

 

Fotografierne viser de nye boligkomplekser og rå betonfacader. Rønnow observerer i sine billeder disse bygninger med en næsten grafisk præcision. Facaderne fremstår gentagne og geometriske, og menneskene i billederne er små i forhold til den massive bygningsstruktur. Det er afslørende og du fornemmer den tomhed der er. Der er ikke et eneste menneske i vinduerne eller på altanerne.

Fremskridt og tab

Kontrasterne mellem lys og skygge bliver særlig tydelig, både visuelt og symbolsk. Det understreges ekstra af, at alle fotografierne på udstillingen er sort-hvide. Moderniseringen bragte bedre boliger og nye muligheder for mange, men de ældre bymiljøer og sociale strukturer forsvandt. Betonen fremstår derfor både som fremskridt og som tab. Jeg skal ikke på nogen måde gøre mig til talskvinde for ’de gode gamle dage’, men man må alligevel spørge sig selv om, der ikke er tabt noget på vejen.

 

I udstillingens sidste rum er havnen omdrejningspunktet. Rønnow viser en by præget af industri, skibe og kraner. Havnen er et arbejdsrum, hvor handel, transport og produktion satte gang i byens økonomi. Fotografierne skildrer både aktivitet og tomhed: store industriområder, mennesker i arbejde og åbne havnearealer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Julie Rønnow. Baggård, Westend. 1970.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rønnow og Boserup spiller sammen

I dag er disse områder forvandlet til ukendelighed. Moderne boligbyggerier, kulturinstitutioner og rekreativt havnebad har erstattet store dele af det industrielle miljø. Derfor fungerer billederne som en påmindelse om, at byen er i konstant forandring.

 

Det er en lille tankevækkende udstilling. Rønnows fotografier giver et historisk blik på København, mens Boserups installationer byder på en mere poetisk og rumlig oplevelse.

 

Julie Rønnow (f. 1934), læste kunsthistorie og var i en årrække ansat på Charlottenborg, inden fotografiet blev hendes virke. Hun havde sin gang i arkitektkredse og det er ikke gået ubemærket hen i hendes fotografier. I 12 år var hun tilknyttet Københavns Bymuseum som freelancefotograf. Hendes 5000 billeder er blevet doneret til museet. Udstillingen er blevet til gennem samtaler med den nu 91-årige Julie Rønnow og har været to år undervejs. Julie Rønnow bor stadigvæk på Christianshavn i København.

 

Julie Boserup (f. 1976) er uddannet fra Chelsea College of Arts i London i 2002. Hun har haft udstillinger i ind- og udland, blandt andet på Det Nationale Fotomuseum, Nikolaj Kunsthal og Nivaagaard. Til udstillingen har Boserup skabt tre værker med afsæt i Rønnows fotografier. Hendes installationer er levende. Rønnows fotografier opløses og sættes sammen igen. Boserups værker tager altid udgangspunkt i fotografiet og/eller arkivmateriale. Du må man gerne gå tæt på værkerne og et af dem kan du gå igennem. Der er spejle og man oplever en københavnsk baggård.

 

Man kan vel kalde udstillingen for en fotodokumentarisk beskrivelse af København og nærmeste omegn gennem små 25 år. For de yngre generationer er udstillingen vigtig, fordi fotografierne fortæller en historie, der for dem er helt ukendt. En ting er billedsiden, men selve historien er fantastisk for forståelsen af, hvordan København er blevet til den by, vi kender i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf, Jakob Melgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: København i lys og skygge. Udstillingen kan opleves frem til 16. august 2026. Den er kurateret af historiker Trine Halle og kunsthistoriker Regitze Lindø Westergaard, begge museumsinspektører på Københavns Museum. Stormgade 18, 1555 København V. Åbent alle dage.

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: København i lys og skygge – se mere her

 

 

 

 

 

Coverfoto: Havnen, Nokken. 1967. Fotograf, Julie Rønnow.

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: København i lys og skygge er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm