GLYPTOTEKET: Dyrenes indtog

Skulpturer af Antoine-Louis Barye

Elefant fra Senegal, før 1874. Elefanter løfter aldrig alle fire ben samtidigt, når de løber. Ved at lade sin elefant nærmest svæve bryder Barye naturens regler. Alligevel er dyret naturtro gengivet: se de fine folder ved ører, øjne og mave. OBS! Der findes ikke nogen egentlig senegalesisk elefantart. Betegnelsen viser snarere, hvordan dyr fra kolonierne ofte blev præsenteret som symboler på imperiets rækkevidde – en tradition, Barye tilsyneladende bevidst har overført til værkets titel. © Foto: Glyptoteket – all rights reserved

✮✮✮✮✮

' ……. berigende udstilling for museumsgæster i alle aldre, der viser at videnskab og kunst også kan præsenteres i børnehøjde ….. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Baryes imponerende dyr indtager Glyptoteket

Umiddelbart siger navnet på den franske billedhugger Antoine-Louis Barye (1795-1875) de færreste noget. Til gengæld husker de fleste, der har besøgt Louvre i Paris, utvivlsomt hans imponerende mesterværk “Løve med slange”. Han var nemlig en enestående billedhugger med dyr som speciale.

Man kan næsten høre Baryes bronzeløve brøle. Den imponerer med sin størrelse, realisme og intensiteten i det dramatiske øjeblik slangen rejser sig, klar til angreb, mens løven spænder sig, klar til at parere.

Barye overdrev ganske vist løvens muskler en smule for at understrege kampens voldsomhed. Det var nemlig en del af hans arbejdsform. Han kombinerede den anatomiske præcision med dramatisk fantasi. Bag hver muskel og bevægelse ligger minutiøse studier af naturen. Samme arbejdsform, som Michelangelo benyttede sig af – Læs Lyksteds anmeldelse fra SMK her

Farlig ørn på jagt efter bytte. Foto: Niels Lyksted

34 små bronzeskulpturer

Glyptotekets nye udstilling “Dyrenes indtog. Skulpturer af Antoine-Louis Barye” sætter fokus på denne enestående kunstner. Men bemærk, at værkerne er i betydeligt mindre format end den omtalte “Løve med slange”. Der er nemlig tale om 34 små bronzeskulpturer fra museets egen samling, der netop er blevet støvet af og registreret. På udstillingen finder man bl.a. tigre, løver, elefanter, kvæg og harer.

Ny forskning på museet viser, at næsten alle skulpturerne er støbt i kunstnerens egen levetid. Dermed kan vi være sikre på, at de lever fuldt ud op til hans høje krav om kvalitet. Mange af de eksisterende støbninger er nemlig udført efter hans død med svingende kvalitet til følge. Denne udstilling viser således udelukkende fremragende eksempler på Baryes tekniske overlegenhed – fra den fine ciselering (han var udlært guldsmed) til den omhyggelige patinering.

Udstillingsmontre med diverse dyr. Hesten fik mig til at tænke på Anne Marie Carl-Nielsens rytterstatue. Er hun mon blevet inspireret af Antoine-Louis Barye? Desuden skabte hun lige som han mange dyr i miniatureudgaver. Foto: Niels Lyksted

Dyrenes indtog i kunsten

Før 1800-tallet var dyr primært baggrundsmotiver i kunstens verden. Det ændrede sig nu takket være det gryende industrilandbrug, dyrerettigheder og indtoget af kæledyr. Hermed fik dyrene en ny rolle. De blev nu portrætteret i deres egen ret med karakter og udtryk.

Barye opnåede kendskab til dyrenes anatomi gennem studier af dissekerede dyrekroppe på Naturhistorisk Museum i Paris og gennem observationer af levende dyr i Jardin des Plantes’ zoologiske have.

Fra neoklassicismen og oplysningstiden

Det nye fokus på dyr var en del af den romantiske bevægelse, der i begyndelsen af det 19. århundrede afviste ordenen, harmonien, idealiseringen og rationaliteten fra neoklassicismen og oplysningstiden. Bevægelsen satte følelser over fornuften og sanserne over intellektet.

Barye havde en forkærlighed for det eksotiske, det mærkelige og det uhyrlige. Han fokuserede derfor særligt på eksotiske vilde dyr, herunder løver, tigre, krybdyr og rovfugle. De blev ofte skildret i kamp på dødelig vis, fanget i øjeblikket før drabet. Han skabte dog også skulpturer af mere fredelige dyr som fx bassethunde, aber, harer, fasaner og hejrer.

Antoine-Louis Barye skildrede ofte dyrene i kamp på dødelig vis, fanget i øjeblikket før drabet.

Her kæmper en tiger med en gavial. En fiktiv scene med realistisk skildrede dyr, opfundet for at skabe en god komposition.

Foto: Niels Lyksted

Poter viser vej til udstillingen. Og poterne på denne montre viser, hvor store dyrenes poter er i virkeligheden.

Læbebjørnens højre poter måler blot 14 cm mod gråbjørnens 22 cm. Bemærk,

at poterne på gråbjørnens bagben er endnu større. De kunne faktisk ikke være med på montren. Foto: Niels Lyksted

Inspirator

Barye inspirerede mange kunstnere i samtiden – ikke mindst Auguste Rodin, der studerede under ham i 1863. Rodin bragte Baryes videnskabeligt nøjagtige anatomi til hidtil usete højder af romantisk udtryksfuldhed. Det fremgår klart af Glyptotekets betydelige samling af Rodins skulpturer.

Gad vide om ikke også den danske kunstner Anne Marie Carl-Nielsen er blevet inspireret af Barye. Hendes berømte rytterstatue af kong Christian 9 har visse lighedspunkter med den franske kunstners gengivelse af heste.

Dramatik for alle pengene. En mand ses her i kamp med kentaur. En af de få større skulpturer, der vises uden glasmontre. I baggrunden ses et landskab af Claude Monet. Foto: Niels Lyksted

Skulpturer i børnehøjde

I forbindelse med den omtalte nylige registrering på Glyptoteket blev forskerne opmærksomme på, at datidens vilde epoke i både kunsten og i samfundet interessant nok også afspejles i dagens debat om natur og syn på dyr. Det gav udstillingen aktualitet. Da problematikken interesserer både voksne og børn, besluttede man også at præsentere samlingen i børnehøjde.

Guidet af anatomisk korrekte dyrespor kan både store og små museumsgæster derfor nu gå på opdagelse blandt dyrene. Man kan lægge mærke til de mange detaljer i skulpturerne, læse fabulerende digte og børnevenlige tekster og ikke mindst opdage dyrene som individer med egne livsforløb og betydninger.

Og det sker bogstavelig talt i børnehøjde. Foran samtlige montrer er der rejst en forhøjning, der sikrer at selv de mindste museumsgæster får skulpturerne i øjenhøjde.

Vurdering

En spændende og berigende udstilling for museumsgæster i alle aldre, der viser at videnskab og kunst også kan præsenteres i børnehøjde. Udstillingens aktualitet gør tillige, at den bør blive det helt ideelle udflugtsmål for hele familien. Tag børn, børnebørn og oldebørn med og få en enestående oplevelse, hvor alle kan blive klogere på dyrene og blive inspireret til at indgå i spændende diskussioner om dyrenes vilkår i vor tid.

Ulven er blevet et problem visse steder i Danmark, hvor får og heste bliver angrebet og ædt. Her bliver problemet aktualiseret af Antoine-Louis Baryes “Såret kronhjort, der angribes af en ulv”, 1843, MIN 1653 © Foto: Glyptoteket – all rights reserved. Til debat: Hører ulve hjemme i Danmark?

Glyptotekets udstilling “Dyrenes indtog. Skulpturer af Antoine-Louis Barye”. Vises fra den 9. maj 2026.

GLYPTOTEKET: Dyrenes indtog – se mere her

Coverfoto: En af de to løver foran Glyptoteket, der begge er skabt af Antoine-Louis Barye, byder gæsterne velkommen. Foto: Niels Lyksted

GLYPTOTEKET: Dyrenes indtog er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm