feel good | anmeldelse: Magiske nætter i fru Yeoms butik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

' ….. vi har brug for bøger som denne også i Danmark, hvor vi er ved at stresse os ihjel …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Magiske nætter i fru Yeoms butik" er forlængelsen af Kim Ho-Yeoms bog "Fru Yeoms butik for små mirakler". Omdrejningspunktet er stadigvæk døgnkiosken Always, og vi følger atter livets gang i den lille kaoskiosk, som den også bliver kaldt. Historierne er nye, men i samme genre og handler om mennesker i alle aldre, der hver især har deres at slås med — fra den bumsede, tykke teenager til den sure gamle mand.

 

Kim Ho-Yeoms bøger er netop den type moderne koreanske romaner, hvor en butik, kiosk eller lille lokalt sted bliver centrum for menneskers liv. Det pudsige i bøgerne er, at maden betyder kolossalt meget. Det er der en særlig grund til. I denne genre er indholdet i virkeligheden sekundært — det er formen, der har slået benene væk under læserne.

Tre drivkræfter i koreansk feelgood-fiction

Mange nyere koreanske feelgood-romaner bruger tre ting som drivkraft: et hverdagssted som scene — det kan være en butik, kiosk, vaskeri, boghandel eller måske café, det skal være et sted, hvor mennesker krydser hinandens veje. Og så er der maden. Mad er, som i næsten alle kulturer, adgang til samvær. Når nogen køber noget at spise, laver mad til andre eller deler et måltid, får vi indblik i dem uden lange forklaringer. Den sidste faktor er ensomhed og healing — eller heling, hvis man vil bruge det danske ord.

Et hårdt presset sydkoreansk samfund

Det nye moderne Sydkorea er hårdt trængt på mange fronter. Folk bor i små lejligheder, eller flere i den samme, arbejdslivet er stresset og hårdt, og mange er meget alene og ensomme. Derfor bliver små møder over mad meget stærke symboler. I danske romaner lægges der som regel vægt på indre, psykologiske tanker, eller vi har at gøre med en dialogbaseret handling. I de koreanske romaner fornemmes det mere, at man viser følelser gennem handlinger. Ustandseligt vender indtagelse af spiseligt tilbage: én får en varm suppe af nogen, en anden køber en snack, pludselig spørger en anden, om du har spist, eller vil have en pakke mad med hjem — og nu går bølgerne højt: når der bliver spurgt, om man vil spise sammen sent om aftenen.

 

Du skal ikke tage ordene for pålydende, for de betyder: jeg ser dig, jeg bekymrer mig om dig, og du er ikke alene. Det bruges af forfatteren til at tale om svære emner som håb, uindfriede drømme, sorg, skyld, skam, klasse og mange flere ømtålelige ting.

Den lille kiosk som miniaturesamfund

I de sidste 20 år har Sydkorea haft en galopperende udvikling, og den lille butik/kiosk/forretning er blevet et symbol i moderne sydkoreansk litteratur, fordi den stadig er et sted, hvor man kan mødes spontant. I et digitaliseret og travlt samfund bestiller mange online, arbejder længe og lever alene, men i den lille nærbutik mødes den ensomme pensionist, den stressede kontoransatte, studenten, nattevagten, den arbejdsløse og den fremmede — fuldstændig som i fru Yeoms butik. Den bliver et slags miniaturesamfund. Hvis butikken er åben døgnet rundt, er der historier hele tiden. Smart.

 

Derfor er mange af de varme og menneskelige koreanske romaner om ensomhed og healing opstået som en slags modreaktion på et samfund med højt pres. Et win-win i denne forbindelse er, at i byer som Seoul har denne slags kiosker ofte åbent sent eller hele natten. Det betyder også, at man kan boltre sig i scenarier som søvnløshed, kærestesorger, natteliv, overarbejde, tilfældige møder og mennesker på kanten af samfundet. Det er jo perfekt stof til romaner.

Hvad indkøbene afslører om karaktererne

Og så kan man jo bygge videre på, hvad personernes indkøb kan betyde: billige instant noodles er presset økonomi, hvis en køber øl alene efter kl. 23, er vedkommende ensom, varme drikke er som regel omsorg eller krise. Luksussnacks er klart belønninger, og fællessnacks som chips bruger forfatteren hele tiden i forbindelse med samvær. Utroligt, hvordan man kan vise karakterer uden forklaringer.

 

I mange østasiatiske kulturer siger man ikke altid alt direkte. Omsorg vises gennem handling — man laver mad, venter på nogen, giver praktisk hjælp, husker detaljer og deler et måltid. Det gør litteraturen fin og stille i tonen, men følelsesmæssigt stærk.

Mad som kulturelt og følelsesmæssigt symbol

Koreansk mad spises ofte fælles med mange små retter på bordet, banchan. Man deler, serverer for hinanden og spiser sammen. Derfor bliver mad også et billede på relationer, hierarki og nærhed. Korea har gennem historien oplevet krig, fattigdom og perioder med knaphed. Når mad tidligere har været usikkert, får det ofte større følelsesmæssig betydning. Det ses også i andre kulturer med lignende erfaringer — vores bedsteforældre oplevede det i Danmark efter Anden Verdenskrig.

 

Koreanere er generelt meget bevidste om mad, og mad har høj kulturel status. Den fylder mere i daglig tale og populærkultur end i mange nordeuropæiske lande, hvor mad ofte er mere privat eller praktisk. I Danmark kan hygge være kaffe, kage og en sludder. I Sydkorea er samvær oftere knyttet direkte til et fælles måltid — meget lig spanierne.

Stop op og læs denne bog

Alt dette er essensen i Kim Ho-Yeoms tankevækkende bøger. De tangerer det banale, alligevel bliver man berørt og kan genkende alle de beskrevne karakterer i historierne. Tonen i denne bog er også stille, næsten underspillet, men du kan ikke stoppe med at læse, for du skal lige se, om alle nu kommer i mål med det, de sigter efter.

 

Vi har brug for bøger som denne også i Danmark, hvor vi er ved at stresse os ihjel — og det er ikke engang i samme tempo som i Sydkorea. Derfor: stop op og giv dig tid til at læse "Magiske nætter i fru Yeoms butik". Kig dig omkring, og du vil måske pludselig forstå, at der nok ikke er så meget at haste efter. De sidste mål du ønsker dig og drømmer om, skal du nok nå — men det behøver ikke at være i morgen. Det kommer langsomt gennem hverdagens tålmodige arbejde.

Om forfatteren Kim Ho-Yeom

Kim Ho-Yeom, (f.1974), debuterede i 2013 og er siden blevet en stjerne i sydkoreansk litteratur. Foruden romaner har han også skrevet skuespil og tegneserier. "Fru Yeoms butik for små mirakler" blev forfatterens store internationale gennembrud. "Magiske nætter i fru Yeoms butik" er fortsættelsen.

 

 

 

 

feel good | anmeldelse: Magiske nætter i fru Yeoms butik – se mere her

 

 

 

Læs også Louise Freverts anmeldelse af "Fru Yeoms butik for små mirakler".

 

 

 

 

 

 

feel good | anmeldelse: Magiske nætter i fru Yeoms butik er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

Magiske nætter i fru Yeoms butik — English Abstract

 

This warmly observed follow-up to Kim Ho-Yeom's internationally celebrated novel Fru Yeoms butik for små mirakler (Mrs Yeom's Shop of Small Miracles) returns to the Always convenience store — a 24-hour neighbourhood kiosk functioning as a microcosm of contemporary South Korean urban society — and its cast of quietly struggling characters: the self-conscious teenage boy, the cantankerous elderly man, the night-shift worker and the lonely office employee. Reviewer Louise Frevert situates the novel within a broader analysis of the distinctive formal conventions of contemporary Korean feelgood fiction, identifying three structural pillars: an everyday commercial space as social crossroads, food as the primary language of human connection, and loneliness and healing as the genre's central emotional preoccupations. Frevert's cultural analysis is particularly illuminating on the role of food in Korean social communication — arguing that in a society where direct emotional expression is frequently suppressed by cultural convention, the act of offering, sharing or enquiring about a meal functions as a coded vocabulary of care, concern and solidarity. The genre's emergence is situated within the specific pressures of contemporary South Korean society: extreme urbanisation, intense professional competition, small overcrowded living spaces and epidemic loneliness — conditions that have generated both the social wounds the genre addresses and the readership appetite for its particular form of quiet consolation. The 24-hour convenience store is identified as the genre's ideal setting: a space where Seoul's social strata intersect spontaneously at all hours, generating the chance encounters and unexpected human connections that constitute the novels' narrative substance. Published in Danish translation.