Moberg
AKTUELT Film

UDVANDRERNE – filmanmeldelse

UDVANDRERNE

– filmanmeldelse

 

 

 

Film

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Mange husker filmen ‘Udvandrerne’ instrueret af Jan Troell fra 1971. Filmen havde dansk premiere i 1972 med efterfølgeren ‘Nybyggerne’ fra 1972. I hovedrollerne sås Liv Ullmann og Max von Sydow. Grundlaget var bygget på Vilhelm Mobergs romaner ‘Utvandrarna’, ‘Invandrarna’, ‘Nybyggarna’ og ‘Sista brevet till Sverige’ udgivet mellem 1949 og 1959, som er delvist selvbiografiske. Filmene blev senere sendt i monopoltvets tid som tv-serie på DR i 1974 af 4 afsnit hver. Det vækker for mange mennesker både gode og smertelige minder, da filmene var så godt produceret, at man følte med de prøvelser, familien måtte udholde.

 

Nu lanceres en ny udgave af UDVANDRERNE instrueret af Erik Poppe, hvor fokuset er hustruen/moderen Kristina (Lisa Carlehed kendt fra ‘De forbandede år’). Børnene har en mindre fremtrædende rolle som enkeltpersoner.

 

 

 

 

UDVANDRERNE - filmanmeldelse

 

 

Ny chance

UDVANDRERNE fremstiller alle strabadserne, men også den store forelskelse der er mellem hovedpersonerne Karl Oskar (Gustaf Skarsgård kendt fra bl.a. ‘Kon-Tiki’ fra 2012) og Kristina. Sulten trænger sig på i deres liv i Sverige. Maverne knurrer, men der er ikke så meget at fortære. Det værste sker for dem og der oprinder en stor tragedie. Karl Oskar bliver tiltrukket af de flotte løfter i det fremmede om gratis land og nye muligheder i Amerika. Et sted hvor han vil kunne brødføde sin familie. Men det er svært at skulle tage afsked med alt det velkendte. Hvor sølle det man har end er, så ved man, hvad man har ikke, hvad der venter i det fremmede, hvor slægtninge og venner er langt borte.

Kirkens rolle

Den lutherske kirke prædiker, at man ikke skal tage til det store land Amerika, skønt der ikke står noget nedskrevet om dette i Bibelen, da Gud vil sørge for sine, hvor man nu befinder sig og altså ikke skal tage dette skridt for bedre at kunne forsørge sig selv.

 

 

 

 

UDVANDRENE - filmanmeldelse

 

 

 

Vi befinder os i 1849 i Sverige, hvor familien udvandrer til USA og frem til år 1856. Halvanden million svenskere udvandrede fra Sverige til Amerika.

Det fremmede og tilvænningsvanskeligheder

Den voldsomme sejlads over havet med oversvømmelser ind over skibet, rotter, angreb af lus undervejs, kolera om bord alt dette præsenteres sammen med kulden om vinteren i Amerika, når de endnu ikke har bygget deres hus færdigt. Vi ser besværlighederne og kampene de fører, men også den velstand de opnår efter etableringen og de interne familiestridigheder, den nyvundne rigdom medfører.

 

 

Udvandrerne

 

 

 

Kristinas tilvænningsproblemer portrætteres og hendes og familiens psykiske udfordringer fremstilles dramaturisk imponerende med udsøgt plotbårenhed. Man ser hvad det nye land bl.a. kan byde på, men som den svenske evangeliske kirke ikke billiger, den konflikt det indebærer.

 

I rollen som emsig præstefrue ses Sofia Helin, som blev verdenskendt i Danmark for sin store hovedrollepræstation i ‘Broen’.

 

 

 

 

 

 

UDVANDRERNE - filmanmeldelse

 

 

 

Et varmt billede

UDVANDRERNE skaber en varm biografi af nogle mennesker, der river sig selv op med rode, de omkostninger det involverer på diverse planer. En nuanceret film. UDVANDRERNE skaber ikke kun et rosenrødt billede af det nye land med alle mulighederne, men også de indre konflikter med at finde sig til rette i al det nye. Samt de udfordringer de også møder der.

Rulletekster

Man må under ingen omstændigheder snyde sig selv for rulleteksterne, da de indeholder seværdige overraskelsesmomenter.

 

På rulleteksterne takkes i øvrigt også 83-årige Liv Ullmann og 91-årige Jan Troell for deres besyv under filmens tilblivelse.

 

 

 

 

 

 

 

UDVANDRERNE - filmanmeldelse

 

 

 

 

Se trailer her

 

 

Anmeldt af G.Boeholt, KULTURINFORMATION