Fuglsang Kunstmuseum
L.A. Ring – Årstiderne
Fra Fuglsang Museums panoramavinduer kan man betragte naturen i forlængelse af Rings billeder. Et genialt påfund! Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
✮✮✮✮✮
‘ …. Det er forbløffende, hvor mange af Rings bedste værker det er lykkedes at føre sammen ved denne lejlighed ….’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Vi kan ikke klage over manglende interesse for maleren L.A. Ring (1854-1933). Førende museer har i de senere år med rette sat fokus på kunstneren med udstillingerne “L.A. Ring – Mellem lys og mørke” og “Kunstnerbrødre – L.A. Ring & H.A. Brendekilde”.
Er der virkelig mere nyt at fortælle om L.A. Ring? Ja, takket være dr.phil. Henrik Wivels nylige, særdeles omfattende forskningsprojekt. Det blev udgivet i bogform i 2020 med titlen “Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring.” Her satte Wivel Rings værk ind i en større litterær, eksistentiel og kunsthistorisk sammenhæng. Og det er netop heri, Fuglsang Kunstmuseums nye udstilling tager sit udgangspunkt!
“Forår, Søstrene Ebba og Sigrid Kähler, Næstved, 1895. Personerne ligesom flyder på lærredet. Baggrunden var nemlig allerede malet, inden personerne blev tilføjet. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Symboler i årstidernes Ring
Et af biografiens temaer er årstidernes betydning for Rings værk. Det gælder ikke blot landskabsbillederne, men også hans figurbilleder.
Henrik Wivel uddyber dette tema i katalogets indledende kapitel. Her anfører han, at årstiderne gennem tiderne har været udtryk for andet og mere end blot naturens cyklus. Foråret er traditionelt blevet et symbol på varme, lys og liv, der springer ud på ny, og efterårets melankoli følger med løvets fald og stilheden i luften. Sådan er det også i L.A. Rings kunst.
Allegori
Rings forståelse af naturen er iflg. Wivel som en allegori på menneskelivet: foråret som barndom og ungdom, sommeren som livets gennemlyste og afklarede midte, efteråret som aldersbetinget eftertænksomhed og vinteren som alderdommens sidste frysende neddrosling. Resultatet kan opleves i en lang række ikoniske billeder, der vidner om stor sans for naturen og en dyb forståelse for den menneskelige karakter.
Det, Wivel finder særligt interessant ved Rings kunst, er bevægelsen fra det ydre til det indre, fra realitet til symbol:
“Det er dette tipping point, der gør hans kunst særlig fascinerende. Ring overskrider realismens grænser uden at opløse realismen som form. Naturen er genkendelig hos kunstneren, midt i sin sfinkskarakter.”
Installationsfoto. Motiver med sensommeren og efterårets høstarbejde (tv) samt jagt (th). For Ring symboliserede efteråret undertrykkelse og hårdt arbejde. Han solidariserede sig med høstarbejderen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Forår
Første nedslagspunkt i Wivels artikel er det ikoniske billede “Forår”, 1895, der beskriver forholdet mellem Ring og Sigrid (hans kommende hustru):
“De to søstre Sigrid og Ebba udgør på billedet en dobbeltfigur, der rummer to stadier i livet: puberteten og voksentilstanden. I lighed med andre symbolistisk orienterede kunstnere i tiden arbejder Ring med korrespondancer mellem det botaniske og det menneskelige liv. Således er billedets to halvdele bestemt af henholdsvis de spirende frugttræer og de ældre, krogede og frønnede frugttræer. Begge grupper af træer spejler ved deres størrelse alderen.
Kvinden skal, i lighed med træerne, bære frugt og dermed overvinde døden igennem den kærlighed, foråret nu giver mulighed for. Den unge Ebbas drilske mine stilles over for Sigrids indadvendte og drømmende udtryk med det let bøjede hoved. Sigrid er omgivet af gode kræfter i naturen”.
Foråret og den gamle
Foråret behøver ikke nødvendigvis at afspejle en ny begyndelse i naturen. Det kan også signalere potentiel død. “Foråret og den gamle”, 1926, viser en ældre gråskægget mand i en døråbning. Sommerhatten hænger bag ham som et minde, og blikket bag brillerne er vemodigt. Manden er vidne til naturens forløsning af nyt liv, som han selv ikke længere er eller bliver en del af.
Er mennesket fordrevet fra flere af Rings sommerlandskaber, er humanismen det ikke, hævder Wivel. Billederne er fulde af følelser og farver, der vidner om, hvor intenst livet folder sig ud i lyset med stoflighed og stærk kolorit i en markant, moderne landskabsopfattelse.
“Diset vinterdag i Vinderød”, 1901. I den stille isnende verden af sort, gult og hvidt bevæger de to mennesker sig, den ene mere end den anden. Vinter og vanitas i et. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Vintervarsler
“Diset vinterdag i Vinderød”, 1901, er iflg. Wivel en allegori over menneskets livsaldre. En ældre mand og en dreng går op ad bakken, den ene med stok og den anden med kælk. De har hver deres sigte med at forcere bakken ned mod Arresø. Den hvide sne, de sorte spinkle træer, de gulkalkede huse og den snetunge himmel med strejf af lys – raffineret. Kontrasterne er kørt enkelt op, men nuanceret i detaljen med sleben prægnans. Motivet står så tindrende i den iskolde luft, at man nærmest mærker den, som kilden i næsen. I den stille isnende verden af sort, gult og hvidt bevæger de to mennesker sig, den ene mere end den anden. Vinter og vanitas i et.
Og sådan fortæller Wivel artiklen igennem om det ene fornemme Ring-maleri efter det andet. Interessant og spændende læsning!
Efteråret. Landskabsmotiv i efterårsdragt (tv). Et mere symbolsk efterårsmotiv (th): Den ældre herre i baggrunden vil gerne i kontakt med de unge damer – mod betaling. Efteråret symboliserer her forfald. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Ring og fotografiet
Kunsthistorikeren Annette Rosenvold Hvidt redegører i sin artikel “Menneskefiguren i forgrunden” om L.A. Ring og fotografiet.
Fra 1880erne begyndte mange kunstnere at benytte fotografiske forlæg for deres malerier. Det gjaldt også Ring. Han samlede på dem og fotograferede selv i forskellige perioder både til brug for bestemte værker og til mere privat brug.
En ny teknik gjorde det endda muligt at projektere motivet ned på lærredet, så kunstneren kunne fastholde hovedlinjer på konturer og optegne vanskelige detaljer. Den benyttede Ring sig af i forbindelse med udarbejdelsen af “Forår, Søstrene Ebba og Sigrid Kähler”, Næstved, 1895. Teknikken får en særlig effekt på maleriet, idet personerne ligesom flyder på lærredet. Baggrunden var nemlig allerede malet, inden personerne blev tilføjet.
“Tåget landskab med Mogenstrup Mølle” er prototypen på et Ringsk gråvejrsbillede med nogle enkelte gule og brune farver. Og dermed også et typisk billede på kunstnerens suggestive evne til at skabe en psykologisk realisme. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Årstiderne i litteraturen
Lektor og ph.d. Lars Handesten redegør i artiklen ”Digternes årstider. Årstiderne som de gengives i litteraturen i L.A. Rings samtid” for årstidernes betydning for digtekunsten i årtierne omkring år 1900 og bidrager dermed med en litterær indgang til perioden. Det skal bemærkes, at ægteparret Sigrid og Laurits Ring fulgte levende med i samtidslitteraturen og fik opbygget en betydelig bogsamling.
Vurdering
Det er forbløffende, hvor mange af Rings bedste værker det er lykkedes at føre sammen ved denne lejlighed. De resterende er til gengæld med i kataloget, så vi ender med at får det fulde overblik over Rings mest betydelige værker.
Hertil kommer værker, som sjældent ses, men som er særdeles interessante at blive præsenteret for. Jeg tænker her især på Rings Hammershøi-inspirerede malerier, som jeg hidtil kun har set i bogform.
Af største betydning for udstillingen er Wivels detaljerede analyser af udvalgte Ring-værker i kataloget. Med dette i hånden kan man kigge Wivel i kortene ved at betragte værkerne på stedet – og ikke blot afbildet som små fotografier i bogform. Jeg kan anbefale at man læser kataloget, inden udstillingen tages i øjesyn.
Og så kan vi glæde os over, at katalogets øvrige skribenter Rosenvold Hvidt og Handesten supplerer Wivels forskning mht Rings anvendelse af hhv. fotografiet og samtidslitteraturens beskrivelse af årstiderne.
Installationsfoto med sommeren som tema. Her vises også eksempler på Rings keramikarbejder. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Sidst, men ikke mindst vil jeg understrege Fuglsang Kunstmuseum som den perfekte ramme om udstillingen. Fra panoramavinduerne kan man betragte naturen i forlængelse af Rings billeder. Han malede ganske vist ikke på Skejten, men der er klare paralleller til mange af hans naturskildringer fra Sjælland.
Udstillingen vises senere på året på Øregård Museum, men til den tid vil det være uden det enestående naturlandskab, der løfter udstillingen til det sublime på Fulgsang Kunstmuseum.
Se mere om Fuglsang Kunstmuseum: L.A. Ring – Årstiderne her
Endelig kan Niels Lyksteds smukke film fra udstillingen “Kunstnerbrødre – L.A. Ring & H.A. Brendekilde” på Nivaagaard Malerisamling ses her
Fuglsang Kunstmuseum: L.A. Ring – Årstiderne vises frem til den 29. maj 2023. Udstillingen vises efterfølgende på Øregaard Museum fra den 14. juli til den 22. oktober 2023. Udstillingen ledsages af et rigt illustreret katalog med bidrag af dr.phil. Henrik Wivel, kunsthistoriker Annette Rosenvold Hvidt og litteraturhistoriker Lars Handesten.
Fuglsang Kunstmuseum: L.A. Ring – Årstiderne er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION