ANMELDELSE: ET VÆRK OM CARLSBERG

Vilje, viden og værdier

– J.C. Jacobsens villa på Carlsberg

✮✮✮✮✮✮

Bryggeren. Kunstsamleren. Mæcenen. Iværksætteren. Øl-manden. Ildsjælen. Er ord som ofte med god grund anvendes om J.C. Jacobsen og som praktisk taget ikke kræver nærmere introduktion. Vi kender øllene og sodavandene, og vi ved, at disse folkekære væsker til vores ganer begyndte at flyde for mange årtier siden. Vi ved også, at denne indbringende virksomhed genererede et overskud, der for store deles vedkommende gik til kunsten og dens fremme.

ET VÆRK OM CARLSBERG

Værket Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg omhandler naturligvis ikke blot det som titlen antyder, en dybdegående beskrivelse af selve villaen og haveanlægget i Valby, men uundgåeligt kommer vi også ned i hele opstarten af det verdensomspændende eventyr Jens Christian Jacobsen sætter i værk.

I 1826 køber Jens Christians far, Christen Jacobsen sit eget bryggeri i Brolæggerstræde i København. Jens Christian er 15 år. Sådan indledes det vi i dag kender som Carlsberg.

Byggeriet af bryggeriet

I 1846 opbyder vokseværket at flytte ud på ‘landet’ langt væk fra centrum i København – ud til det ‘friske ferskvand’ ved Valby bakke (det viser sig uheldigvis, at det er så som så med de værdifulde vandboringer – læs mere om den fadæse i bogen). Bryggeriet, faciliteterne og privatvillaen bliver alt sammen strategisk opført tæt ved den nyetablerede jernbane – fremsynetheden fejlede intet. Jernbane – betyder link til omverdenen!

Villaen

Det er professor Brigitte Possing, der er hovedforfatter i dette pragtværk, vi kan kalde for en slags manifest for Carlsberg. Med sig har hun en række af landets førende eksperter og kloge hoveder, der bidrager med mange forskellige vinkler omkring opførelsen, vedligeholdelsen, restaureringen og også tilbageførelse og genetablering af brygger Jacobsens private villa på Carlsberg.

Vi har her at gøre med landets førende finansmand – og han er ikke bare en hvem som helst – en finansfyrste med smag. Og hele paletten er i spil der tilbage i midten af 1800-tallet. Jacobsen er krukket, forfængelig, venlig, generøs og grundet sine mange udlandsrejser vild med kunst og botanik og en masse andre ting.

Den egentlige første pragtvilla med tilhørende have står færdig i 1854. Men dette er på ingen måde et punktum for denne særlige villa, der ofte årtierne igennem kommer under udvidelse og får tilført velgennemtænkte haveanlæg, væksthuse og vinterhaver. Alt sammen med det æstetiske øje i centrum og med arkitekter, tegninger og planlægning med i de store kongstanker.

Bogens mangeartede facetter

Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg er en perle af alt andet end overfladisk snak. De dygtige forfattere sætter tidsbilleder på den samtid, der fandtes dengang. På side 34-35 har vi således et ‘storfamilienetværkstræ’, der viser hvem/hvordan/hvorfor Jacobsen fik indflydelse og magt.

Brygger Jacobsen havde også sine fejl. I tv-serien bryggeren sås hvordan han på mindre pædagogisk vis støder sønnen Carl fra sig. I værket læser vi også om andre sider af den sammensatte personlighed.

Bryggeriarbejderne fik ‘bøder’ (læs blev trukket i løn) for fejl, de begik – samtidig gik ‘bøderne’ til velgørende formål til mindre bemidlede. Endelig var Jacobsen ikke sen til at rose folk som Louis Pasteurs bedrifter og optrådte nærmest krybende slesk for udenlandske prominente forskere og laboratoriefolk, men var blind for at han rent faktisk havde den mest afgørende skakbrik af dem alle i sit sold på Carlsberg laboratorium, nemlig ingen ringere end manden, der ‘opfandt’ rent gær ved at klone gærceller, Emil Christian Hansen.

Possing kommer også omkring de klassiske ‘historie fejl’ – hvor kvinder slet og ret gennem årtierne er blevet reduceret til at være ikke eksisterende, men hvor vi i dag i den grundige research kan se, at fru Laura Jacobsen (1819-1911) spillede en langt mere afgørende rolle end den eftertiden ville huske hende for. Hun overlever sin mand i mere end et årti og sætter sit præg på Carlsbergs midler og laver fornuftige tolkninger af testamenter og den slags.

Endelig vil det interessere mange, at villaen var udstyret med et datidigt ‘klimaanlæg’, der kunne sende varme rundt i de mange rum. Og glemmes må ikke, at vi præsenteres for uendeligt veltilrettelagt materiale om udformninger og tilblivelse – optegnelser, tegninger, tidslinjer og også gamle fotos. Men ikke nok med det righoldige opslag af nutidige farvefotos pryder værket fra ende til anden.

Embedsbolig

Men værket har meget mere end det. Vi snydes ikke for en minutiøs vandring gennem dekader af svunden tid. Hvorledes villaen bliver embedsbolig for forskellige videnskabsmænd. Her vil mange huske Niels Bohr (1885-1962). Bohr og hustru flytter ind i æresboligen i 1932, med deres 5 sønner. Og parret bliver dem, der kommer til at bebo faciliteterne længst tid nemlig hele 3 årtier.

Granskningen er ikke slut

Vi kan blive ved med at trække højdepunkter frem, og det hele slutter ikke her. Den massive bog rummer også erkendelsen af ikke at være det sidste ord der er sagt om Carlsberg – eksempelvis er der på side 68 et oplæg til videre forskningsopgaver, der kan betrædes fremover.