OPERAEN: Figaros bryllup

Komisk opera – Det Kongelige Teater

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. en pragtfuld livsbekræftende aften og hylende morsom …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Opsætningen, scenografien og kostumerne overrumpler en fra begyndelsen. Det kan godt være at operaen foregår i rokokoperioden, men det er fikst blevet opblødt af, at alle sangerne har Conversesko på og at damernes kjoler går ned til midt på læggen. Det giver sangerne en meget mere let og agil måde at bevæge sig på. Kostumer, Astrid Lynge Ottosen, og scenografi, Rikke Juellund, er en vigtig integreret del af forestillingen. Det giver en helhed på en næsten symbiotisk måde, netop fordi alt er sammentænkt fra begyndelsen, sammen med instruktøren. Hver part står ikke for sig selv, men er flettet ind i hinanden. Du oplever operaen som et langt levende billede.

Teatrets nye husinstruktør, Anne Barslev, er i en klasse for sig. FIGAROS BRYLLUP er en af Mozarts mest spillede operaer og man skulle ikke tro, at der kunne være nyt at hente frem, men det er der åbenbart. Grebet her er, at Barslev har fået de medvirkende til at spille deres roller med en styrke og i et tempo, så man skulle have troet det halve ville have været nok. Helt fejlagtigt. Her fungerer det perfekt og flytter ikke fokus fra musikken. Tværtimod understøtter karaktererne musikken mere, end hvad jeg tidligere har set i andre opsætninger af FIGAROS BRYLLUP. Det er fremragende.

En kæmpestor trappe dominerer scenen og den er stationær hele operaen igennem. Det bliver aldrig trivielt, for der er uanede gemmemuligheder, hemmelige døre og sidetrapper. Du er aldrig i tvivl om meningen med den trinopbyggede trappe. Øverst ligger greven døddrukken i sit elfenbenstårn, alt imens hans tjener vimser rundt på midterdækket og husassistenterne pukler rundt nederst, så huset skinner. Der er ikke overladt meget til fantasien, hvad hierarki og rangorden angår. Her aner man klart, hvorfor stykket blev kaldt en slags revolutionær komedie. Der er mange undertoner og dem har instruktøren klargjort.

OPERAEN: Figaros bryllup

Fire akter – af Mozart

FIGAROS BRYLLUP er i fire akter og komponeret af Wolfgang Amadeus Mozart i 1786. Historien er baseret på et skuespil af Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais, La Folle Journée, ou La Mirage di Figaro. Det var Beaumarchais’ største dramatiske triumf og blev fuldført 1778. Den første opførelse var 27. april 1784, og det var efter mange kampe.

Karaktererne er omtrent de samme som i Barberen i Sevilla, men rollerne er til dels ombyttet; grev Almaviva er blevet ked af Rosine og efterstræber hendes kammerpige Susanna, der skal giftes med Figaro. Denne er ikke længere sin herres hjælper, men hans rival og må opbyde al sin opfindsomhed, for at værne om sin kommende kone og sine rettigheder. Det havde premiere på Burgtheater i Wien den 1. maj 1786, Libretto af Lorenzo Da Ponte, original titel Le Nozze di Figaro. I det næste århundrede var stykket populært, på grund af dets temaer om social klasse og utroskab. Det gjorde det egnet til operabehandling.

I FIGAROS BRYLLUP bliver der også givet plads til en ny person, en dommer, en satire over en af forfatterens fjender, og i en række kvikke scener får vi et morsomt billede af overklassens fordærv, dommernes uvidenhed og underklassens retsløshed. Tematikker der er aktuelle 250 år efter stykket blev skrevet. Heldigvis behøver man ikke tage det hele for pålydende, men det er foruroligende, at vi stadigvæk kan identificere os med teksten og aktualiteten i stykket. Vi er i virkeligheden tilskuere til en virkelighed vi ikke bryder os om, og sidder og morer os højlydt over ting der sker på andres bekostning. Anne Barslev har skabt et satirisk nyt stykke, ved at blande et nutidigt syn ind i opsætningen og fået det til at blive morskabsteater med bid. Storslået.

FIGAROS BRYLLUP

FIGAROS BRYLLUP er også en forviklingskomedie, men efterhånden som stykket skrider frem, er du ikke et øjeblik i tvivl om, hvem der er hvem i denne forvekslingsopera.

Figaro og Susanna skal giftes og hun fortæller at greven har prøvet at forføre hende. Figaro bliver gal. Dr. Bartolo og hans husholderske kommer på besøg, for at opdrive en gammel gæld hos Figaro. Ellers skulle han gifte sig med hende. Den unge page, Cherubino er blevet fyret af greven, fordi han har forført gartnerens datter Barbarina. Cherubino beder Susanna om hjælp, men de hører Greven komme. Cherubino gemmer sig og ser Grevens tilnærmelser til Susanna. Så må Greven gemme sig, da han hører sanglæreren Basilio gøre sin entré. Basililos historier om Grevindens flirterier med Cherubino, gør Greven rasende og han afslører begges gemmesteder. Greven gør Cherubino til officer og beder ham forlade landet.

OPERAEN: Figaros bryllup

Et ‘rod’ – med forviklinger og udviklinger

Grevinden er ked af hendes og Grevens kærlighed er forduftet. Hun lægger en plan med Susanna, hvor Grevinden skal klæde sig ud som Susanna og Cherubino have dametøj på og mødes med Greven. Grevinden gemmer Cherubino i skabet. Greven kommer og døren er låst. Greven og Grevinden går og imens skifter Susanna og Cherubino plads. Ingen opdager hvem der egentlig var lukket inde. Alt er godt. Cherubino hopper ud ad vinduet og Greven tror det er Figaro. Marcellina, Basilio og Bartolo beder om at Figaro skal indfri sin gæld.

Susanna lokker Greven til et stævnemøde, men han hører at Figaro og Susanna vil narre ham. Marcellina og hendes advokat kommer og hun vil giftes med ham. Umuligt uden hans forældres tilladelse. Han viser hende et modermærke og han er den søn der blev bortført fra Marcellina. Susanna kommer ind og tror Figaro vil gifte sig med Marcellina. Alt falder på plads og Figaro og Susanna bliver gift.

Senere bytter Susanna og Grevinden tøj, så Greven stadigtror han skal have et møde med Susanna. Figaro opdager dem, bliver rasende, men genkender Susanna og lader de to andre køre spillet til ende. Grevinden giver sig til kende og Greven tilgiver hende.

Ja, det er lidt af noget rod, men alt ender godt og det er ikke så kompliceret som det lyder. Det er faktisk hylende morsomt.

Fremragende! – et MUST SEE!

Det er fremragende solister der medvirker. Theodore Platt synger Grev Almaviva. Hans flotte stemme fylder rummet og det er en fornøjelse at se ham i denne rolle. Han har samtidigt et stort komisk talent. Sofie Elkjær Jensen som Grevinden, kunne ikke være valgt bedre. Hun blev aftenens hovedrolle med en stor stemmepragt og fine fraseringer. Clara Cecilie Thomsens Susanna er livlig og charmerende. Grevinden og hendes stemmer supplerede hinanden smukt. Henning von Schulman som Figaro kunne ikke være valgt bedre. Hans smukke basbaryton er en fornøjelse. Nina van Essen kom virkelig til sin ret som Cherubino. Hun udfoldede sin stemme på alle måder.

FIGAROS BRYLLUP i denne opsætning er et Must See. Det Kongelige Teater har i denne efterårssæson taget hul på en hel ny æra, der klæder dem. Der er blevet opsat mange nye operaer, med moderne tilsnit. Det er nytænkning så det batter. Jeg sagde ikke det var nødvendigt, men jeg tænkte det. Det er lige netop dette der skal til, for at genskabe interessen for de store klassiske operaer. En pragtfuld livsbekræftende aften.

Jesper Hillestrøm

OPERAEN: Figaros bryllup. Musik: Wolfgang Amadeus Mozart. Historien er baseret på et skuespil af Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais. Libretto af Lorenzo Da Ponte. Musikalsk ledelse: Nicholas McGegan. Medvirkende: Theodore Platt-Grev Almaviva, Sofie Elkjær Jensen-Grevinden, Clara Cecilie Thomsen-Susanna, Henning von Schulman-Figaro, Nina van Essen-Cherubino, Cecilia Lund Tomter-Marcellina, Bartolo-Morten Staugaard, Basilio/Don Curzio: Frederik Bjellsäter, Antonio- Antti Mähönen, Barbarina: Annika Beinnes. Instruktør: Anne Barslev. Scenograf: Rikke Juellund. Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen. Lysdesigner: Ellen Ruge. Koreograf: Sara Ekman. Korsyngemester: Steven Moore. Koncertmester: Emma Steele. Det Kongelige Kapel. Det Kongelige Operakor.

OPERAEN: Figaros bryllup – se mere her

OPERAEN: Figaros bryllup er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm