Boganmeldelse: HUSBÅDEN I SEATTLE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. det ene lig efter det andet vælter ud af skabene …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Umiddelbart tænkte jeg, at denne bog ville være lidt i retning af en sødsupperoman. Omslaget, og beskrivelsen, men deri tog jeg helt fejl. Den er mere en feelgood roman, der tager dig væk fra hverdagens trædemølle og giver dig en god og spændende historie. En genre som den amerikanske bestsellerforfatter Sarah Jio (f. 1978), mestrer og dette er hendes syvende roman udgivet på dansk. Hun har udgivet mange flere og er oversat til 30 sprog, så det er nok ikke det sidste vi kommer til at høre fra Sarah Jio.

 

Sarah arbejdede mange år i forlagsbranchen, inden hun blev forfatter på fuld tid. Hendes romaner er følelsesladede og de kunne i virkeligheden handle om din nabo. De har næsten realistiske forløb, men det er ren fiktion. Men som jeg plejer at siger, vi ved godt at virkeligheden mange gange kan overskygge fantasien. Så historierne kommer altid et sted fra, eller rettere sagt inspirationen kan for det meste findes i din egen baghave.

HUSBÅDEN I SEATTLE

I HUSBÅDEN I SEATTLE er det Ada Santorini, som mister sin mand, James, og lille datter, Ella. Ada er rejseskribent, bor i New York, hun er ambitiøs og dygtig. Hendes karriere ser ud til at tage fat med kometagtig styrke. James og Ella tager ofte med på opgaver, så de alle kan få mere tid sammen. De er ved et vandfald og Ada skal tage billeder. James og Ella står ved et gelænder, der pludselig giver efter og de styrter ned i det voldsomt brusende vand. Hun prøver at arbejde videre og går i sorgterapi, men pludselig kan hun ikke mere. Hun beslutter sig for at tage tre måneder ud af kalenderen, tage til Seattle og bo på en husbåd. Måske skulle hun skrive på sin selvbiografi.

Penny?

Efter et par dage opdager hun, hvor stille der er i forhold til den støjende storby og nyder stilheden. Hun møder et par af naboerne i de andre husbåde. Mange af dem har boet her i årtier. Hendes nye hjem er komfortabelt og bliver lejet ud af en dame, som for det meste også bor der. Hun har ikke på nogen måde lavet om på hendes indretning, selvom fremmede bor der. Ada finder en lille nøgle under et skab. Den passer til en slags skibskiste. Den står i bådens stue. Ada lukker den op. Hun finder en gammel brudekjole, handsker, en kladdebog med bageopskrifter, teaterbilletter og m.m. Kisten har tilhørt en Penny ….. Som journalist kan hun ikke bare overse det og giver sig til at finde ud af hvem Penny var.

 

I 1956 møder 22-årige Penny den charmerende kunstner Dexter Wentworth. Tre måneder senere bliver de gift. Han har et stort hus, men ynder at opholde sig på sin luksushusbåd. Penny er bedårende og besidder ovenikøbet et sødt og indtagende væsen. De er forelskede i hinanden, men han kan ikke lægge sit gamle liv fra sig. Han er dameglad og tager sine friheder. Penny føler sig ensom. Hun har en hobby og det er at bage, så alle på bådebroen får glæde af hendes blændende bagværk. Hun er trofast overfor Dexter, indtil hun møder Collin, en indtagende mand. Lynet slår på det nærmeste ned i dem begge.

Boat Street

Ada begynder så småt at få samling på sig selv, hvad der er vanskeligt. Der er gået to år siden ulykken, og hun er ikke parat til at møde en ny mand. Skæbnen vil, at Alex er fotograf og også bor på Boat Street, som bådebroen hedder. De er jævnaldrende og arbejder inden for samme genre. Ada opdager, at der er mange lighedspunkter i hendes historie i forhold til Pennys.

 

Naomi og Gene bor inde ved siden af. De boede der også da Dexter og Penny boede på Boat Street. De har en søn Jim, som nu er voksen, men det viser sig, at han kendte Penny særdeles godt da han var barn. Han var ensom og Penny var den eneste han kunne holde sig til. Ingen vil tale om Penny og om hvordan hun forsvandt. Ada prøver forgæves at redde trådene ud, hvad der ikke er nemt. Jo mere hun dykker ned i historien, jo mere smuds bobler op til overfladen.

Man fastholdes

Historien er virkelig godt skruet sammen. Det ene lig efter det andet vælter ud af skabene. Forfatteren formår at fastholde læseren til sidste side. Det er først dér, at alle brikkerne falder på plads. Det er virkeligt godt. Det er en god oversættelse, sagt på en anden måde, jeg har ikke læst romanen på engelsk, men på dansk flyder den og er hurtig og nem at læse.

 

Man bliver grebet af stemningen. Romanen handler om at turde begynde forfra på et nyt liv, uden at kappe båndene til fortiden. Den fortæller også om, hvor dyr en pris kærlighed kan have. At man nogle gange bliver nødt til at satse hele pladen og ikke kigge sig tilbage.

 

 

 

Boganmeldelse: HUSBÅDEN I SEATTLE. Forfatter: Sarah Jio. Oversættelse: Ulla Oxvig. Udgivet på Gads forlag.

 

 

Boganmeldelse: HUSBÅDEN I SEATTLE – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: HUSBÅDEN I SEATTLE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm