Boganmeldelse: KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… det er det, som jeg vil kalde rigtig kvindekamp …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grand Hôtel, Stockholm. Der er ingen tvivl i mit sind, hotellet er et af de smukkeste i verden og beliggenheden er formidabel, med Kongeslottet som nabo. I en kort periode boede jeg i Stockholm og trænede med Cullberg Balletten. Ofte gik jeg rundt og inhalerede stemningen fra de pompøse bygninger og nød byens vidunderlige beliggenhed. Måske så jeg byen gennem et forelsket lyserødt slør. Jeg har været der mange gange siden, og oplevelsen er altid den samme og fortidens vingesus rammer dig som en kanonkugle, når du kommer ind i bykernen.

 

Denne roman er bygget op i hotellets regi, i en periode, hvor det både gik godt og krisen ramte. Forfatteren Ruth Kvarnström-Jones er engelsk, men svensk gift og har boet i Sverige i 35 år. Hun har sørget for en grundig research og været på hotellet igennem længere tid.

 

Siden 1874 har Grand Hôtel været centrum for kendisser, storslåede middage, livsnydere og hvad et livligt glamourøst selskabsliv kunne indebære. I 1901 afholdtes den allerførste Nobelprisfest på hotellet i den legendariske spejlsal. Fra 1929 blev arrangementet for stort og blev flyttet til Stadshuset.

 

Det var den kendte køkkenmester Régis Cadier, som var initiativtageren til at etablere det første svenske hotel, som kunne måle sig med velrenommerede hoteller i Europa. Han havde omsorg for sine gæster og det bliver stadigvæk holdt i hævd. Cadierbaren er opkaldt efter ham. Store stjerner, politiske berømtheder, konger og dronninger har boet på hotellet.

 

I 1909 indviede man en ny tilbygning, Grand Hôtel Royal. Kronen på værket var den nyanlagte og eksorbitante vinterhave. Den skulle være en grøn oase i byen, og være i kontrast til is og kulde udenfor. Kvinden bag dette overdådige projekt var hoteldirektør Wilhelmina Skogh, altid kaldet Fru Skogh. Hun var en entreprenant kvinde og ledede flere hoteller med hård hånd. En sjældenhed på den tid, hvor kvinder trods alt ikke havde stemmeret, og i det hele tage ikke mange rettigheder.

1901 – og ligestillingen

Romanen foregår på Grand Hôtel, med den allestedsnærværende fru Skogh som omdrejningspunkt. I 1901 er Ottilia Ekman en ung pige som arbejder på Hotel Rättvik, et af Fru Skoghs hoteller, og hun ser et stort potentiale i Ottilia. Hun er lærenem og ambitiøs. Fru Skogh tilbyder hende et job på Grand Hôtel i Stockholm, hvor hun selv er blevet ansat som leder. Otillia drømmer om at komme til Stockholm, og kunne præstere mere end på det lille provinshotel. Hun takker ja til jobbet. Hvad hun ikke ved er, at hun kommer til et mandsdomineret hierarki, hvor kvinder ikke tæller. Det kommer helt bag på Ottilia, at hendes mandlige samarbejdspartnere ikke respekterer hendes indsat, for det plejer de.

 

Den første dag hun ankommer til Stockholm opstår der et problem i roomservice. Ottilia er vant til at tackle alle situationer i Rättvik, så hun tager kommandoen. Hun allierer sig med nogle af stuepigerne og de får det hele til at glide. Alle gæsterne får deres mad. Dagen efter er Ottilia stiv af rædsel, for hun havde ikke spurgt Fru Skogh. Hun er imponeret, men siger ikke meget. De implicerede i denne lille revolutionerende episode, kommer til at bane vej for alle pigernes karrierer både på Grand Hôtel og i andre sammenhæng.

 

Grand Hôtel er et lille lukket miljø. Mange af de ansatte kvinder bor der, og det er godt for sammenholdet. Andre må indordne sig under de mandschauvinistiske forhold, som var i tiden. Mange kvinder var bevidste om deres eget værd, men det er vanskeligt at holde hovedet højt, hvis det daglige argument mod saglighed, er tæsk. Fru Skogh var en leder, der på sin egen diskrete facon kæmpede kvindernes kamp. Hun var ikke en, der behøvede at vise en magtposition, for på en eller måde var hun overbevisende og selv mændene på hendes egen tid, kunne se en ræson i hendes argumenter.

En autentisk kvindekamp

Fru Skogh har store ambitioner på vegne af Grand Hôtel. Hun mener, at det kan blive et af de bedste hoteller i Europa. Det kræver kapital og det er ikke altid den, bestyrelsen for hotellet kan stille op med. Fru Skogh kæmper og kommer alligevel igennem med store projekter, som kræver alt af personalet. I løbet af nogle år avancerer Ottilia og hendes tre veninder fra Roomservice. De er kvikke og ser mulighederne og hvad bedre er, de lader sig ikke kue af deres mandlige kolleger. Det er det, som jeg vil kalde rigtig kvindekamp. Slaget blev kæmpet, der hvor det skulle slås.

 

Man ved fra nedskrevne dagbøger og andet, at det var den virkelighed der udspillede sig på Grand Hôtel. Selvfølgelig er det fiktionaliseret, men kendsgerningerne kan vi intet stille op imod. Fru Skogh og kvinderne på Grand Hôtel, var med til at skabe et arbejdsklima med ikke ligefrem ligestilling, men med respekt for hinanden. Vi er med i en periode fra 1901-1909 og her bliver storhedstiden for hotellet lagt.

 

Forfatteren har med en særlig nerve evnet at levendegøre hele atmosfæren, intrigerne, dramaerne og sammenholdet med varme og indlevelse. Det var så ærgerligt at historien sluttede, jeg kunne have ønsket at følge disse kvinder på Grand Hôtel mange år frem i tiden.

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL. Feelgood roman. Forfatter: Ruth Kvarnström-Jones. Oversættelse Mette Egerod. Udgivet på forlaget Cicero.

 

 

 

Boganmeldelse: KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: KVINDERNE PÅ GRAND HÔTEL er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm