Boganmeldelse: Linjer der bevæger sig

 

Notesbogen er forfatterens skitseblok

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. det umiddelbare står stærkt i en udgivelse, som forlaget BOOK LAB har lavet over Jørgen Leths notater eksklusivt i bogform ….’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under Corona-pandemien fik jeg en Messenger-besked fra en anmelderkollega, som ved hjælp af et link anbefalede mig at søge på en bestemt Facebook-profil. »Det er klokken 19!«. Et kortfattet men let fatteligt budskab.

 

Jeg huskede meddelelsen og loggede mig ind med cirka 10 minutters forsinkelse, og så på min computerskærm filminstruktøren, forfatteren, cykelentusiasten og ikke mindst stemmen Jørgen Leth sidde under et halvtag i et tilsyneladende eksotisk miljø og læse op af en bog.

 

Konceptet ”De lægger ord i min mund” var udtænkt af Leths søn Asger Leth, da hovedpersonen havde set sig nødsaget til at rejse bort fra sit elskede Haiti til nabolandet Den Dominikanske Republik. Her sad han hver dag ved middagstid – altså klokken 19 dansk tid – og læste op fra udvalgte digte og tekster af primært danske forfattere.

 

Som tiden skred frem måtte Jørgen Leth også flytte sig, men de daglige versioner af scenariet fortsatte uanset, hvor Leth befandt sig. På et tidspunkt sendte han fra en lufthavn under en mellemlanding på vej til Danmark.

 

Jeg blev faktisk grebet af stemningen i projektet og fulgte således Leth på daglig basis uanset, om han befandt sig på et hotelværelse, i en lejlighed i København eller i et hjørne af cykelrytteren Ole Ritters have. Kommentarfeltet var åbent, og Leth fulgte kommentarerne med en vis entusiasme og responderede faktisk på dem med en eksemplarisk nidkærhed.

 

Jeg havde et års tid inden truffet personligheden, men det møde udviklede sig i sagens natur til en dialog om, hvem der havde vundet dagens etape i det års Vuelta a España.

I maskinrummets intime hjørne

Jeg ved i min egenskab af billedkunstner alt om, hvordan man indfanger stemninger ved hjælp af en skitseblok, og der begynder også at tegne sig et mønster af, hvordan man som skribent laver de første notater i relation til en dybere tekst. Netop skitseblokke og notesbøger besidder jeg en afgrundsdyb fascination af.

 

I forfatterens notesbog befinder man sig for så vidt i maskinrummets mest intime hjørne og derfor må det være med en vis højagtelse, at jeg giver mig til at studere en ret eksklusiv gengivelse i bogform af Jørgen Leths notesbøger udgivet af det progressive forlag BOOK LAB.

 

Det første, der slår mig, da jeg højspændt pakker bogen ud af den beskyttende bølgepapemballage, er coverets design og dets enkelthed. Min hustru følger processen og udbryder »Ingen overflødige dikkedarer. Hvor er den elegant«.

 

Da publikationen kommer ud i lyset, er min første tanke, at omslagets farve ikke kun er blå. Den har en forbavsende tone, der læner sig op af den franske kunstner Yves Kleins signaturfarve IKB (International Klein Blue), som kunstneren hævdes at have taget patent på. I virkeligheden er der tale om en nuance af den for mange billedkunstnere uundværlige grundfarve ultramarin. Med hvidt og en hurtigt lavet håndskrift optræder titlen ”Linjer der bevæger sig” med den naturlige tilføjelse ”Jørgen Leth” som en nødvendig identitet af værket.

 

Jeg bladrer til en indledning bogen hurtigt igennem og falder over et afsnit, der direkte affotograferet fra Jørgen Leths notesbog fortæller om de første tanker gjort angående en film om cykelrytteren Ole Ritter og hans professionelle karrieres oprindelse.

 

Jeg har vanskeligt ved at læse teksten, der er skrevet hurtigt, da det er vigtigt, at tankerne nedfældes i samme moment, som de undfanges. Jeg rækker bogen til fruen, der ret hurtigt afkoder teksten. »Jeg er vant til at læse tandlægejournaler«, udtaler hun som det naturligste i verden. Et trick her er at vende teksten på hovedet og derefter vende den igen. Den metode har jeg aldrig hørt om.

Tiden som det store dumme svin

I det hele taget består bogens primære indhold af affotograferinger af Jørgen Leths nedfældede tanker og idéer. Papiret er i enkelte tilfælde i forvejen udstyret med linjer eller sågar tern; men i de fleste tilfælde optræder notaterne på hvid baggrund. Denne er dog ”knækket” i diverse nuancer. Der er mange notesbøger i spil.

 

Hvor besynderligt det end lyder, er disse begyndende iagttagelser rodfæstet i et hurtigt blik på bogen. Jeg placerer mig nu i kontorets bedste stol, tænder læselampen, og går i gang med et grundigere studium af indholdet.

 

Notaterne synes placeret i et tilfældigt, kronologisk forløb. Det afstedkommer, at man ikke omgående begynder at kede sig. Jeg læser optegnelserne, som de optræder. Det er tydeligt, at Leth hylder det umiddelbare og gerne lader sig opsluge af tilfældighedernes magi. ”Ubeslutsomheden fejrer nye triumfer”, hedder det i et notat fra 2011.

 

Jeg tager forfatteren på ordet, da jeg opfatter ordene ”rydde op forlæns” og begiver mig helt tilbage til bogens sidste side for at finde ud af, hvor mange, og hvem, som har været impliceret i tilblivelsen. Først og fremmest drejer det sig om bogens overordnede redaktør og idémand Kasper Bech Dyg, ansvarshavende redaktør Ditte Jensen og Jørgen Leths helt vidunderlige og uundværlige assistent Marianne Christensen.

 

Jørgen Leths første film lavede han som ganske ung om jazzpianisten Bud Powell. I et notat fra Mallorca i 2020 hedder det: ”Bud Powell var en helt. Han skummede på klaverstolen. Charlie Parker havde forsøgt at smadre hans gyldne hænder – med sin sax”… Det fortsætter naturligvis.

 

”Tiden er et stort dumt svin”, hedder det i et notat fra 2022. Vi nærmer os nutiden, og i det perspektiv har Jørgen Leth fuldstændig ret. De mange direkte skrevne tekster er blevet transskriberet og er fremstillet i let læselig form bagerst i bogen. Det er imidlertid forfatterens umiddelbare tekster, der rummer ordets styrke og intimitet.

 

Jeg bladrer flere sider baglæns i mit eget livsforløb. Jeg befinder mig på toilettet på et større dansk kunstmuseum. Da jeg vasker mine hænder, opdager jeg at personen ved siden af mig, og som er ude i samme ærinde, er Jørgen Leth. Jeg spørger lettere befippet: »Skal du kommentere fra Giro d’Italia i år?« »Jeg skal kommentere fra syv etaper i Giro d’Italia« »Det glæder mig!« Forfatteren smiler til mig og forsvinder ud i museets foyerområde.

 

Mit primære bekendtskab med Leth begynder med cykelløb og er på en måde fuldbyrdet via ”De lægger ord i min mund” og nu igen gennem det eksklusive værk i rækken af bogudgivelser af og om Jørgen Leth, der her på fornem måde besegler notesbogen som forfatterens skitseblok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen ”Linjer der bevæger sig” med notater af Jørgen Leth er på 322 sider og er udgivet af forlaget BOOK LAB. Bogens indhold, notaterne, er udvalgt af Jørgen Leth og Kasper Bech Dyg.

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: Linjer der bevæger sig – se mere her

 

 

 

 

Boganmeldelse: Linjer der bevæger sig – læs også Hillestrøms filmanmeldelse af TILFÆLDETS GAVER – EN FILM OM JØRGEN LETH her

 

 

 

 

Boganmeldelse: Linjer der bevæger sig er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm