Den Frie: Sandra Mujinga
– Sløyfe (dansk: Sløjfe)
Gruens fascination og science fiction
Portræt af den congolesisk/norske kunstner og musiker Sandra Mujinga foran skulpturen “Time as a Shield”. Foto: Niels Lyksted.
✮✮✮✮✮
' …… en overraskende anderledes udstilling, der fokuserer på alvorlige samfundsproblemer på en forfriskende ny måde …. '
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
“Jeg er fascineret af gys, og der er helt sikkert et element af gys i mit arbejde,” hævder den congolesisk/norske kunstner og musiker Sandra Mujinga (f. 1989), der er aktuel med udstillingen “Sløyfe” (dansk: Sløjfe) på Den Frie.
Mujinga er særlig kendt for sine uhyggelige installationer, der ofte består af spøgelsesagtige hætteklædte figurer, som ikke har et ansigt, selv om de ligner menneskelige væsener. Men det er ikke gyset i sig selv, der er hendes fokus. Der er en dybere mening bag!
Hud af klipper
Det helt store gennembrud fik Mujinga med den gigantiske audiovisuelle installation “I Build My Skin with Rocks”. Den blev vist første gang på Hamburger Bahnhof / Berlin – Nationalgalleriet for Samtidskunst i 2023. Det drejer sig om en kæmpestor sortmalet kasse af træ (10 x 4 x 19 meter) med en skærm, som måler ikke mindre end 9 x 4 meter.
Værkets centrale figur er et fantastisk hybridvæsen. Er det et menneske eller en elefant eller begge dele? Det kan være vanskeligt at afgøre. Og nogle gange forvandles billedet på skærmen til et klippelandskab. Er det væsenets hud i close up? Eller skal det være et varsel om elefanternes og vores mulige udslettelse?
Shared Breath (1-6), 2024. Et af seks portrætter. Umiddelbart ligner portrætterne afbildninger af forskellige personer, men de er baseret på den samme model, hvis ansigtstræk dog er digitalt blandet med andres. Mujinga undersøger, hvordan man kan skjule sig fra konstant overvågning ved hjælp af deep-fake teknologier og bruge dem som en form for beskyttelse. Foto: Niels Lyksted.
Science fiction
I følge Mujinga kan science fiction give os mulighed for at forestille os andre verdener og gentænke eksisterende strukturer. Det drejer sig fx om, hvordan vi kan leve sammen som mennesker, og ikke mindst hvordan vi kan leve sammen med ikke-menneskelige væsner?
Mujinga interesserer sig særligt for forskning i dyrs overlevelsesstrategier. Det gælder både de fysiske mutationer og de adfærdsændringer, som skal beskytte dyr mod en stadig mere truende menneskelig tilstedeværelse på deres levesteder.
Racisme og kolonialisme
Megainstallationen rejser tillige det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og hvis hud kan betragtes som legitim. Er brun hud lige så legitim som hvid? Jo, Mujinga beskæftiger sig også med racisme og kolonialisme.
Ud af den kæmpemæssige trækasse strømmer musik arrangeret for orgel og violiner – af kunstneren selv. Den skal skabe en ceremoniel atmosfære, der skal fange vores underbevidsthed, som var der tale om et religiøst ritual.
Fleeting Home, 2023, (2045, 2077, 2090 og 2100), stål, tekstiler, fire skulpturer. De fire skulpturer fremtræder både som fremtidige væsener og forhistoriske dinosaurer. De virker ukuelige og sårbare, alt efter som de står sammen som gruppe eller er overladt til sig selv. Foto: Niels Lyksted.
Heksejagt
“Sløyfe” er Mujingas første soloudstilling herhjemme, men vi stiftede bekendtskab med hende allerede ved Charlottenborgs temaudstilling “Heksejagt” i 2020. Udstillingen satte dengang fokus på den nordiske heksejagt i det 16.-18. århundrede. Målet var ud fra et historisk perspektiv at sætte fokus på social forfølgelse i vor egen tid.
Mujingas bidrag var en syv meter høj rød skulptur “Ghosting”, 2019, der formåede at skabe fascination og frygt på samme tid. Konceptet går iøvrigt igen i den nye skulptur “And My Body Carried All of You”, 2024, der netop nu vises på Den Frie. Denne skulptur er ganske vist tredelt, men lige så høj – og mindst lige så foruroligende!
Sløyfe
På udstillingen “Sløyfe” præsenteres seks store værker, som alle er skabt inden for de seneste år. Mujingas skulpturer, fotografier og malerier er på en gang abstrakte og figurative, materielle og fiktive, og så udstråler de både nærvær og fravær. Udstillingstitlen antyder gentagelse, kontinuitet og overraskende genkomster. En måde hvorpå vi kan binde det sammen, som vi normalt forestiller os som adskilt.
Sandra Mujinga, “Time as a Shield”, 2024, lydinstallation, 43:02 min. (loop), stål, skum, nye og genanvendte tekstiler, højttalere, media player, MDF board, kabler, fem skulpturer: hver måler ca. 415 × 125 × 125 cm. Vokalister: Isabel Crespo, Miriam Elhajli, Amirtha Kidambi, Shara Lunon, Jaswiry Morel, Cleo Reed og Juno Williams. Kæmpeskulpturerne ligner påklædte træer, som tårner sig op mod himlen i bygningens centrale rum. Musikken fanger vores underbevidsthed, som var der tale om et religiøst ritual. Foto: Niels Lyksted.
Time as a Shield
Centralt i udstillingen – helt bogstaveligt – er den skulpturelle lyd-installation “Time as a Shield” (2024). Den består af fem kæmpeskulpturer, der ligner påklædte træer, som tårner sig op mod himlen i bygningens centrale rum.
Skulpturerne befinder sig på tærskelen mellem natur og teknologi og indeholder et kor af stemmer, som ekkoer gennem salene.
Installationen er således endnu et eksempel på, hvordan Mujinga frembringer alternative verdener, der sammenfiltrer teknologier, mennesker og dyr. Hendes mål er fortsat at finde nye måder, hvorpå planeten kan overleve i en verden præget af usikkerhed og forvandling.
When We Were, 2025. Aluminium, metalstænger, strækskruer, wire. De skæl-lignende aluminiumsplader antyder konturerne af en stor fragmenteret krop eller bolig – en slags tom skal for et anderledes liv. Foto: Niels Lyksted.
Portræt af den congolesisk/norske kunstner og musiker Sandra Mujinga ved ferniseringen af udstillingen “Sløjfe” i Den Frie. Foto: Niels Lyksted.
Vurdering
Det er en forunderlig verden, Mujinga byder os på med sine enorme og markante skulpturer. Det kan være svært at få hold på dem – og det er tilsigtet. Hensigten er utvivlsomt, at skulpturerne skal få én til at stoppe op og overveje klodens alvorlige problemstillinger på en ny måde.
Kommer man tæt på nogle af skulpturerne kan beklædningen virke som tomme skaller – eller en alternativ form for hud. Fremstillet af klipper? Det er I hvert fald titlen på hendes mega installation på Hamburger Bahnhof / Berlin – “I Build My Skin with Rocks”.
Vi skal iklæde os “en anderledes hud” for at kunne skabe en ny og bedre verden. Altså tænke radikalt anderledes! Mujingas fremtidsmennesker repræsenterer således en ny måde af se livet på.
Gesamtkunstwerk
Udstillingen er som skabt til Den Fries ikoniske og rustikke træværksbygning. Man kan derfor med rette kalde den et “Gesamtkunstwerk”.
“Sløyfe” er kort sagt en overraskende anderledes udstilling, der fokuserer på alvorlige samfundsproblemer på en forfriskende ny måde. Måske er det netop gys og science fiction, der skal få os til at tænke nyt og ændre vores adfærdsmønstre? Døm selv!
And My Body Carried All of You, 2024, stål, stof, tråd, tre skulpturer, hver: 2.09 × 3.5 × 6.8 m. De tre spøgelsesagtige former synes at svæve eller svømme over beskueren gennem rummet. De illuderer fossiler af abstrakte forhistoriske dyr. Deres “skeletter” er konstrueret af industrielle stålstænger, mens “huden” består af stofbaner flettet sammen i store mønstre, hvor forfald og genopbygning krydser hinanden. Foto: Niels Lyksted.
Den Frie: Sandra Mujinga: Sløyfe (dansk: Sløjfe). Udstillingen vises frem til den 31. august 2025.
Den Frie: Sandra Mujinga – se mere her
Den Frie: Sandra Mujinga – Coverfoto: And My Body Carried All of You set fra en anden vinkel. Man kan gå under skulpturen og rundt om den. Hver gang får man et nyt indtryk. Foto: Niels Lyksted.
Den Frie: Sandra Mujinga er en anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm