Det Kongelige Teater: Don Carlos
AKTUELT Teater

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Det Kongelige Teater: Don Carlos

 

i Operaen

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. Ingen tvivl om, at sæsonen 2024/2025 blev spillet helt til tops med premieren på Don Carlos …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Don Carlos er en af Verdis stærkeste og mest dramatiske operaer. Operaen er i en klasse for sig selv, og det er altid med bævende hjerte, at skulle overvære en nyfortolkning af et klassisk værk som dette. Den oprindelige handling i Don Carlos foregår i den spanske renæssance, nærmere betegnet under inkvisitionen.

Francos diktatur

I denne opsætning har en af Europas mest nyskabende instruktører, italieneren Davide Livermore med designerteamet Giò Forma, ladet handlingen foregå under Franco diktaturet, som også er et tragisk kapitel i den spanske historie. Handlingen ligger tættere på vores tid og bliver uhyggelig vedkommende. Francisco Franco, 1892-1975, blev i 1936 udnævnt til general og en måned efter til statschef for det nationalistiske Spanien. I 1937 blev han leder af facistpartiet Falangen, som var en fusion af den katolske kirke og den konservative gruppe. Det var det eneste parti der var tilladt.

 

Det er et fikst greb instruktøren har fundet. Handlingen henlægges til forfølgelsen af politiske modstandere under Francodiktaturet. Noget vi i vores tid kan relatere til, men selve essensen i den oprindelige opera er intakt, ligesom librettoen. Det handler om magt, tvang, politisk magt, idealisme, strategi, og ikke mindst kærlighed. Der er ikke megen forskel på den magt og undertrykkelse, der er foregået med 500 års mellemrum, i disse to forfærdelige perioder i spansk historie. Finessen er så, at instruktøren er italiensk og fascismen i Italien strakte sig 1922-1943 under Benito Mussolini. Han var også diktator og kaldte sig Il Duce, føreren. Det fører jo straks tankerne hen på en europæisk diktator fra Tyskland: Adolf Hitler.

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parallelle vilkår

Værket bliver super aktuelt når parallellerne er trukket op på denne måde. Indrømmet, det er et politisk værk vi her har med at gøre, men det er formidlet på en elegant måde, hvor budskabet er, at vi aldrig må sætte demokratiet over styr og gå på kompromis med vores frihedsidealer. Mange lande oplever stadigvæk undertrykkelse og mærker i dagligdagen frihedsberøvelsens svøbe. Verdi var selv født i urolige tider og hans operaer centrerer sig næsten altid om politik og politisk retfærdighed i det hele taget, kampen for frihed i forskellige sammenhænge og naturligvis er kærligheden og alle dens aspekter altid med.

Et video-bagtæppe

Fra første færd bliver vi forført af kombinationen af et overdådigt lysdesign af Antonio Castro og videodesign af D Wok. Det er ikke mindre end genialt. Igennem hele forestillingen følger bagtæppet, altså videoprojektionerne, stemninger, følelser, musikskift, så du bliver draget med på en musisk/visuel/følelsesladet rejse, som er aldeles overraskende, men det er også meget voldsomt. Du er aldrig i tvivl om stemningsskiftene. Bagtæppet skifter ikke alene mellem stemninger og følelser, vi får også helt klart at vide, hvornår vi er på et slot eller et andet sted.

 

Vi ser billeder af Goya, Picasso, Velázquez m.fl., der øjeblikke efter skifter til vrede sorte skyer. Du bliver indfanget. Scenografien, Gio Forma og kostumerne, Mariana Fracasso, forstærker i særdeleshed tidsbilledet. Denne måde at præsentere opera, må være den helt ideelle, når den nye generation skal opleve operaens vidunderlige verden. Det kan godt være at der er enkelte inkarnerede konservative operafans, der vil slå sig i tøjret, men se tingene med nye øjne. Hvis vi skal blive ved med at kunne præsentere de udødelige klassiske værker, skal det gøres på en måde, så alle bliver grebet af det. De nye generationer kræver noget specielt og det vil de få her. De perspektiveringer af nye ideer og den teknologiske verden, gør det muligt at præsentere disse værker på moderne maner. Der er mange sceneskift, men til gengæld bliver den visuelle oplevelse forstærket gang på gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

Handlingen

Handlingen kort fortalt er et dramatisk opgør mellem Don Carlos og hans far Kong Filip II. Don Carlos og Elizabeth er forelskede i hinanden. Alliancer på tværs af lande har foranlediget et tvangsægteskab mellem Elizabeth og Kong Filip. Det får fatale følger og samtidig er Elizabeths hofdame Eboli utro med kongen og Rodrigo, Don Carlos fortrolige, kommer til at spille en afgørende rolle i dette rænkespil.

Præstationerne

I denne opsætning er det lykkedes at få nogle af de bedste stemmer med. Stephen Milling synger Filip II med en indlevelse og følsomhed, der sjældent høres. Milling er en verdensberømt dansk operasanger. Hans voluminøse bas fylder rummet ud og hans diktion er så tydelig, at du kan høre hvert et ord. Matthew White synger Don Carlos. White er amerikansk og hans tenor supplerer godt Gisela Stille der synger Elisabeth. Hun har en bedårende stemme og fin udstråling. Aytaj Shikhalizada synger partiet som Elisabeths hofdame, Eboli. Magen til kraftfuld mezzosopran hører man sjældent. Med sine kun 31 år er hun allerede et verdensnavn. Det bliver en stjerne vi kommer til at høre meget mere til fremover.

 

Aftenens anden overraskelse var Gihoon Kim som Rodrigo/Paso, den loyale ven. Nogle personligheder indtager bare scenen. Det gør Gihoon Kim. Han er sikker og hans intoneringer er fejlfri. Han er simpelthen mageløs. Gihoon Kim er 33 år og en komet i operaverdenen. Han har på nuværende tidspunkt vundet et hav af priser og der vil komme flere.

 

Don Carlos bliver sunget af et stjernehold, det er en sand fornøjelse. (Dette hold var på premiere aftenen). Denne opsætning af Don Carlos er påtrængende og intens. Det er spektakulært og et langt svulstigt levende billede med. Det Kongelige Kapel var oplagt og spillede pragtfuldt under ledelse af Jordan de Souza. Don Carlos er underholdning når det er bedst.

 

 

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos.

Musik: Giuseppe Verdi. Libretto: Antonio Ghislanzoni og Camille du Locle. Musikalsk ledelse: Jordan de Souza. Iscenesættelse: Davide Livermore. Scenograf: Gio Forma. Kostumedesigner: Mariana Fracasso. Lysdesigner: Antonio Castro. Videodesigner: D Wok. Medvirkende: Stephen Milling-Filip II, Matthew White-Don Carlos, Gisela Stille-Elisabeth, Gihoon Kim-Rodrigo, Aytaj Shikhalizada- Eboli, Roberto Scandiuzzi-Storinkvisitoren, Kyungil Ko-En munk/Karl V, Marlene Metzger m.fl. Det Kongelige Teaters Operakor. Det Kongelige Kapel.

 

Don Carlos synges på italiensk med danske og engelske overtekster. Forestillingen er produceret i samarbejde med Den Norske Opera og Den Finske Nationalopera.

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos – se mere her

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: Don Carlos er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm