DR KONCERTHUSET: A Night at the Oscars

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Kim Matthäi Leland

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. en berusende musikalsk aften ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Der er lagt op til et brag af et musikshow, når DR blænder op for noget så ekstravagant som A NIGHT AT THE OSCARS. Det er pragtfuldt at se et publikum, der næsten alle går all in med en dress code, hvor kvinderne har fundet de glamourøse rober frem og herrerne det stilige jakkesæt, flere har endda taget hat på. Mange står og nyder cocktails i baren. En herlig international og forventningsfuld stemning spreder sig inden det brager løs.

Aftenens værter

Caspar Phillipson åbner aftenen med et forrygende indslag. En medley med 12 kendte filmtitelmelodier fra 1936 og til nu. Caspar er altid overraskelsernes mand og han skuffede da heller ikke her. Han havde adskillige ”tag-af-kostumeskift” undervejs og bevægede sig let, dansende og graciøst rundt i rummet. Alt imens han sang for fuld udblæsning. Så er forestillingen i gang. Medvært er Maria Månson.

John Williams & alle de andre fra memory lane

Den symfoniske komponist John Williams: Hymn to the Fallen, fra ‘Saving Private Ryan’, blev spillet med indlevelse og du kunne se filmen rulle over lærredet. Vi er alle fascinerede af de store episke dramaer der bliver udspillet i mange Hollywood-film. Vi kan ikke sige os helt fri for at være lidt nysgerrige på stjernernes fortryllende verden, og på en aften som denne fornemmer du festivitassen, når uddelingen af de mange Oscarstatuetter finder sted. Her bliver du omkranset af musikken og glider helt ind i den.

 

DR Symfoniorkestrets 100 mand spiller så englene synger under dirigent Christian Schumanns faste taktstok, og DR Koncertkoret lyder storslået. Det er skønt at man kan høre alle nuancerne både i korets stemmer og i orkestret. Der er en formidabel lyd og der bliver ikke sparet på volumen.

 

Vi bliver fastholdt i følelsernes vold i næste nummer, Titanic, Rose, af James Horner. Vi husker alle Kate Winslet og Leonard DiCaprios vidunderlige præstationer og Titanics grufulde endeligt. En film man aldrig glemmer.

 

Aftenens værter kæder numrene sammen med kække bemærkninger og små klædelige anekdoter og præsenterer et par numre ad gange. En god idé, ellers kan det nemt blive for langtrukkent.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Kim Matthäi Leland

 

 

 

 

 

 

 

Vi er mest vant til at høre temaet fra Godfather I, men her har man valgt The Godfather Part II, End Titles, Nino Rota. Forfriskende. Pludselig husker du både Part I og Part II, hvor Marlon Brando har den altoverskyggende hovedrolle. Det bliver et snarligt gensyn herfra.

 

Hvem kan ikke huske Forrest Gump med Tom Hanks i hovedrollen? Den enfoldige Forrest Gump, som ikke altid er klar over hvilke fingeraftryk han sætter på sine omgivelser. Musikken viser tydeligt hans simple tilgang til verden og du sidder med en klump i halsen. Filmen fik 6 Oscars.

 

Vi er klar til aftenens første solist Silas Bjerregaard. Han synger Everything I Do fra Robin Hood – Prince of Thieves, Bryan Adams/Michael Kamen/Robert John ‘Mutt’ Lange; arr. Thomas Bryła. Et betagende nummer, men det var som om Silas ikke rigtigt kom i gang. Det var da udmærket, men ikke noget særligt. Og kald mig bare konservativ. Alle kom i deres stiveste puds og Silas var åbenbart gået den modsatte vej. Det må man jo selv om, bare ærgerligt når alle andre stod knivskarpt.

 

Ingen Hollywood aften uden James Bond. No Time to DIE – 007, No Time to Die, Billie Eilish/Finneas O`Connell, Arr. Thomas Bryła. Værterne jokede med hvem de bedst kunne lide som Bond og Maria Månson mente at Caspar ville være oplagt som den næste Bond, pladsen var jo ledig. Ja, hvorfor ikke? eee gee var aftenens anden solist og sang denne smukke sang. Ikke overbevisende, men habil. Jeg ved ikke hvorfor man havde valgt hende. Måske lidt nytænkning og det kan være positivt.

 

Efter pausen var det Atonement, Briony – Elegy for Dunkirk, Dario Marianelli. En højdramatisk film. En 13´ årig pige beskylder sin storesøsters kæreste for en forbrydelse han ikke har gjort. Det får fatale følger for mange mennesker. Musikken understreger den skæbnesvangre situation.

 

En af mine favorit film og åbenbart også værternes, er Casablanca med Humpfrey Bogart og Ingrid Bergman i hovedrollerne. Vi blev da heller ikke snydt for den legendariske: Play it again Sam. Casablanca Suite, Max Steiner. Under hele forestillingen bliver lydindtrykket til hvert stykke musik forstærket med et lysdesign, der passer til stemningsskiftende i lydbilledet. Det er lige tilpas og sat ind på virkningsfulde steder.

 

Citizen Kane er ofte blevet kaldt verdens bedste film. Det var den ikoniske Orson Welles debutfilm og er en grum fortælling om den amerikanske drøm. Koncertens tredje solist Clara Cecilie Thomsen sang Salammbô’s Aria, fra Citizen Kane af Bernard Herrmann. Intet mindre end en flot præstation.

 

Breakfast at Tiffany`s er en uforglemmelig film og en af scenerne bliver betegnet som mest ikonisk i filmkunsten. Audrey Hepburn sidder og spiller guitar og synger Moon River, Henry Mancini; arr. Thomas Bryła. Den blev fremført af eee gee og Silas Bjerregaard.

 

Kevin Coster blev for alvor verdensberømt med filmen ‘Danser med ulve’, han spiller både hovedrollen og har instrueret filmen. En kavaleriofficer fra 1860érne bliver venner med en gruppe Siouxindianere og ofrer sin karriere og kontakt til sit eget folk. Filmen fik 7 Oscars og kan tåle et gensyn, specielt for musikken, som fik en af de syv Oscars. Den er gribende. Dances with Wolves, Main Title & The John Dunbar Theme. John Barry

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Kim Matthäi Leland

 

 

 

 

 

 

 

 

‘Apocalypse Now’ fra 1979 handler om Vietnamkrigens rædsler og det magtbegær der kan følge i kølvandet. Det er nol den bedste anti-krigsfilm nogensinde. Den fik en Oscar uddeling for bedste lyd og burde have haft en for musikken. Den er voldsom og igen får den en til at tænke på, hvordan musikken i filmene påvirker os. Den er i stand til at få hele følelsesregistret i spil. Her hørte vi Ride of the Valkyries af Richard Wagner.

DR Symfoniorkestret – et internationalt format

Orkestret viser hvilket internationalt format de har, og det storslåede symfoniske set up fortsætter i showets sidste nummer delt op i to fra The Mission, Ave Maria Guarani, med DR Koret som primus motor og On Earth as it is in Heaven, Ennio Morricone. Musikken afslører det du ikke ser og fornemmer, indianernes fortrædeligheder. ‘The Mission’ er historien om to jesuitpræster der lærer indianerne om landbrug og omvender dem, men de kæmper også for deres rettigheder. Det blev slutteligt en lydåbenbaring. Det var intenst og gribende.

 

En berusende musikalsk aften, med store følelser og armbevægelser. Jeg håber ikke det er gjort med disse 13 udvalgte numre og at DR vil følge op med en A NIGHT AT THE OSCARS Part II.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf: Kim Matthäi Leland

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DR KONCERTHUSET: A Night at the Oscars. 14.-17. august 2024. Aftenens værter: Caspar Phillipson og Maria Månson. Solister: eee gee, Silas Bjerregaard, Clara Cecilie Thomsen. DR Synfoniorkestret, DR Koncertkoret. Dirigent: Christian Schumann. Danser: Aviaya Rønnow Steine. Koreograf: Peter Friis. Lysdesign: Jonas Bøgh.

 

 

 

 

 

DR KONCERTHUSET: A Night at the Oscars – se mere her

 

 

 

 

DR KONCERTHUSET: A Night at the Oscars er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm