Falkonersalen: THE GREAT GATSBY
Præsenteret af RockFor Concert Agency
Foto: RockFor Concert Agency
✮✮✮✮
‘ ……. klask på lårene og klappen i hænderne, efterfulgt af dobbelte piruetter og småtrin, blev gentaget i det uendelige ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
THE GREAT GATSBY er skrevet af F. Scott Fitzgerald. Den udkom første gang i 1925. Romanen er inspireret af Scott Fitzgeralds livslange og romantiske besættelse af Ginevra King. Hun blev feteret af pressen og var en af Chicagos mest eftertragtede debutanter. King var velhavende og det vi i dag, nok ville kalde en influencer. Hun blev karakteren Daisy Buchanan i THE GREAT GATSBY. Historien er et slags socialrealistisk drama, der foregår på den velstående Long Island, Staten New York, i 1922.
Den giver en kritisk socialhistorie om forbudstidens Amerika. F. Scott Fitzgeralds fiktive fortælling skildrer i fuldt omfang denne periode, der i eftertiden blev kendt for sin jazzmusik, økonomiske velstand og den frigjorte flapper kultur, hvor kvindernes kjolesømme blev kortere, håret klippet, der var bare arme og frigjortheden gjorde sit indtog. Desuden var der et hav af speakeasies, smugkroer, altså hemmelige barer og natklubber, et udsvævende liv og en ungdom der ikke var til at styre.
Fitzgerald bruger mange af disse samfundsmæssige udviklinger fra 1920’erne til at fortælle en historie. Både om det simple og overdådige liv, der foregik på samme tid, til bredere temaer såsom bootlegging, som var den ulovlige kilde til Gatsbys formue. Ordet Bootlegging kommer fra forbudstiden i USA, hvor man smuglede flasker i støvleskafterne. Med denne roman gjorde F. Scott Fitzgerald op med tidens normer og traditionelle værdier, samt den puritanske livsanskuelse der prægede tiden.
Jay Gatsby, Gatz, kommer fra en fattig familie. Han har tjent en del penge på spritsmugling. Han slår sig ned i et stort ekstravagant hus på Long Island, hvor der bliver skejet ud med musik og store fester. Det eneste han ønsker, er at genoptage kontakten med sin ungdomskærlighed Daisy. Daisy er født med en sølvske i munden og er nu gift med Tom Buchanan. Han er stenrig og glad for damer.
Nick Carraway er bogens fortæller. Han er halvfætter til Daisy og nabo til Gatsby. Selvom Nick ikke er på samfundets øverste hylde, ser Gatsby en fordel ved at pleje omgang med ham. Gatsby kan få kontakt til Daisy. Da de mødes er alt som før, men Tom kan ikke tolerere at Daisy ser Gatsby, selvom han selv har en elskerinde. Nick kan kun se til fra sidelinjen og kan intet stille op. Situationen tilspidses langsomt. Daisys mand, Tom, prøver at afsløre Gatsbys kriminelle løbebane og efter et opgør, flygter Daisy og Gatsby, i Gatsbys bil, men med Daisy bag rettet. På vejen kører de en kvinde ihjel. Det er Toms elskerinde, Myrtle Wilson. Hendes mand, George, tror at Gatsby kørte bilen og dagen efter skyder han Gatsby.
Der er masser af morale i denne enkle historie og den giver et fint billede af tiden. Desuden er romanen stadig tidsrelevant og almengyldig og handler om vores drømme og følelser, som vi nok alle går og tumler med: jagten på rigdom og berømmelse, ønsket om at blive elsket, ensomheden som kan ramme alle, misundelse og grådighed o.m.a. Gatz, Gatsby, jager kærligheden og intet kan stå i vejen for ham. Han drømmer om den store lykke, der brister som en boble.
Romanen er blevet filmatiseret to gange. Første gang i 1974 med Robert Redford i hovedrollen som Gatsby. Den næste kom i 2013 hvor Leonardo DiCaprio havde hovedrollen. Filmen modtog en Oscar for bedste kostumer og en for bedste scenografi.
Det Ukrainske Balletensemble har taget kampen op med dette legendariske værk og produceret en slags THE GREAT GATSBY BALLET. Forestillingen er baseret på romanen og følger den næsten slavisk.
FØRSTE AKT
Scene 1
Vi befinder os i en speakeasie kælder. Der er en intim natklubstemning. Scenen er sat, historien kan begynde. Eftersom det er en turné forestilling er det altid vanskeligt at få scenografien til at passe ind på alle de forskellige scener, forestillingen besøger. Det lykkes dog fint. Der bliver flyttet rundt på trapper, transparente kasser og forhæng. Takket været lyset fungerer det.
Der er gangstere og smarte piger og i centrum af det hele, er Gatsby og hans forretningspartner Wolfsheim. Wolfsheim danses af Gustavo Sousa og han er en gennemgående figur i hele forestillingen. Han fremstilles som lidt af en glat ål i sort lædertøj og han er ekstraordinær smidig. Hans dans er lidt ensformig, men det er ikke hans skyld, det er koreografens.
Scene 2
Gatsbys tanker cirkler om Daisy. Han skal afholde endnu et ekstravagant party og inviterer Nick Carraway med. Nick accepterer invitationen. Artem Shoshyn er strålende som Nick. Den helt rigtige type, lidt anonym, men alligevel pågående. Hans teknik er blændende.
Scene 3
Daisy er ulykkelig i sit ægteskab med Tom. Tom er en rigtig skørtejæger og Daisy og Gatsbys stævnemøde bliver en succes. Ieva Racenes Daisy er fantastisk. Hun er aftenens bedste danser, med smukke linjer og imponerende teknik. Hendes Daisy er som i romanen, kølig, distancerende og indtagende.
ANDEN AKT
Scene 1
Tom arrangerer et møde med sin elskerinde Myrtle. Det hele udvikler sig til en vild fest. Olga Tymoshiva er god teknisk og spiller godt op til Tom. Tom er en rigtig macho type. Han er skarp og den rigtige type, krydret med sleben teknik.
Scene 2
Daisy og Gatsby holder et hemmeligt møde. De ønsker at fortælle Tom, at de vil være sammen. Gatsby danses af Oleksii Potiomkin. Han er lige tilpas arrogant og indtager virkelig scenen.
Scene 3
Der kommer en konfrontation mellem Gatsby og Tom. Gatsby kræver at Daisy indrømmer, at hun aldrig har elsket sin mand. Hun tøver.
Scene 4
Daisy og Gatsby i bilen og rammer Myrtle på vejen, som løber fra sin mand. Tom overbeviser George om at Gatsby er den skyldige.
Scene 5
Gatsby venter på en telefonopringning fra Daisy. George er ude af sig selv af sorg og skyder Gatsby.
Foto: RockFor Concert Agency
Vurdering
Efter første akt sidder man næsten forpustet presset tilbage i stolen. Koreografien er meget hektisk og det er som om, der er broderet trin på trin ovenpå hinanden, for at imponere. Det gør det ikke. Tværtimod, det bliver for meget af det gode. Sværhedsgraden er ekstrem høj og der er nogle pragtfulde løft og danserne er der ikke noget at klage over. De knokler simpelthen derudad. Det er koreografien, der er for ensidig. Det bliver trættende at se på danserne der det meste af forestillingen holder på deres ben når det er blevet smækket op i et grand battement, slipper det, og så kan vi se at de kan holde benet. Klask på lårene og klappen i hænderne, efterfulgt af dobbelte piruetter og småtrin, blev gentaget i det uendelige.
Flere steder var der pauser i musikken og de blev fyldt ud med ekstra slag, altså trinmæssigt var der lagt mange flere trin ind, end musikken indikerede. Det er spændende en gang, men ikke hele tiden. Det var det, der gav det anstrengende indtryk.
Jeg tror koreograf Dwight Rhoden, har sat sig mellem to stole. Han vil gerne vise at hans dansere er gode, fortælle en god historie og ikke mindst gøre det moderne. Ideen med at mixe mindst 7 stilarter lige fra klassisk ballet til Matt Mattox karakteristiske arme, er ikke det der er humlen.
Problemet er, at ingen ikke helt forstod stilen til temaet THE GREAT GATSBY. Mange tror de skal se swing, glamour, piger med pagehår og med cigaretrør, det var der også en af, men det her var i et helt andet regi. Det var en moderne balletforestilling.
Summa summarum. En anderledes aften. Alligevel ender jeg på 4 stjerner, for danserne blæste mig bagover, så de går alle fire til dem.
Falkonersalen: THE GREAT GATSBY. Koreografi: Dwight Rhoden, Musik: Konstantin Meladze, Yurii Shepeta, Instruktør: Ivan Zhuravlov. Producerer: Oleksandr Polovyi, Oleksii Polovyi. Medvirkende: Tom Buchanan-Dmytro Chebotar, Daisy Buchanan: Ieva Racene, Nick Carraway: Artem Shoshyn, Jay Gatsby: Oleksii Potiomkin, Myrtle Wilson: Olga Tymoshiva, George Wilson: Ivan Zhuravlov, Meyer Wolfsheim: Gustavo Sousa. Forestillingen er på Europaturné.
Falkonersalen: THE GREAT GATSBY – se trailer her
Falkonersalen: THE GREAT GATSBY – se mere her
Falkonersalen: THE GREAT GATSBY er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm