FOTOKUNST: FALSTERBO PHOTO ART MUSEUM

KULTURINFORMATION besøger Falsterbo fotomuseum i Skåne

‘ ….. en særklasse for sig ….. ‘

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Når man fra København kører over Øresundsbroen skal man holde til højre, når man når til Sverige. Få kilometer ned langs kysten lige syd for broen ligger FALSTERBO PHOTO ART MUSEUM.

En ophavsmand og en ophavskvinde

Ægteparret Claes og Christina Lindquist havde for snart flere årtier siden en drøm. Christina, der viser os rundt, spørger os med glæde: ‘Er det ikke i orden at drømme?’ At drømmen viste sig at gå i opfyldelse er jo så en ekstra bonus. Parret begyndte at anvende deres sammensparede formue på lidt efter lidt at opbygge en samling af fotokunstværker – det hele ender med at de for få år siden kan kalde sig museumsejere og langt over 600 originale fotografier ikke blot skal fornøje dem selv, men også gøres tilgængelige for offentligheden.

Lindquist’s passion er ikoniske fotografier primært fra modeverdenen. Det betyder, at når man vandrer rundt i den skiftende udstilling af dels deres egne værker og dels af indlån, føler man det som at vandre i en fashionworld af highclass modemagasiner som Vogue og reklamer for Absolut Vodka, Dior, Cardin, Karl Lagerfeld og Versace for blot at nævne nogle få.

Den unikke samling på Falsterbo

Vi støder på originalfotografier af Helmut Newton – mange kender ham fra plakater eller bøger, men her finder vi den ægte vare – og ikke nok med det Claes og Christina viser selv rundt sammen med deres stab af medarbejdere og fortæller om baggrunden for fotografierne – hvorfor de er ikoniske, tilblivelsen af dem, hvem modellerne er og offentlighedens reaktion på de til tider ‘vovede’ motiver af stilsikre og selvbevidste kvinder.

Kvinder med udstråling og viljestyrke fra 70’ernes modebranche optager parret. Og ironisk nok ved vi i dag meget om ‘rødstrømpedebat’ – og ‘modeldebatten’, hvis vi kan kalde den det, gående på ‘idealkvinden’, der sjældent virker som fabriksarbejder. Og endelig også den stadige summende diskussion om ligestilling eller mangel på samme. Fotomodeller og skuespillere som Catherine Deneuve, Elizabeth Taylor og Isabella Rossellini huskes af mange.

Samlingen byder på mange godbidder af verdensberømte mode- og kunstfotografer. Nogle nulevende andre ikke. En fællesnævner er imidlertid, at disse verdenskunstnere har stået bag kameraet, og deres navne er ofte mindre kendte, end de objekter, de portrætterede – de fleste der ser Mona Lisa, siger, det er en ‘Leonardo da Vincy’. I fotografiets verden er det anderledes – når vi ser et kendt fotografi af Dronning Elizabeth II, ringer klokken ikke lige med det samme og vi siger ikke ‘det foto dér er en typisk Chris Levine’.

Et fotografi bliver til

Naturligvis er de fleste modefotografier ‘staged’ eller iscenesat ofte gennem længere tid – finurligheden ved fotografier er, at de jo som bekendt kun tager nogle få millisekunder at eksponere, men forud for det har et arbejde pågået (ofte i årevis), med kontrakter, forhandlinger, modeller med primadonnanykker, optagelsesrettigheder, udskiftninger af modeller undervejs, skjulte reklamer, juristerier, forsikringer og store hold af påklædere, designere, stylister og regulært fagpersonale, der sørger for temperatur, lyssætning, backup kameraer og ofte ventilatorer m.m.

Det næste trin er setting og location. Skal optagelsen finde sted i fotografens fotostudio eller atelier? Og i givet fald hvilket et af dem? Det i New York? Eller det i Paris eller London? Det kan også være en location – måske et slot man skal leje sig ind på, eller en dyr restaurant, måske med et hav af statister for at det hele skal se ægte ud – Maxim’s efter lukketid kunne være et godt valg – stedet kan snildt lejes for lidt basører, og der findes naturligvis bookingbureauer, der tager sig af den slags, og man skal være i god tid.

Endelig kan location også være udendørs i en storby – her skal fototilladelserne være på plads. Udendørs optagelser er de dyreste – her kan man vente i dagevis på at få det helt rigtige vejrlig – måske er det solen man går efter, måske i form af en særlig solopgangsbelysning – middagssol er ofte ubrugelig grundet de dumme skygger. Måske håber man på regnvejr, så modellen kan se lidt forpjuset ud, måske i et dyrt herre jakkesæt, der skal se ud som noget, hun har lånt af en venlig mand.

Skal optagelserne finde sted i en ørken – med tilhørende airconditioneret trailerpark? Eller skal man leje en privat Bounty ø og have en pæn lille armada af skibe ved hånden? Her skal der også implementeres catering – man serverer ikke leverpostejklapsammenmadder for Claudia Schiffer (rekordindehaver på over 1000 forsider af modemagasiner) og de andre på settet – måske er fotoshootet på 2-3 dage gange 20 personer med helst tre måltider om dagen plus det løse. Har modellen travlt, og for sikkerhedens skyld, skal der måske være en helikopter til rådighed, et par livlæger o.s.v.

Når alt dette og meget mere er på plads kan selve magien mellem fotografen og modellen blomstre og få råderum – posering, blikke, positur, gestus og mimik er her en kemi og balance, fotografen og modellen skal færdes sammen omkring og betræde ukendt land og skabe kunst, der aldrig er set før – intet kan forceres her. Og måske kasseres hele baduljen af modehuset eller af modemagasinet – eller ud af 6.500 fotografier udvælges et enkelt, man ‘måske’ mener at ville gå videre med.

Som skitseret her, kan og har professionelle verdensbrands og fotografer meget på spil. Fotografier der ligner snapshots på en travl gade i Paris er altså ikke bare lige til – Nej, da vores Andreas Mogensen sprang på en raket ud i rummet, var det ikke en pludselig indskydelse på en ferietur i USA med familien, a la ‘Halløj, kan I bruge en frisk mand? – jeg har ferie tilgode og vil gerne hjælpe lidt til på Spacestation!’

Helmut Newton 1975 Woman Examining Man. Copyright / Courtesy Helmut Newton Foundation. Dette billede tiltrak sig stor opmærksomhed i 1975,

da Calvin Klein brugte det i en modereportage i Vogue-magasinet.

Også Dokumentar Fotografi

I Lindquist’s samling findes også det, man kan kalde ‘dokumentar’ fotografier. Et eksempel på dette er et fotografi med de 4 unge Liverpool drenge, der knapt nok på det tidspunkt kan kalde sig The Beatles. Her er deres allestedsnærværende fotograf Harry Benson (f. 1929) tilstede på et hotelværelse i Paris i 1964, og vil tage et par diskrete fotografier af de unge mænd, mens de spiller kort.

Natten trænger sig på og pludselig bliver de forstyrret af hotellets piccolo, der bringer dem et telegram fra USA – The Beatles er nu røget ind på førstepladsen på U.S.charts med hittet ‘I Wanna Hold Your Hand’ (Som i øvrigt slår deres egen rekord i England med ‘She Loves You’. Og de er herved nu verdensberømte. Fotografiet bliver ikke et med tilbagelænet kortspil, men en regulær pudekamp klokken 3 om natten i en af dobbeltsengene, hvor Lennon ligger nederst (og er ved at blive kvalt), mens Harrison, Star og McCartney flyver rundt i luften mellem hinanden. De har mistet jordforbindelsen, og med god grund! – det er den slags oplysninger og baggrundshistorier Lindquist-parret er eksperter omkring.

Verdenskunst på under en time fra København

FALSTERBO PHOTO ART MUSEUM er i en særklasse for sig og intet under, at Louisiana Museum of Modern Art også er samarbejdspartner med museet. Uhyre mange værker er originaler på den måde at forstå, at de er ‘Limited Editions’ ud af en signeret serie på måske 2-15 værker. Andre er det, der hedder ‘Estate’, hvor der er flere kopier, men som der naturligvis er copyrights på.

For dem der synes, det er spændende finder vi også danske Helena Christensen mellem modellerne, og også en ung og meget mager Brigitte Nielsen pakket ind i en netstrømpe i samlingerne.

Der er skiftende særudstillinger på Falsterbo og således kan fotograferne Richard Avedon og Herb Ritts opleves i øjeblikket og helt frem til 19. januar 2025.

Endelig råder museet også over en gourmet Bistro ‘PERSPEKTIV’, som byder på udsøgte retter til en overkommelig pris, med tilhørende fine vine på menukortet.