HEART: Peter Carlsen – Lost
Billedlige kommentarer fra en excentriker i topform
I installationen ”De døde grise” opleves et crash mellem delikat keramik og et sceneri, som udspiller sig dagligt på gårdene rundt i kongeriget. Foto: Lars Svanholm
✮✮✮✮✮
‘ …… Villy optræder ofte som billedkunstneren Peter Carlsens visuelle alter ego, men i udstillingen ”Lost” på kunstmuseet HEART i Herning er figuren primært retrospektivt til stede …..’
– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Der er meget, der er ”vildt” i relation til Peter Carlsens udstilling på HEART Herning Museum of Contemporary Art. For det første udgør udstillingen den sidste i rækken af en udstillingsserie på museet, der sætter fokus på begreberne ”den vilde natur” og ”det kultiverede landskab” og for det andet var Peter Carlsen en del af et nybrud inden for billedkunsten, der så at sige revitaliserede maleriet som kunstnerisk praksis. Carlsen udgjorde en del af grupperingen ”De Unge Vilde”.
Peter Carlsen deltog i den legendariske udstilling ”Kniven på hovedet” på Tranegården i Gentofte i 1982, som var et direkte udkomme af Carlsens kollegaer, hvoraf flere var studiekammerater på Det Kgl. Danske Kunstakademi, og deres blik ud i Europa, hvor tyske kunstnere havde taget et opgør med den dengang nationale og internationale forstokkede kunstscene, akkurat som man oplevede det inden for rockmusikken med punkens gennembrud få år tidligere.
I det hele taget har iagttagelserne ud i verden samt historiske referencer været en konstant præmis for Carlsens skoling og dette har begavet kunstneren med en kolossal indsigt i kunsthistorie, hvilket tv-seere f.eks. har kunnet opleve i DR’s Kunstquiz.
Kunstneren har her placeret sit alter ego i rollen som ”Naturforvalter-Villy” i en blomstrende rapsmark i et maleri fra 2017.
Foto: Lars Svanholm
Livtag med samfundets bagside
En gennemgående figur i Peter Carlsens værker er figuren Villy, der bærer kunstnerens egne træk. Villy har optrådt i mange af Carlsens værker og har gennemgået adskillige forløb, hvor Villy optræder som en satirisk karakter med henblik på at sætte fokus på, hvad det er for en verden, vi lever i.
Carlsens værker er således ofte kendetegnet ved deres ironiske og samfundssatiriske blik, der kommenterer på temaer som forbrug og velstand, og på trods af, at han ofte har forholdt sig kritisk til emner som aktivistisk krigsførelse og forbrugskultur, peger mange af værkerne i udstillingen på HEART i retning af globale klimatiske udfordringer.
På den måde kan man antyde, at Peter Carlsen tager et langt mere direkte livtag med samfundets bagside, end man har oplevet det tidligere i oliemalerier konkret skabt med et teknisk og konstant overskud. Carlsen er en usædvanlig dygtig maler, men aktuelt er det et centralt og signifikant anderledes scenarium, der stjæler billedet i et af de store udstillingsrum på HEART.
Jeg bliver ganske overrasket over at opleve en installation, hvor et antal døde smågrise udført i keramik er placeret på et stort podium. Keramikken og det morbide motiv giver et crash mellem det delikate og et sceneri, som udspiller sig dagligt på gårdene rundt i kongeriget. I baggrunden kan man se de velkendte malerier af Villy i diverse tilstande.
Helt præcist kan man i skiltningen ved værket læse følgende: »I installationen ”De døde grise” vender Peter Carlsen blikket mod Danmarks svineproduktion, hvor ca. 28.000 smågrise aktuelt dør hver dag«. Otteogtyvetusinde!? Dagligt!! Peter Carlsens fortællende greb er ret genialt i kraft af, at han lader figurer, der indirekte refererer til Bing & Grøndahls fremstilling af fede og veltilfredse smågrise, belyse en så uværdig og brutal behandling af medskabninger.
Nyere malerier med fællestitlen ”Erindring” er malet, så man får en oplevelse af uskarpe og falmede familiefotografier, som tilfører værkerne en enorm grad af autenticitet. Her nr. 1 i serien fra 2024. Foto: Lars Svanholm
Alternativt og overrumplende koncept
Der er langt mellem tilfældene af indignation i samtidskunsten. Ofte oplever man kommentarer til verdens tilstand i slappe og ligegyldige udgaver, som peger pilen udelukkende på kunstnerens eget behov for at gøre sig til et politisk og etisk korrekt væsen, der gerne giver samfundsstrukturerne en på frakken; men desværre ofte med upræcise og flydende udtryk som udkomme.
Det spekulerer jeg lige over, mens jeg bevæger mig ind i et aflangt rum, som Peter Carlsen har indtaget i et nyt, alternativt, overrumplende koncept, og her skal skruen holdes koncentreret i vandet, hvis man vil udlede noget af et eventyrligt stort antal dyr malet på elementer af bølgepap. Store som mindre.
Nu kan man se og opleve – afskrevet fra teksten i udstillingskataloget »godt og vel 45 eksempler på uddøde eller kritisk truede fugle, insekter, padder, fisk, krybdyr og pattedyr malet på affaldspap med gouache, akryl eller oliefarver«. Lige præcis denne installation fungerer i laget mellem flygtighed i kraft af malergrunden og på den anden side Carlsens tekniske begavelse.
Ramt på sanserne
På en modsat væg har kunstneren sat et antal keramiske, cirkulære værker i scene med samme tema. Alvoren bag afstedkommer, at man har svært ved at blive rigtigt fornøjet over de hamrende flotte værker. Udstillingens røde tråd er hele tiden forankret i kollisionen mellem moral og æstetik; men visuelt bliver man uundgåeligt ramt på sine sanser.
Personligt er jeg til gengæld glad for, at man har valgt en retrospektiv tilgang til udstillingens samlede disponering. På den måde bliver man som betragter delagtiggjort i en kunstners tanker på en skøn, forbløffende måde.
Til gengæld er det interessant at opleve nogle af Carlsens seneste oliemalerier, der gengiver noget, der kunne synes som en fjern verden udledt af kunstnerens erindringer, og de har faktisk en fælles titel ”Erindring I-III” og de er malet, så man får en oplevelse af uskarpe og falmede familiefotografier, som tilfører værkerne en enorm grad af autenticitet.
Når Peter Carlsen ser ud i verden, sker der noget, og når Peter Carlsen ser ind i sin egen historik, sker der noget andet, og man kan muligvis godt betegne Carlsen som lidt af en excentriker på den danske kunstscene, men her må det tilføjes, at han er en excentriker i absolut topform. Udstillingen ”Lost” er i kraft af overbevisende billedlige kommentarer til Carlsens verden fænomenal og absolut anbefalelsesværdig.
Tre malerier fra 1980’erne. Fra venstre: ”Farvelære”, Maler Berit Jensen”, ”Farvelære, turkis, gul, sort, ding dong”. Foto: Lars Svanholm
Peter Carlsen er født i 1955 i Holbæk og uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1977-1983. Efterfølgende har han udstillet på en række af gallerier og kunstmuseer og er repræsenteret i adskillige museumssamlinger. Udstillingen ”Peter Carlsen – Lost” kan opleves på HEART Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning, frem til d. 7. december 2025.
HEART: Peter Carlsen – Lost – se mere her
Coverfoto: Udsnit af godt og vel 45 eksempler på uddøde eller kritisk truede fugle, insekter, padder, fisk, krybdyr og pattedyr malet på affaldspap med gouache, akryl eller oliefarver. Her bl.a. eksemplificeret ved kinesisk spadestør, blåbuk, brilleskarv og kejserspætte. Foto: Lars Svanholm
HEART: Lost er anmeldt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION
Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm