Hjernegymnastik – Positiv anstrengelse og mental skarphed

 

Fitness for de små grå

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ….. Man kan kun være taknemmelig og efter bedste evne passe på gaven – sin hjerne ….’

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjernen er værd at passe på. Det unikke organ, der er blevet kaldt den mest komplekse substans i universet, rummer et menneskes identitet, styrer utallige kropsfunktioner og sætter personen i stand til at agere, kommunikere og kreere. Men hjernen kan også blive ramt af sygdom og forfald. Det vil vi gerne undgå, hvis vi kan.

 

En af Danmarks førende forskere på området, Kamilla Woznica Miskowiak, har gode råd om, hvordan vi passer på hjernen. Hun er professor i kognitiv neuropsykiatri og ved virkelig meget om, hvordan sind og hjerne fungerer. Men hun er også god til at formidle sin viden. Sammen med videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har hun udgivet bogen ”Hjernegymnastik” med undertitlen ”Positiv anstrengelse og mental skarphed”. Man skal vel forstå det sådan, at den ”mentale skarphed” er målet, og den ”positive anstrengelse”, hjernegymnastikken, er midlet.

 

Bogen er vellykket i den forstand, at den er klart disponeret og let at læse. Dens letløbende tekst virker næsten som afskrift af mundtlig kommunikation mellem en vidende person og en elev, der ikke ved meget om tingene. Med andre ord: Vi kan alle sammen være med.

Hold de små grå celler i gang

Undervejs bliver der givet en del baggrundsviden, og indimellem kommer der gode råd. Fofatternes forslag til os er ikke overraskende, men det er værdifuldt at få dem fra en fagperson.

 

Først og fremmest har hjernen godt af at blive brugt. Faktisk har den brug for at blive brugt, for vores kognitive fitness afhænger i høj grad af træning. Use it or lose it, er et af budskaberne i bogen. Hvis vi arbejder bevidst på at holde de små grå celler i gang, har vi en chance for at udskyde eller mindske hjernens forfald. Hvordan gør man det?

 

Hvis man har små børn, gør man dem en stor tjeneste ved at læse højt for dem. Også et godt ordforråd forstærker de kognitive evner. Så man fornemmer, at overdreven brug af babysprog ikke anbefales.

 

Hvis man vil gøre noget rigtig godt for sit barn, skal man give det mulighed for at spille et musikinstrument. At betjene et instrument indbefatter motoriske og mange andre færdigheder, som er med til at tune hjernen. Forskere har påvist, at to års musikundervisning har medført ændringer i selve hjernestrukturen.

 

Et råd, der kan gives til både børn og voksne, er at lære et ekstra sprog og at veksle mellem flere sprog til daglig.

Hverken for lidt eller for meget

Bogtitlen rummer udtrykket ”positiv anstrengelse”. Forfatterne peger på, at det værste, vi kan gøre ved en hjerne, er at anstrenge den for lidt. Vi er født med en vis dovenskab. Hvad fysikken angår, frister dovenskaben os til for eksempel at bruge elevator i stedet for at gå op ad trapper. Mentalt set kan vi være lige så dovne. Men hvis vi alt for ofte kobler fra og lader computere huske og lave regnestykker for os (fylder os med ”mentale popcorn”, som forfatterne siger), forringer vi evnen til selv at bruge hovedet.

 

Overanstrengelse af hjernen og kroppen kan give stress og andre problemer, men underanstrengelse er lige så farligt. Imellem de to ekstremer må der findes en gylden middelvej, hvor både hovedet og kroppen får nogle opgaver, der stiller rimelige krav til dem. Bogen foreslår, at man prøver at huske en indkøbsseddel udenad; at man indprenter sig sine kontonumre og passwords; at man øver sig i at huske venners telefonnumre og bilers nummerplader. Og at man for eksempel prøver at lære sig et nyt sprog.

 

”Alt hvad du foretager dig som kræver noget af dig, og hvor du bliver en smule forpustet både fysisk og mentalt, er den milde, gavnlige stress,” siger Miskowiak (hvis navn vistnok staves forkert 9 gange i bogens litteraturliste) og Koldbye.

Livsholdning

Forsøg har givet det bemærkelsesværdige resultat, at mennesker med et lyst sind generelt lever længere end dem, der ser sort på tingene. Hvis man vil holde sin hjerne og sin krop i så god stand som muligt, har det positive livssyn stor betydning. Forfatterne foreslår: ”Hvis man ikke i forvejen har et lyst sind, kan man øve sig på det ved bevidst at fokusere på positive aspekter i sin hverdag.” Man kan for eksempel skrive en dagbog over ting, man er taknemmelig for.

 

Et andet overraskende forskningsresultat er, at mennesker, der har et aktivt liv med passende brug af hovedet og positiv livsholdning, kan være mentalt set velfungerende højt op i årene, selv om de rent faktisk lider af Alzheimers sygdom. Det viser sig, at en hjerne, der bliver holdt i gang, finder metoder til at fortsætte sine funktioner og komme uden om de stopklodser, der kan opstå i hjernen.

En gave

Også i bredere forstand må det regnes for værdifuldt, at man holder gang i sin tænkning. Som bekendt er ”the Oxford word of the year” for 2024 begrebet ”brain rot”, et udtryk, der har at gøre med det modstandsløse forbrug af digitalt materiale fra alverdens medier. Det får billedligt talt hjernen til at gå i forrådnelse.

 

Tabet af fordybelse er farligt. Hvis vi ikke vil bruge hovedet til selvstændig tænkning, får vi aldrig sat os ind i noget som helst. En populisme, vi ikke selv gennemskuer, kan let rive os med.

 

Nu er der altså en bog, der i det mindste giver os et puf i retning af mental fitnesstræning. Man kan spørge, hvem man tør give den til som gave. At forære nogen en bog om at bruge hovedet, kunne jo virke som en kritik – lidt ligesom at forære sin ægtefælle en kogebog. Men man kan jo begynde med at købe bogen til sig selv og så snakke med andre om den.

 

Den største gave må siges at være hjernen selv. At vi har dette fantastiske organ, der både er kroppens driftsleder, hjemsted for vores identitet og lager for vores hukommelse, trodser enhver beskrivelse. Den komplekse hjerne har flere evner, end den selv kan fatte. Derfor må den vække både beundring og undren, og det kan være svært at finde en forklaring på dens eksistens, som er tilfredsstillende for dens eget intellekt.

 

Man kan kun være taknemmelig og efter bedste evne passe på gaven.

 

 

 

 

 

Hjernegymnastik – Positiv anstrengelse og mental skarphed er forfattet af Kamilla Woznica Miskowiak og Charlotte Koldbye. Og udgivet på Forlaget Grønningen 1

 

 

 

Hjernegymnastik – Positiv anstrengelse og mental skarphed – se mere her

 

 

 

 

Hjernegymnastik – Positiv anstrengelse og mental skarphed er anmeldt af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm