KUNSTEN: Vivian Maier

Barnepigens sikre øje

Vivian Maier: Selvportræt. © Estate of Vivian Maier, Courtesy of Maloof Collection and Howard Greenberg Gallery, NY

✮✮✮✮✮

‘ …. den mystiske og nu mytiske fotograf Vivian Maier var en offentlig hemmelighed i sin levetid, men nu viser Kunsten i Aalborg et plausibelt udsnit af hendes værker ……’

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

I et filmklip i dokumentarfilmen ’Finding Vivian Maier’ ses hovedpersonen i et smalfilmsklip lege med nogle af de børn, hun var ansat til at være barnepige for hos en familie i Chicago. En detalje i filmklippet virkede dog en anelse besynderlig.

Mens Vivian løb rundt i familiens have med børnene, hang et ret anseeligt Rolleiflex-kamera i en rem om halsen på Maier, og netop dette kamera skulle efter hendes død i 2009 vise sig at få en stor betydning for hendes posthume renommé.

Ved en auktion opkøbte den unge ejendomsmægler John Maloof ganske kort inden Maiers død et antal kasser fyldt med fotografier og negativer, og det gik hurtigt op for Maloof, at det var skatkister af fotografisk materiale af den totalt ukendte Vivian Maier, han havde erhvervet sig.

Vivian Maier: ‘New York, June 1954’. Kontaktark. ©Estate of Vivian Maier,

Courtesy of Maloof Collection and Howard Greenberg Gallery, NY. Affotografering: Lars Svanholm

Barnepige i Chicago

Derefter gik en lang proces i gang. Maloof fik katalogiseret de mange fotografier og scannet en stak af de efterladte negativer, og han blev i høj grad bekræftet i, at Vivian Maier var en fotokunstner med et ret sikkert øje.

Ikke blot går Maloof i gang med at skabe en form for struktur i samlingen. Han giver sig samtidigt i kast med at finde ud af, hvem denne Vivian Maier var, og hvad hun havde beskæftiget sig med i levende live.

Det viser sig, at hun primært ernærede sig som barnepige hos familier i Chicago, hvorfra en stor del af de mange fotografier i sagens natur har deres ophav. Der findes dog i tusindvis af fotografier fra New York, og senere finder man ud af, at Vivian Maier har fotograferet rundt i verden samt i Frankrig, hvor hun sammen med sin mor tilbragte en del af sin barndom og tidligste ungdom.

Historien om Vivian Maier viser sig hurtigt som en ganske kompleks fortælling, der vidner om et højst excentrisk individ, der aldrig gik på kompromis med hensyn til, hvad og hvem hun fotograferede.

Jeg er ret sikker på, at hendes ret kostbare Rolleiflex-kamera, som udmærker sig ved brugen af negativer i det såkaldte mellemformat, meget større end de for tiden gængse 35 mm-film, har givet hende nogle fortrin i kraft af, at hun sikkert er blevet betragtet som professionel fotograf.

Vivian Maier: New York, 1953. © Estate of Vivian Maier, Courtesy of Maloof Collection and Howard Greenberg Gallery, NY

Samfundets bagsider og minimalistiske kompositioner

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg viser nu et beskedent udsnit af Vivian Maiers sindssygt omfattende produktion. Til gengæld viser udstillingen samtidigt Maier som en kunstner, der på den ene side ville vise samfundets bagsider i et, i hendes version, nærmest klasseopdelt USA, og på den anden side versioner af, hvad fotografiet er i stand til i nærmest minimalistiske kompositioner.

Det kunne være nærliggende at beskrive Vivian Maier som en socialrealistisk fotograf, som historisk ligger i forlængelse af, hvad den danskfødte, amerikanske fotograf Jacob A. Riis (1849-1914) skildrede af fattigdom og armod i New York.

Der er dog et langt spring, ikke mindst i tid, til Vivian Maiers livsforløb. Hun skildrede i bogstavelig forstand alt, hvad hun mødte på sin vej, og beretningen vil vide, at hun ikke tøvede, hvis det var muligt, at få det rette motiv foreviget.

Vivian Maier: Chicago 1978. © Estate of Vivian Maier, Courtesy of Maloof Collection and Howard Greenberg Gallery, NY

Det er indlysende, at Vivian Maiers liv og eksistens har været en offentlig hemmelighed på grund af hendes indgroede modstand i forhold til at optræde i et offentligt rum. Her befandt hun sig udelukkende, når motiverne krævede at blive fastlåst på negativer.

Så godt som ingen vidste, hvilket værk hun efterlod sig, og det er stærkt bekymrende at tænke på, hvad der ville være sket med de mange værker, hvis ikke en ung mand, John Maloof, havde givet et bud på få hundrede dollars for nogle kasser med tusindvis af fotos og negativer for faktisk ikke særlig mange år siden.

Siden lanceringen af Maiers fotografier har hun opnået en posthum status som en pioner inden for den genre, man kalder street photography, og hun er blevet udstillet overalt i verden, ikke mindst begrundet i John Maloofs investering og indsats.