KUNSTHAL CHARLOTTENBORG – efterår 2024

Francis Upritchard – Any Noise Annoys an Oyster

Poetics of Encryption – Kunst og kunstig intelligens

✮✮✮✮✮

‘ ….. her belyses tidens hotteste emner og det skal opleves …….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Kunsthal Charlottenborgs efterårsudstilling er slået stort op. De to udstillinger er mangefacetterede og åbner på alle måder døre op, ind til ukendte verdener. Hele bygningens smukke lokaler bliver udnyttet til sidste kvadratcentimeter.

Francis Upritchard – Any Noise Annoys an Oyster

Francis Upritchard (f.1976), er født på New Zealand og nu bosat i London. Hun er en alsidig kunstner og arbejder i mange materialer, såsom gips, bronze, stof, glas, balata samt andet.

Balata er en form for naturgummi fra Brasilien, fremstillet i 40’erne. I USA blev materialet importeret til at fremstille produkter som maskintilbehør, golfbolde og undervandskabler. Eksporten til industrisektoren aftog i midten af 1950’erne, fordi man gik over til syntetisk gummi og lokalbefolkningen begyndte at bruge materialet til kunsthåndværk. Man kan kun høste hvert ottende år, og det skal ske i regntiden. Et 15 meter højt træ giver op til 18 liter latex. Udover de lokale er det kun Francis Upritchard som får lov til at købe materialet. Et fascinerende materiale at bruge til skulpturer.

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG – efterår 2024

En Whistleblower

Francis verden er finurlig og hun arbejder på tværs af konventioner og normer. Hendes værker har mange forskellige ansigter og hun er både billedkunstner, skulptør og kunsthåndværker. Hendes motivverden er fyldt med symboler og hints til det bestående samfund. F.eks. er en figur der sidder og spiller fløjte, betegnet som en Whistleblower. Fikst. Hendes figurer vil jeg nærmest betegne som uforudsigelige, fordi de kan indtage alle former og intentioner. Hun har nogle store skulpturer, der kunne være trådt direkte ud af en science fiction film. Andre er små og sirlige, med minutiøse detaljer. Hendes dukkeagtige figurer er fabelagtigt livagtige. Francis formår at give sine figurer et særligt liv.

Francis Upritchard

Vittige og groteske

Det vil være vanskeligt at sætte en stil på Francis kunst, og det er kun godt, for hun boltrer sig i sine værker i alt, der kunne være inspireret af fabeldyr, mytologiske væsener, oldtidskunst, asiatisk, europæisk kunst m.m. De udstillede genstande kræver en ekstra runde i udstillingslokalerne. Når du går endnu en runde, opleves figurerne mere levende og absolut pågående. Der er mange af dem og de har alle helt egne personligheder. De bliver næsten levende. Kvinden med spejlet drejer sig næsten for at se sig selv og kvinden med trutmunden smiler. De er virkelig vittige, nærmende sig det groteske.

Francis Upritchard er opfindsom og produktiv. Det bliver interessant at se, hvad hun vil byde ind med i fremtiden.

Poetics of Encryption – Kunst og kunstig intelligens

Gruppeudstillingen Poetics of Encryption – Kunst og kunstig intelligens, er en kompliceret udstilling. Vi mennesker har altid set med skepsis på nye tiltag, lige fra glødepæren blev opfundet og nu til kunstig intelligens.

Hvordan skal vi forholde os til den nye, for nogle, åbenbaring, og for andre en direkte vej mod afgrunden? Vi har endnu ingen ide om, hvor stort omfanget af AI kan blive. Den er allerede i brug mange steder og jeg tror, det bliver vanskeligt at stoppe udviklingen.

Poetics of Encryption – Kunst og kunstig intelligens

AI – når det er bedst/værst

Vi kan måske stoppe et udbredt misbrug, hvis vi allerede nu kan forstå, at det kan have uanede konsekvenser. Men hånden på hjertet, ved vi det jo ikke. 1000 internationale eksperter og erhvervsledere underskrev sidste år en fælles erklæring, der skulle opfordre til at slå bremserne i, for udviklingen af kunstig intelligens. De mener, at nye teknologier kan være skadelige for menneskeheden. Hvad er man bange for? Og kan man standse udviklingen? Hvordan tror samtidskunstnerne at den hastige udvikling af kunstig intelligens vil påvirke kunsten og samfundet? Det er en ordentlig mundfuld at tage fat på, men Poetics of Encryption lægger arm med disse problemstillinger.

38 kunstnere

Der sættes spørgsmålstegn ved de etiske aspekter, når man har adgang til fascinerende tekniske muligheder ved brugen af ny teknologi og kunstig intelligens. 38 danske og internationale kunstnere giver deres bud på fremtiden i en højteknologisk verden, hvor den kunstige intelligens er primær. Jeg må indrømme at udstillingen ikke er lige at gå til, den kræver sin tilskuer. Man skal give sig god tid og læse plancherne omhyggeligt og se videoerne og filmene. Det er til tider mere end overvældende, men meget spændende. Jeg blev i tvivl om jeg kiggede ind i en fremtid jeg ville kunne lide og det er det der er udstillingens mission. Udstillingen giver utroligt mange bud på, hvad der kan vente os fremadrettet og det er både spændende og uhyggeligt.

Poetics of Encryption – Kunst og kunstig intelligens

Tre afsnit

Udstillingen er delt op i tre afsnit der handler om følgende: Black Site – følelsen af at være lukket inde i en teknologisk grav, Black Box – udelukket fra at få indblik i produkter og systemer, og Black Hole – er tilstanden af nedlukning – udtryk der illustrerer, hvordan de nye teknologier indfanger brugerne og hvordan de i al hemmelighed opererer.

Vi er ikke i stand til at genkende tid og sted. Vi bliver (vild)ført gennem et skjult landskab af veje og vildveje. Her kan vi gå på opdagelse i en hemmelig digital verden og blive konfronteret med konspiratorisk scenarietænkning, prøve at få øje på de skjulte dagsordener eller bare gå på oplevelse i en ny verden.

Du kan bl.a. opleve Kate Crawford og Vladan Jolers overvældende diagram Calculating Empires (2023), der forsøger at kortlægge, hvordan magt og teknologi siden 1500-tallet er blevet flettet sammen. Trevor Paglens interaktive videoinstallation Faces of ImageNet (2022) demonstrerer problematikker med den nye teknologi inden for ansigtsgenkendelse, når det kategoriserer de besøgende ud fra den kunstige intelligens’ træningsdata.

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG – efterår 2024

På denne højtflyvende udstilling belyses et af tidens hotteste emner og det skal opleves. De tunge mørklægningsgardiner har to missioner: De skal holde rummene adskilt p.g.a., at de mange videoer og film ikke skal blandes sammen og distrahere tilskueren, og de skærmer rummene af fra hinanden, så hvert rum bliver en total ny oplevelse. Poetics of Encryption, krypteringens poetik, rusker op i nogle fordomme og i sidste ende er det jo tilskueren som selv skal tage stilling. Udstillingen er produceret i samarbejde med KW i Berlin.

Deltagende kunstnere: Nora Al-Badri, Morehshin Allahyari, Emmanuel Van der Auwera, Gillian Brett, Émilie Brout & Maxime Marion, Nanna Debois Buhl, Julian Charrière, Joshua Citarella, Clusterduck, Juan Covelli, Kate Crawford, Sterling Crispin, Simon Denny, enorê, Mathias Gramoso, Jürgen Mayer H., Roger Hiorns, Tilman Hornig, Vladan Joler, Daniel Keller, Andrea Khôra, Jonna Kina, Kristian Kragelund, Juliana Cerqueira Leite, Eva & Franco Mattes, Carsten Nicolai, Simone C Niquille, Trevor Paglen, Matthias Planitzer, Jon Rafman, Rachel Rossin, Sebastian Schmieg, Charles Stankievech, Most Dismal Swamp, Troika, Nico Vascellari. Udstillingen er kurateret af Nadim Samman.

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG – efterår 2024