Kunstmuseum Brandts: Jens Juel

UNDER HUDEN

Jens Juel: Selvportræt – det måbende

✮✮✮✮✮

' …… UNDER HUDEN er strålende kurateret ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Ingen tvivl om at Jens Juel, 1745-1802, er en af vores største portrætmalere. Hvis man skulle have været i tvivl, behøver man blot kaste et blik på Kunstmuseum Brandts stort anlagte udstilling. Den er intet mindre end fremragende. Det er første gang i 30 år, at vi har mulighed for at se så mange af mestermaleren Jens Juels billeder. Den er en tur værd fra København. Glem heller ikke at Odense ligger tættere på end du tror. Tillige med har byen mange andre oplevelser at byde på f.eks. Carl Nielsen museet, Johannes Larsen Museet, Carl Nielsen- og H. C. Andersens hus.

Overklassen

Jens Juel malede den danske overklasse. Han tog sig god betaling for det, uden blusel, og han var populær. Han portrætterede simpelthen dem, der var noget ved musikken. Kongelige, videnskabsmænd, velhavere, samt andre indflydelsesrige personer. Han formåede at etablere et storstilet netværk. Hvis man var på øverste hylde i samfundet, skulle man have malet sit kontrafej af Jens Juel. I hans aktive periode fra han var 25 år, malede han ca. 800 malerier. Det vil jo være helt utopisk at tro Jens Juel selv kunne have været i stand til at male så mange billeder. Han havde en del assistenter, og var selv inde over værkerne, for at give dem et finish.

Og det er netop dette sidste unikke touch, der blev et slags ’varemærke’ hos Jens Juel: Han malede hud som ingen andre. Hans portrætter udstråler vitalitet og dynamik, og det skyldes ikke mindst måden hans portrætters personers hud så ud. Juel kunne noget med at male den så man associerer til marcipan. Alle de portrætterede personer ser usædvanligt friske og sunde ud, med røde kinder og lydefri teint. Hænderne og de steder vi ellers kan se hud, der er den ’marcipanagtig’ lækker. Du får næsten lyst til at røre ved den og ’smage’ på den. Personerne på Juels malerier har for det meste ingen rynker, ar eller andet der kunne ’skæmme’ udseendet. Om de virkelig så sådan ud må stå hen i det uvisse, men det meste skyldtes nok sminke, eller rettere, nok hans enestående malerteknik.

Jens Juel: Jacqueline H.E. Sénebier, f. Morsie 1778. Merete og Bo Krølls privatsamling

Jens Juel – Under huden. Udstillingsfoto: David Stjernholm

Er din hud af marcipan? Tag et kig

På udstillingen er der sat en slags lang sminkedisk op. Der hænger ovale spejle i en række på væggen, og da Jens Juel havde sin glansperiode, havde de fleste spejle denne form. Så når du ser på dig selv i spejlene, får du en fornemmelse af, hvordan du ville have set ud på den tid. Altså med lidt god fantasi! Der er prøver på hvilke produkter man brugte for at forskønne sit udseende med, samt du kan fornemme hvor meget pudder de brugte på deres parykker. På bordet er der fjer og pudderkvaster man sminkede sig mig og meget andet. Godt for forståelsen.

UNDER HUDEN

Udstillingen hedder UNDER HUDEN og det kan indebære mange ting. Det kan selvfølgelig heller ikke undgås, at man kommer ind på, at det var i den periode nogle af Jens Juels kunder havde bygget deres formuer op gennem trekantshandel mellem Danmark, Dansk-Vestindien og Afrika. Der blev bl.a. også sejlet store mængder af sukker hjem til Danmark, der blev kaldt det hvide guld. Ingen af personerne på hans portrætter, er fremstillet med bare en lille reference til den periode.

Jens Juel

Vi ved desværre ikke meget om Jens Juels arbejdsgange eller privatliv, han har ikke efterladt dagbøger, breve eller notater. Vi kan derfor ikke forholde os til hans liv og færden, ej heller hans politiske ståsted. Så måske har han været mere bevidst om sine politiske standpunkter end først antaget.

Jens Juel, 1745-1802, blev født på Fyn. I 1760 blev han elev hos Michael Gehrmann i Hamborg. I 1765 begyndte han at studere på kunstakademiet i København. Fra 1772-1779 var Juel i bl.a. Firenze, Rom Napoli, Paris og Geneve. I 1780 vendte han hjem til Danmark. Samme år blev han udnævnt til hofmaler. Han var sin tids største maler.

Jens Juel: En holstensk pige. 1766-1767, Statens Museum for Kunst

Ikke kun portrætter

I den periode Jens Juel levede og i hans kunstneriske virke, skete store omvæltninger i Europa og det ses tydeligt i hans værker. Oplysningstiden var i fuldt flor og den franske revolution tog tilløb i 1789. Rousseau var en af dem der prægede udviklingen. De næste år var mærket af mange omvæltninger. Det synes ikke at have påvirket Juel, andet end at hans portrætter skildrede tidens tendenser.

Og dog. I et hans malerier giver han tilskueren hele pakken fra den nye tid. En løbende legende dreng foran den første, efter sigende, legeplads i Danmark. Billedet hedder ’Løbende dreng’. Jean- Jacques Rousseau, 1712-1778, var en filosof, som havde stor indflydelse på tidens mentale, uddannelses- og psykologiske udvikling. Han gik bl.a. ind for et nyt syn på børneopdragelse, hvor pædagogikken var baseret på fornuft og respekt overfor barnet. Samtidigt skulle børn have lov til at udfolde sig og lege.

Den omfattende udstilling er delt op i to afdelinger. Den ene er helliget Juels mere klassiske portrætter. Den anden er meget blandet og viser flere mere overraskende sider af kunstneren.

Den såkaldte scenografi bryder det stramme setup. I kontrast til de voluminøse antikke guldrammer, har man beklædt bænkene i rummene med sølvbetræk og malet alle væggene i pastelfarver. De virker som luftige pudderparykker og sart hvid hud. Ret overraskende. UNDER HUDEN er strålende kurateret.