LOUISIANA: Nye værker i samlingen 2022-2025

Diane Arbus. Teenage couple on Hudson Street, N.Y.C., 1963
Gelatin silver print, sheet: 50.8 x 40.6 cm. Art Gallery of Ontario.

✮✮✮✮✮

' ….. al stor kunst har som regel en markant symbolværdi, der kan nyfortolkes af de følgende generationer …. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Nye værker på Louisiana

Louisiana viser i de kommende måneder et udvalg af de mange nye værker, som er blevet erhvervet og doneret til samlingen mellem 2022-2025.

Det ældste værk er et selvportræt af Diane Arbus, og de nyeste er af Gauri Gill og Issy Wood. I alt dækker udstillingen 137 værker af knap 80 kunstnere. Ud af dem er 42 nye kunstnere i museets samling – heriblandt El Anatsui, Marlene Dumas, Martha Rosler, Ed Ruscha og Amy Sillman.

Genremæssigt spænder udstillingen vidt. Idet den omfatter både maleri, foto, skulptur, video og installationer. Blandt de gamle kendinge, som KULTURINFORMATIONs mange anmeldere har anmeldt, er navne som Pia Arke, Firelei Báez, Dana Schutz, Richard Prince, Alex Da Corte, Jon Rafman, Ragnar Kjartansson, Diane Arbus, Robert Longo og Gauri Gill m.fl.

Installationsfoto fra Giacomettirummet på Louisina. Giacomettis “Den gående mand” møder Marlene Dumas’ “Mourning Marsyas”, 2024. Olie på lærred, 300 x 100 cm. Foto: Niels Lyksted.

Sværvægtere

Heldigvis byder præsentationen også på møder med flere af den moderne kunsts sande sværvægtere og deres fortolkninger af velkendte myter, materialer og tematikker. Her er Marlene Dumas' skildring af den græske legende om Marsyas (“Mourning Marsyas”) i Giaclometti Salen og Martha Roslers ikoniske serie om Vietnamkrigen, “House Beautiful: Bringing the War Home”.

Paul McCarthy & Mike Kelleys installation “Heidi” er en grum og ikonisk parafrase over alpeidyl fra 1992. Og så er her flere værker af Ed Ruscha, der regnes som selve mesteren, når det gælder om at fortolke udviklingen af den moderne visuelle kultur i og omkring Los Angeles.

Paul McCarthy & Mike Kelleys installation “Heidi” (1992). En bearbejdelse af den klassiske romanfortælling om naturens Heidi – her omsat til en absurd og grotesk fortælling om natur og civilisation. Foto: Niels Lyksted.

Nedslag

Da udstillingen “Nye værker i samlingen 2022-2025” rummer et stort antal kunstnere og kunstværker, der ikke nødvendigvis er bundet sammen af et tema, en periode eller en isme, er det halsløs gerning at forsøge at skrive en traditionel anmeldelse.

I det følgende vil jeg derfor blot slå ned på enkelte værker, der på en eller anden måde skiller sig ud og dermed har fanget min interesse. Det gælder såvel værker af velkendte kunstnere som værker af mig ubekendte kunstnere, som jeg kunne tænke mig at lære nærmere at kende.

I misbrugets helvede

Et af de værker, der fængslede mig mest, var uden tvivl den amerikanske fotograf og aktivist Nan Goldins nyeste hovedværk “Memory Lost”.

Der er tale om et godt 24 minutter langt diasshow, der både er intimt, poetisk, fængslende og hjerteskærende – og som kredser om misbrug, venskab, kærlighed, afsavn og tab.

Man føler, at man er blandt de lidende takket være videoens skarpe / uskarpe og farvede billeder, der går tæt på de portrætterede og detaljer i deres miljø, i klaustrofobiske rum og mørke landskaber. Læg hertil en forrygende lydside, der byder på et fantastisk musikalsk mix af vidt forskellige stilarter og effekter. Alene den er en oplevelses værd. Jeg tror endda, at den kan stå alene.

Værket er baseret på Goldins egne erfaringer med det smertestillende præparat OxyContin, der i høj grad har medvirket til opioid-epidemien i USA.

“Memory Lost” skal jeg bestemt gense, når jeg til januar vender tilbage for at anmelde udstillingen med Basquiat.

Mere gru

Mens vi er ved de gruopvækkende ting, må jeg naturligvis nævne Paul McCarthy & Mike Kelleys installation “Heidi” (1992). Værket leder umiddelbart tankerne hen på Kaari Upsons “Dukkehus” (2017-19), der også gemmer på alskens rædsler. Hendes værk, der for nylig blev vist på Louisiana, må helt sikkert være inspireret af de to herrers installation. Læs chefredaktør, Hillestrøms anmeldelse af Upson her

“Heidi” er en bearbejdelse af den klassiske romanfortælling om naturens Heidi – her omsat til en absurd og grotesk fortælling om natur og civilisation. Spoiler alert: alt går galt!

Grotesk offentlig process

Mens vi er ved det groteske, kommer vi ikke uden om Dana Schutz’ maleri "The Public Process”, som blev skabt til udstillingen på Louisiana i 2023. Det er et monumentalt værk på knap 3 x 6 meter.

Værket er som sædvanligt hos Schutz på en gang groteskt og satirisk. Denne gang henviser kunstneren til demokratiske procedurer, til domstole og til sociale dramaer, hvor noget afgøres foran alles øjne.

"The Public Process” kan oplagt tolkes som et billede af de aktuelle tilstande i Trumps Amerika, hvor samfundet er præget af dybe interessemodsætninger og hvor alt, der kan gå galt, også går galt!

Dana Schutz’ maleri "The Public Process”, 2022. Henviser til demokratiske procedurer, til domstole og til sociale dramaer, hvor noget afgøres foran alles øjne. Det monumentale værk måler knap 3 x 6 meter. Foto: Niels Lyksted.

Krig, kapitalisme og kønsroller

Mens vi er ved USA, må jeg også nævne Martha Roslers klassiske fotomontage “House Beautiful: Bringing the War Home”, 1967-1972. Serien består af 20 fotos, der skiftevis præsenterer lækre interiørbilleder fra det amerikanske boligmagasin “House Beautiful” og pressefotos af sårede vietnamesere og amerikanske soldater. Jo, krigen udspilles lige uden for vores trygge og smukt designede hjem.

I dag tænker vi umiddelbart på krigen i Ukraine – ikke Vietnamkrigen. Men bemærk: Rosler lod også værket henvise til datidens forbrugsmønstre og ikke mindst kønsroller, hvor hjemmet var kvindens domæne. Her væves krig, kapitalisme og kønsroller sammen.

Martha Roslers klassiske fotomontage “House Beautiful: Bringing the War Home”, 1967-1972. Her væves krig, kapitalisme og kønsroller sammen. Foto: Niels Lyksted.

Skudhuller

Mens vi er ved skyderierne, kommer vi ikke uden om Robert Longo og hans visuelt stærke s/h tegninger i kæmpeformat. De gjorde stort indtryk på mig ved Louisianas nylige udstilling. Herfra stammer to nyerhvervelser.

Det første billede handler om den unge iranske kvinde, der blev skudt af sædelighedspolitiet, da hendes påklædning ikke faldt i deres smag. Det andet viser en rude, der er gennemhullet af skud efter et voldeligt opgør i USA – naturligvis. Det havde dog været mere oplagt at anskaffe det tilsvarende billede, som er baseret på et foto af skyderiet ved Krudttønden i København.

Flygtninge

Et af de mest bevægende værker på udstillingen er El Anatsui’s “Akua’s Surviving Children”, 1996. Værket viser en række figurer samlet i en langstrakt procession. Figurerne er skabt af drivtømmer med tydelige spor af havets påvirkning. Anatsui arbejder typisk med fundne, beskedne materialer og deres symbolske potentiale.

Værket blev skabt i Danmark i forbindelse med festivalen “Images of Africa” i 1996. Det symboliserer den transatlantiske slavehandel fra 1670'erne og ind i 1800-tallet, hvor Danmark fragtede slavegjorte fra den såkaldte “Guldkyst” i Ghana til de danske kolonier i Caribien.

Drivtømmeret fandt kunstneren langs kysten ved Hellebæk, cirka 20 kilometer nord for Louisiana. Ved anskaffelsen af værket knap tre årtier senere har det endeligt fået et hjem tæt på, hvor det blev skabt. (En del af Louisianas udstilling “Havet” i 2024-2025 – Læs Louise Freverts anmeldelse her).

El Anatsui, Akua’s Surviving Children, 1996. Værket symboliserer den transatlantiske slavehandel fra 1670erne og ind i 1800-tallet, hvor Danmark fragtede slavegjorte fra den såkaldte “Guldkyst” i Ghana til de danske kolonier i Caribien. Foto: Niels Lyksted.

Da jeg fik øje på “Akua’s Surviving Children” på den aktuelle udstilling, tænkte jeg straks på flygtningebørn fra de utallige flygtningebåde, der årligt afgår mod Europa. Børnene (og deres forældre) havner ikke sjældent som drivtømmer på havene omkring Europa. Men heldigvis overlevede Akuas børn!

Al stor kunst har som regel en markant symbolværdi, der kan nyfortolkes af de følgende generationer. Og det formår El Anatsui’s værk.

Det var en række nedslag, som jeg umiddelbart fandt interessante, men der er meget andet af stor værdi på udstillingen. Gå selv på opdagelse!

Kort sagt

En spændende og alsidig udstilling, der præsenterer en fornem og uhyre omfattende samling af nyanskaffelser. Samtidig løfter den sløret for, hvad vi kan forvente at opleve på Louisiana i de kommende år. Glæd jer, der er meget at se frem til!

Shara Hughes, Collide, 2022. Olie, akryl og farvestof på lærred, 292,1 x 396,2 cm. Foto: Louisiana / Niels Fabæk

LOUISIANA: Nye værker i samlingen 2022-2025. På udstillingen vises værker af følgende kunstnere: El Anatsui, Gunnar Aagaard Andersen, Diane Arbus, Pia Arke, Lutz Bacher, Alvaro Barrington, Pauline Boudry & Renate Lorenz, Elina Brotherus, Cecily Brown, Dora Budor, Andrea Büttner, Daya Cahen, George Condo, Bruce Conner, Alex Da Corte, A K Dolven, Marlene Dumas, Flavia Gandolfo, General Idea, Poul Gernes, Gauri Gill & Rajesh Vangad, Gauri Gill, Nan Goldin, Paul Graham, Rodney Graham, Shara Hughes, Tao Hui, Dorothy Iannone, Arthur Jafa, Ann Veronica Janssens, Yu Ji, Rashid Johnson, Asger Jorn, Barbara Kasten, Ragnar Kjartansson, Kiki Kogelnik, Jannis Kounellis, Firenze Lai, Zoe Leonard, Candice Lin, Robert Longo, Michel Majerus, Calvin Marcus, Marisol, Paul McCarthy & Mike Kelley, Julie Mehretu, Louise Nevelson, Catherine Opie, Frida Orupabo, Yuri Pattison, Richard Prince, Tal R, Jon Rafman, Pipilotti Rist, Bunny Rogers, Martha Rosler, Susan Rothenberg, Mika Rottenberg & Mahyad Tousi, Ed Ruscha, Dana Schutz, Zineb Sedira, Ana Segovia, Allan Sekula, Ding Shiwei, Amy Sillman, Mladen Stilinovi, Superflex, Wolfgang Tillmans, Rosemarie Trockel, Carrie Mae Weems, Issy Wood og Cheng Xinhao.

LOUISIANA: Nye værker i samlingen 2022-2025 vises frem til 6. april 2026. Se mere her

LOUISIANA: Nye værker i samlingen 2022-2025. Coverfoto: Installationsfoto. Fra venstre: Julie Mehretu, TRANSpaintings (hand), 2023. Robert Longo, Untitled (Bullit Hole, Earth Day), 2017, og Rosemarie Trockel, CLUSTER V Subterranean I lamination, 2019. Foto: Niels Lyksted.

LOUISIANA: Nye værker i samlingen 2022-2025 er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm