LOUISIANA: Kaari Upson – Dollhouse

A Retrospective

Kaari Upson. Oma (Blue eyes), 2020. Medium-density fibreboard, acrylic and oil paint, 53,34 x 30,5 x 39 cm.

✮✮✮✮

' ……. kunstværkerne rummer en historie, som er interessant ……'

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

Kaari Upson (1970-2021) blev 51 år, før hun måtte opgive livet til cancer. Året før dør hendes mor af selv samme sygdom – brystkræften.

Disse fakta er ikke uvæsentlige i Upsons kunst – og allerede her begynder filmen at krakelere en smule, for er Upsons 'kunst', kunst? Det mener Louisiana Museum of Modern Art i hvert fald, at den er, og de fleste af verdens kunstmuseer er enige med Louisiana.

Hvis vi antager, at Upsons 'kunst' er kunst – så skal vi være forberedte på, at vi møder en mangfoldighed af performance- og installationskunst. Kunsten er ikke blot den kunst, vi kan se med vores øjne, men langt mere den, vi ikke kan se, nemlig den bagvedliggende trafik, der har ført til kunsten.

Kaari Upson. Dollhouse: A retrospective. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Nuvel, her er tale om kunst, men ikke i den traditionelle metervare og dog, og så alligevel ikke. Upsons karriere nåede kun at spænde over cirka 15 år, og det til trods kommer en række 'projekter' i søen, hvoraf nogle tragisk nok holder Kaari i hånden hele vejen i døden uden mulighed for færdiggørelse.

Kaari Upson voksede op i en forstad til L.A. nemlig San Bernardino – grønne omgivelser, men med negativ prægning af den 'rigtige' by Los Angeles. Hvis man skal tro beskrivelserne, så er forstaden sådan lidt 'low life'-white trash-agtig. Samtidig er området ikke uvant med de mange øretæveindbydende skovbrande. Dette er vigtigt at have i tanke, når vi kigger nærmere på Upsons værker.

Mother's Legs

I den forbindelse kan vi med det samme gribe fat i Louisianas ejendom af træstammer med indbygget knæ. Jeg har de senere år stødt på dem, når Louisiana har fremvist disse frithængende kunstværker fra deres egen samling. Disse giganter er ikke træstammer, men grene fra et træ, der befandt sig på den grund, hvor Upson havde sit barndomshjem. Træet har måttet lade livet af præventive hensyn i relation til de mange skovbrande. Værket hedder Mother's Legs (2018-19). Det synlige knæ, der kommer frem mellem borebille sporene er kunstnerens eget afstøbte knæ.

Kaari Upson fotograferet i udstillingen ’Go Back the Way You Came’, Kunsthalle Basel, 2019. Foto: Dominik Asche.

Barndomsminder – Dollhouse

Som hos de fleste andre børn var Upsons værelse udstyret med et dukkehus. Moren var af tysk afstamning, så dette 'Puppenhaus' var en del i centrum i Kaaris leg sammen med veninden. Når børn leger, kommer det nemt til at rode lidt i selv det mest veludstyrede dukkehus – dukkerne kan med tiden blive lidt snaskede og deforme, og inventaret har set bedre dage.

Upson fik idéen til at rekonstruere sit eget dukkehus i forholdet 1:12 og har lavet adskillige film med sig selv og veninden som 'voksne-dukker', der klistret og kejtet bevæger sig rundt i dukkehuset. Det store 3-D printede dukkehus kan ses på Louisiana og bærer navnet: There is no such thing as outside fra 2017-19. Filmene kan ligeledes ses.

Kaari Upson. Dollhouse: A retrospective. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

LARRY – den lumre

THE LARRY PROJECT (2005-12) er et kapitel for sig. Indledningsvis kan mange måske relatere til, måske som børn, at kigge i en container og på bedste nysgerrige vis rode i andre folks ting og kasserede bohave – måske finder vi bøger, eksamensopgaver, gamle ugeblade eller måske private breve, der burde have været makuleret, kontoudtog, fotoalbums og alt andet mellem himmel og jord. I voksenlivet kan det være, vi er med til at rydde et dødsbo eller to osv.

Denne fascination ved at grave i andres 'liv' og måske finde brudstykker fra forgangen tid og ligefrem 'sætte en persons virkelige liv' sammen med et mere eller mindre fiktionsunivers var drivakslen for Upson i et projekt med mange elementer – film, malerier, tegninger og installationer.

Nær barndomshjemmet i San Bernardino lå, især for et barn, et mystisk hus – nærmest som et lille slot eller Mansion placeret på en umotiveret måde. I 2003 er huset stærkt medtaget og hærget af skovbrande og ejeren er for længst borte, da huset har været på tvangsauktion og står helt uden ejere. Det giver Kaari ideen til at 'efterforske' huset og gennemsøge det. (Hun kravler IKKE over hegnet, men IGENNEM hegnet – det fremgår nemlig af værket: Trespass fra 2011). Her finder hun spor fra et dekadent playboy liv – kort sagt med sex, piger og sprut, plus alt det andet, der følger med. Ejeren havde været en slags Hugh Hefner-type og hun døber ham med pseudonymet LARRY. Fragmenter af et levet liv rodes frem fra husets gemmer og faktisk viser det sig, at flere tidligere ejere har efterladt deres bohave i huset.

Upson sætter en næsten perverteret historie sammen med hende selv og LARRY som hovedpersoner. Man fornemmer, at den rigtige LARRY, bestemt ikke har været en rigmand af den søde slags – en person med ti soveværelser, madrasser rundt omkring og temmelig sikkert med godt og grundigt stofmisbrug på bordet.

I filmen As long as it takes – Part 1: The Head (50:08 minutter), spiller hun sexet sygeplejerske, der pusler om LARRY, der har form som en dukke – det ender dog med, hun både sætter ham sammen og parterer ham, hugger hovedet af og andet godt og hvad hun nu ellers kan finde på.

I andre film springer Upson selv rundt og leger Playboy-Playmate med bar numse, eller hun ligger helt stille, eller molesterer endnu en dukke. Endelig har Upson også fremstillet billedserien Untitled (Forensic) (2006), der skal vise en slags politiefterforskning af lumre LARRY. I 2010 forsvinder huset fuldstændig og Kaari runder projektet af med en række meget virkeligheds tro blyantstegninger af LARRY som ung og huset, der brænder ned til grunden.

Kaari Upson. Untitled (Kiss), 2007. Olie på plade, hver 91,4 × 61 cm. Privateje © Esmé Trust / Kaari Upson Trust. Foto: Courtesy of Sprüth Magers

Kaari Upson. Dollhouse: A retrospective. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

De døde ting taler

Kunstneren har tydeligvis haft en forkærlighed for de 'døde tings sprog'. På et tidspunkt samlede hun møbler og madrasser a la det, vi ser i villakvarteret sat ud til storskrald. Upson har af disse møbler lavet latex-støbeforme og kopieret gamle udslidte sofaer og i selve støbeprocessen tilført farver og pepsi-cola dåser. De slidte madrasser synes også at rumme en historie, måske er der lavet eller født børn på dem eller måske tisset på dem? Hvem ved?

Kaari Upson. Dollhouse: A retrospective. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Foot Face

Vi runder af med Untitled (Foot Face) 2020-21. Her er ikke tale om ét maleri af et ansigt og en fod, men planen var en serie på 365 malerier med dette samme motiv som udgangspunkt, men med forskellige farver og udtryk. Her kommer kunstnerens tilbagevendte cancer (i aggressiv og terminal form) igen ind i billedet. Kaari Upson beslutter sig for at 'hænge ved livet' – og stor respekt for det – ved hver dag at male dette maleri fra sygelejet. Flere bliver produceret på hospitalet helt frem til få uger før sin død, hvor hun går i coma. Derfor finder vi kun 140 af disse malerier og altså ikke de planlagte 365. Læg især mærke til de sidste i denne serie – Upson nægter at give op, men mister kontrollen over motivet, da canceren og kemoen æder hende op. Æret være hendes minde!

Som et teater

Ovenstående er blot få nedslag i den stort anlagte udstilling. Der er meget at kigge på. Man føler det mere som en teaterforestilling end kunst, men det gør ikke noget. Min sympati for slidte madrasser, udslidte møbler, bar numse og dukkehuse kan ligge på et meget lille sted. Til gengæld rummer disse 'kunstværker' en historie, som er interessant. Desværre kan der ikke i fremtiden blive lagt nye lag ind i historierne, da kunstneren som bekendt forlod os i en alder af blot 51 år.

LOUISIANA: Kaari Upson – Dollhouse, A Retrospective kan opleves frem til 26. oktober 2025. Coverfoto: Kaari Upson. Dollhouse: A retrospective. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen