PIXI-forestilling: Teaterfuglene
Teater

PIXI-forestilling: Teaterfuglene

PIXI-forestilling: Teaterfuglene

 

OPREAEN

 

 

 

 

 

 

 

PIXI-forestilling: Teaterfuglene

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert har hele to junioranmeldere med i målgruppen, og forestillingen gik rent ind!

 

 

 

 

 

 

 

At kunne besøge alle teaterfuglene, en tidlig morgen i Operaen, er en herlig oplevelse. De byder på et festligt program for børn, af opera, ballet og skuespil. Veloplagt starter de charmerende og smilende medvirkende forestillingen. Vi kommer med på en fortælling om alle fuglene, der endelig har fundet deres plads på teatret, fordi de ikke helt vidste hvor de ellers skulle søge hen. Kasper Holten har både instrueret og skrevet teksten til dette lille, men sigende stykke. Hvorfor er det så det? Jo, fordi det er nødvendigt at introducere fremtidens teatergængere til de skønne kunstarter, på en jordnær og vedkommende måde.

 

Det er vigtigt, at vi en gang for alle får sat en tyk streg under, at opera, ballet og skuespil ikke er svært tilgængeligt. Bevares, noget kan være det, men det meste skal opleves og på en eller anden måde fordøjes det alligevel med glæde. Og som de siger i stykket: Man skal øve sig. Ja, man skal ikke alene øve sig på at blive bedre og dygtigere, men også på at lytte og se nye ting. Derfor er de her Pixie forestillinger guld værd.

 

Holten har skruet en sød historie sammen om, hvordan de forskellige fugle i forestillingen efter lang tids søgen, endelig finder deres rette element blandt ligesindede. Det lyder umiddelbart højtravende, men Holten har gjort det nemt forståeligt og børnene var helt med på hvad det drejede sig op. Selv små børn ved hvordan det føles ikke at høre til, lige der hvor man er her og nu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PIXI-forestilling: Teaterfuglene

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Donna, Tyty, Frede Stær, Kajsa & Pip

Først møder vi Julie Meera Lindberg, som Donna, og hun får børnene med fra begyndelsen på en enkel måde. Hun taler med dem, aktiverer dem og når hun begynder at synge, er det helt naturligt at Donna selvfølgelig synger opera. Donna Pavone, er en italiensk operadiva, der kan synge så højt, at hængelåse kan sprænges. Tyty Klausen, Morten Eggert, danser ballet og er først meget genert, fordi han ikke tror andre synes om det han laver og om ham. Tyty bliver mere og mere modig og finder sin rette hylde.

 

Frede Stær er den lille gennemgående fugl, med de søde frække bemærkninger. Morten Eggert har god kontakt med sine dukker og gør dem levende.

 

Kajsa Grande er pingvinen der ikke kunne lide at være på Antarktis. Han sejlede hele vejen til Kongens Nytorv indtil han kunne få lov til at spille al den musik som han ville. Der var ingen af de andre pingviner der kunne forstå ham.

 

Uglen Pip Ipsen, fortæller en historien om Hamlet. Den ramte plet. Hamlets far og mor var blevet skilt og faderen blev vist et spøgelse osv. Smart at lave Hamlet om til dette lille intermezzo. Jeg håber, at Kasper Holten vil lave Hamlet for børn. Eller andre skuespil på den måde. Pip synes også det var irriterende at ugler altid skulle i seng klokken 20. Det behøvede han ikke mere, for det hele startede jo på det tidspunkt, når forestillingerne startede. Aldrig mere tidligt i seng!

Slagtøj

David Hildebrandt får det hele til at spille sammen. Mens vi sad der, glemte jeg fuldstændigt, at stykket kun, næsten, var akkompagneret med slagtøjsinstrumenter. Hildebrandt fik det til at fylde, ikke som kapellet, meeen….. Det var godt! Bagefter spekulerede jeg på, hvordan han havde fået hele Carmen til at lyde på den måde.

Forestillingen gik rent ind! – hos målgruppen

KULTURINFORMATION havde junioranmelderne Edith (7 år), Astrid (5 år), med til forestillingen. De forstod udmærket budskabet og vidste godt, hvad det ville sige at blive holdt uden for et fællesskab, hvis man ikke har de samme interesser eller meninger som de andre. Ja, det begynder tidligt. Forestillingen gik rent ind! Derfor er det vigtigt med teaterforestillinger som denne, som sætter fokus på, at alle er forskellige og kan være optaget af mange alternative ting. Det giver på sigt en bredere perspektivering af tilværelsen. Det er en god investering i børnenes fremtidsforståelse, at gå ind og se ikke alene denne PIXI-forestilling, men også alle de andre teatret byder på.

 

PIXI-forestillingerne er GRATIS, professionelle og underholdende. Desuden er det sundt for børn at opleve det levende billede, læs ‘teater’. I denne digitaliserede verden SKAL der stadigvæk være en plads til det levende udtryk. Teatret er en del af vores dannelsesrejse og den bør starte så tidligt som muligt. Teater må aldrig kun blive for en lille elitær skare, så tag dit barn i hånden og gå en tur i Det Kongelige Teater.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

© Foto: Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PIXI-forestilling: Teaterfuglene: Tekst og instruktion: Kasper Holten Scenografi, dukkedesign og dukkeinstruktion: Rolf Søborg Hansen
Musikalsk arrangement: Mathias Friis-Hansen Medvirkende: Julie Meera Lindberg, operasanger Morten Eggert, balletdanser David Hildebrandt, slagtøjsspiller.

 

 

 

Anbefales for børn fra 4-10 år og deres voksne.
Anbefales for indskolingselever Varighed: 40 min.

 

 

 

PIXI-forestilling: Teaterfuglene – se trailer her

 

 

 

 

 

 

PIXI-forestilling: Teaterfuglene er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm