REPORTAGE: Berlin – en underverden til forskel

Tour 1: Air-raid shelter at Gesundbrunnen underground station, room with fluorescent paint. Credits: © Berliner Unterwelten e.V. / Holger Happel

‘ …… erfaringer og historie har Berlin masser af, og hvis man selv vil have en enestående erfaring og høre historierne fra Berlins underverden, så er det værd at besøge Berliner Unterwelten, der også tilbyder ture på dansk ….’

– Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION

KULTURINFORMATION har taget en snak med Dietmar Arnold, bestyrelsesformand hos Berliner Unterwelten, om hvad Berlins undergrund fortæller os om Tysklands fortid, nutid og fremtid, og hvorfor det kan være ubehageligt men også nødvendigt at rippe op i Berlins historiske sår.

Bag en diskret lysegrøn ståldør på en metrostation midt i Berlin gemmer der sig en imponerende men historisk set tyngende tidslomme:

Når døren går op, står man i gasslusen til et autentisk beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig, hvor flere tusinde mennesker søgte tilflugt under bombningerne af Berlin.

Pludseligt bliver Berlins historie foruroligende nærværende – og man befinder sig midt i den.

Tour 3: Pankstraße civil defence facility, bedroom. Credits: © Berliner Unterwelten e.V. / Holger Happel

Det 20. århundredes kulturhistoriske centrum

Berlin har om nogen by været centrum for meget af det 20. århundredes historie og kulturhistorie – bare tænk på 1. og 2. verdenskrig, de brølende 1920’ere, det nationalsocialistiske Berlin i 1930’ere, Berlinmuren, David Bowies og Iggy Pops Berlin i 1970’erne og Tysklands genforening i 1990.

Men tiden har sat sine spor på og i Berlin – og spørgsmålet er, om tiden virkelig læger alle sår i en by som Berlin.

”Det var ikke nemt at forske i Berlins undergrund i starten – af flere forskellige årsager”, fortæller Dietmar Arnold, bestyrelsesformand for foreningen Berliner Unterwelten.

”Da vi for alvor begyndte at forske i Berlins undergrund i 1997, blev vi mødt med en del skepsis: Vi blev kaldt ”beton- og bunkerromantikere”, og vi mødte en del modstand fra flere sider, for bunkere og andre bygningsværker i Berlin blev betragtet som opholdssteder for 2. verdenskrigs gerningsmænd [nazisterne, red.], på trods af, at bygningerne blev brugt af civilbefolkningen.”

Ingen var rigtigt interesseret i at rippe op i gamle sår.

Den holdning gør Berliner Unterwelten op med, fortæller Dietmar Arnold, for foreningens forskning drejer sig først og fremmest om at finde frem til fakta og undgå at glemme, hvad der egentlig skete i Berlin, og hvorfor det skete – og det gælder både historien om Berlin under nazisternes styre, DDR og Tysklands genforening, der selv den dag i dag trækker tråde til det tyske samfund.

Dietmar Arnolds familie mærkede selv følgerne af 2. verdenskrig, da hans fars familie blev fordrevet fra Schlesien, der nu befinder sig i Polen: Et familiemedlem døde af tyfus under fordrivelsen, hvilket ikke var ualmindeligt, og sådanne tragedier ramte flere tusinde flygtende tyskere efter 2. verdenskrig.

”Når vi fortæller Berlins historie, er vi nødt til at inddrage begge sider,” fortæller bestyrelsesformanden. ”Det drejer sig om at forhindre, at de glemte historier bliver glemt igen.”

Tour 3: Blochplatz civil defence facility, Seats furnishing option. Credits: © Berliner Unterwelten e.V. / Holger Happel

DDR-grænsesoldater: Gerningsmænd eller ofre?

Blandt andet fortæller Berliner Unterwelten historien om, hvordan der blev gravet tunneller mellem Øst- og Vestberlin, og på tur M kan man rent faktisk se en autentisk tunnel, der forløb under Berlinmuren ved Bernauer Strasse (se https://www.berliner-unterwelten.de/en/guided-tours/public-tours/under-the-berlin-wall.html).

Men når det drejer sig om Øst- og Vestberlin, er intet aldrig helt sort eller hvidt: ”Vi bliver nødt til at huske, at selv grænsesoldaterne var ofre i det delte Tyskland,” fortæller Dietmar Arnold:

Et eksempel er grænsesoldaten Egon Schultz, der blev skudt og dræbt den 5. oktober 1964 i forbindelse med en gruppe DDR-borgeres flugt gennem en tunnel under Berlinmuren.

Egon Schultz blev ophøjet til en socialistisk nationalhelt i DDR – på trods af, at regimet godt vidste, at han var blevet ramt af kuglerne fra sine egne soldaterkammerater, hvilket offentligheden senere fik fortalt efter DDR’s fald.

Efter DDR blev Egon Schultz glemt. Hans død var ikke længere vigtig.

Diskussionen om ofre og gerningsmænd i Tyskland er kompleks og ofte fastlåst ud fra politiske synspunkter. Og Tyskland lider fortsat under genforeningens genstridigheder, hvilket også kan ses på det politiske landkort: Vælgerflugten fra de mere moderate politiske partier til mere yderligtgående partier på både højre- og venstrefløjen er især udpræget i det tidligere Østtyskland.

Hvorfor?

”Man kørte simpelthen østtyskerne over, og man tog ingen hensyn,” udtaler Dietmar Arnold med henblik på Tysklands genforening.

Tysklands svære genforening

Fra den ene dag til den anden mistede professorer, lærere, arbejdere og andre i Østtyskland deres relevans for samfundet og følte sig fremmedgjorte og delvist uønskede i det nye genforenede Tyskland.

Selv 35 år efter Berlinmurens fald mærker man fortsat spændingerne mellem øst og vest i Tyskland og Berlin: Det er endnu et sår, som ikke er helet.

Hos Berliner Unterwelten kan man dog også opleve, hvordan foreningens forskning reelt set har helet historiske sår og gjort en forskel i nutiden:

En af de glemte historier fra 2. verdenskrig er tvangsarbejderne i Tyskland og Berlin: Der var næsten en halv million tvangsarbejdere alene i Berlin i 1940’erne.

Efter Sovjetunionens fald i 1991 begyndte man i Tyskland at overveje, hvordan man kunne udbetale erstatning til de tvangsarbejdere, der fortsat var i live 50 år efter krigen. Forudsætningen for kompensationen var, at de kunne dokumentere, at de rent faktisk havde været tvangsarbejdere i Tyskland.

Dokumentationen var ikke noget problem for tvangsarbejdere fra f.eks. Frankrig, Holland og Belgien, men flere af de tidligere tvangsarbejdere fra det tidligere Sovjetunionen, altså Ukraine, Hviderusland og Rusland, havde efter krigen destrueret alt, hvad der kunne skabe en forbindelse mellem dem og tvangsarbejde i Tyskland, for Sovjetunionens leder Stalin mente nemlig, at hvis man havde arbejdet for tyskerne, så var man en forræder – tvangsarbejde eller ej. Man kunne jo bare have begået selvmord…

Her kommer Berliner Unterweltens arkæologi og forskning ind i billedet, for i år 2000 fandt foreningen et gammelt rustent skab på et nedlagt industrianlæg i Tempelhof, og det skab viste sig at være personalekartoteket med alle medarbejdere hos et elektronikfirma kaldet Lorenz AG, der også havde tvangsarbejdere.

Ud af de i alt 12.650 personer var ca. 3.800 tvangsarbejdere, og det lykkedes Berliner Unterwelten at finde frem til 27 ukrainske kvinder, som så kunne modtage deres godtgørelse for deres tvangsarbejde af den tyske stat – over 50 år efter krigen.

Tour 1. Air-raid shelter at Gesundbrunnen underground station, Exhibition room ‘Forced and foreign labourers’, ‘ADREMA card index’. Credits: © Berliner Unterwelten e.V. / Holger Happel

Berliner Unterweltens rolle i det genforenede Tyskland

”Vi er ikke kommercielle, vi er nonprofit” udtaler Dietmar Arnold: ”Vi laver en hel masse arbejde frivilligt, og vi modtager ingen økonomisk støtte fra hverken Berlin eller den tyske stat. Vi driver det hele alene med de penge, vi får fra de solgte billetter til vores ture og rundvisninger,” forklarer Dietmar Arnold, som pointerer, at Berliner Unterwelten fortsat vil tilbyde sine gæster autentiske ture gennem historiske anlæg og fortsætte med at være en uafhængig forening.

Men tiderne har ændret sig mange gange før og gjorde det igen, da Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022: Pludseligt blev civilbeskyttelse, civilberedskab og beskyttelsesanlæg relevant igen, og hos Berliner Unterwelten mærkede man en stigende interesse for turen til beskyttelsesanlæggene, der blev bygget under Den Kolde Krig (se evt. på dansk https://www.berliner-unterwelten.de/da/guidede-ture/offentlige-ture/bunker-u-bahn-kalter-krieg.html).

Man burde måske tro, at Berlin burde være godt forberedt på krisetider med sine erfaringer fra både verdenskrige og Den Kolde Krig, men nej:

”Man har taget freden som en selvfølge, man har været naiv og ansvarsløs,” udtaler Dietmar Arnold.

I Tyskland indstillede man driften af civilberedskabets beskyttelsesanlæg og andre bunkere tilbage i 2007, da myndighederne ikke mente, at der nogensinde ville blive krig i Europa igen, og man kunne bruge pengene bedre.

Men i en splittet verden og et splittet Tyskland er det afgørende for at lære af Berlins historie, mener Dietmar Arnold:

Over den lysegrønne dør til beskyttelsesrummet på metrostationen Gesundbrunnen hænger et citat af den spanske filosof George Santayana, der indrammer målsætningen hos Berliner Unterwelten: ”Hvis man ikke kender historien, er man dømt til at gentage den.”

”Ved at forstå Berlins historie lærer vi at forstå, at dialog bygger broer over fortiden til nutiden, og at vi rykker tættere sammen som samfund,” forklarer Dietmar Arnold afslutningsvist.

Erfaringer og historie har Berlin masser af, og hvis man selv vil have en enestående erfaring og høre historierne fra Berlins underverden, så er det værd at besøge Berliner Unterwelten, der også tilbyder ture på dansk.

Man kan finde de forskellige ture i Berlins underverden her: https://www.berliner-unterwelten.de/da/index.html. I øjeblikket findes der 2 ture på dansk, der er dog flere danske ture på vej.

REPORTAGE: Berlin – en underverden til forskel. Redaktionen retter en særlig tak for velvilligt samarbejde til Berliner Unterwelten. Alle rettigheder af fotografier: Credits: © Berliner Unterwelten e.V. / Holger Happel. Cover: Tour 1: Air-raid shelter at Gesundbrunnen underground station, entrance area

REPORTAGE: Berlin – en underverden til forskel. Den 9. november 2024 er det 35 år siden at Berlinmuren faldt, og Europa blev genforenet. Dette er et fokusområde på redaktionen, læs derfor også anmeldelsen af FLUGTRUTE ØSTERSØEN her. Og læs om Flugten fra Østtyskland her & PÅ NÆRT HOLD her.

Mere om Den Kolde Krig: DEN KOLDE KRIG & REGAN VEST

REPORTAGE: Berlin – en underverden til forskel er skrevet af Jesper Emke ‘Udkantsberlin’ Clausen, KULTURINFORMATION.

Redigeret af chefredaktør, Jesper Hillestrøm