NY CARLSBERG GLYPTOTEK: BAG FACADEN
Tegninger af Glyptotekets første bygning tegnet af Dahlerup. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
✮✮✮✮✮
‘ ………. En særdeles informativ og smukt opsat udstilling ……’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Glyptoteket har i år 125 års jubilæum, hvilket naturligvis skal fejres på behørig vis. Glyptoteket har åbnet en særudstilling til jubilæet med titlen “Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur”. Og det er en rigtig god idé. Måske vil man ved næste besøg på Glyptoteket i højere grad studere selve bygningen frem for den udstillede kunst? Det er der mange gode grunde til, bygningen er nemlig et kunstværk i sig selv. Endelig står Strandberg Publishing A/S for en formidabel, rigt illustreret bogudgivelse, med titlen: GLYPTOTEKETS ARKITEKTUR – læs Lyksteds anmeldelse her
Udstillingen klargør lige fra begyndelsen, hvilken arkitekt der byggede hvilke dele af Glyptoteket. Det sker ved hjælp af en stor plastikkopi af hele bygningskomplekset. Trykker man på en knap ud for den enkelte arkitekts navn, oplyses den del af værket, som vedkommende har stået for. En reol, der omkranser modellen, giver klar besked om væsentlige begivenheder i Glyptotekets historie. Og så får vi tillige en kort film om København for omkring hundrede år siden.
På hvert af de fire hjørner på Hack Kampmann-bygningen findes et relief, der forestiller en kvindefigur med vinger. De repræsenterer døgnets tider: morgen, middag, aften og nat. Udført af billedhugger Ludvig Brandstrup. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Tre pavilloner – BAG FACADEN
Således rustet er vi nu klar til den mere detaljerede redegørelse for Glyptotekets tilblivelse. I den største af salene er der rejst tre pavilloner, der symboliserer de tre arkitekters bidrag. Vilhelm Dahlerup er symboliseret med en kuppel, Hack Kampmann med en pyramide og Henning Larsen med en kube, der indeholder en model af bygningens ydervægge af skuret marmor. Hvordan de blev til, kan man erfare ved at studere de udstillede materialer og redskaber, der blev brugt til formålet. Bemærk i øvrigt, at væggene er let buede!
Plastikmodel af Glyptoteket belyser hvilke bygningsdele af komplekset, der er bygget af de tre arkitekter Dahlerup, Kampmann og Larsen. Her belyses Dahlerups bidrag. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Brydningstid
Perioden, hvor Dahlerup og Kampmann virkede som arkitekter, var noget af en brydningstid, hvor man skulle afprøve nye materialer og konstruktionsmuligheder. Fotostater af de oprindelige tegninger og aktuelle fotos viser fx tagkonstruktionen, og i anledning af udstillingen har man prøvet at blande beton efter Dahlerups gamle opskrift.
I Kampmanns afdeling har man mulighed for selv at prøve kræfter med mosaik, der benyttes som udsmykning overalt i bygningskomplekset. I denne del af udstillingen finder vi skulpturer af dyr på væggen – et vartegn for Glyptoteket. At disse skulpturer ikke holder evigt, var man klar over fra projektets begyndelse, og man opbevarer derfor gipskopier af dem, så det var muligt at skabe erstatninger i præcis samme skikkelse.
Glyptoteket i slutningen af 1800-tallet uden Vinterhavens kuppel og Hack Kampmanns tilbygning, der åbnede i 1906 for at huse samlingen af antikke genstande. Affotograferet fotostat. Ukendt fotograf.
Lyset
Elektrisk lys var bestemt ikke almindeligt omkring 1900, og det var kostbart. Derfor var der i bygningsdesignet sørget for adgang til dagslys overalt. I de første år var der kun elektrisk lys i enkelte kontorbygninger. Publikum havde derfor kun adgang i dagtimerne. Opvarmningen af bygningerne var også noget af en udfordring, men et sindrigt system af kanaler muliggjorde en vis form for centralvarme, fremgår det af tekniske tegninger.
I Glyptotekets tidlige dage var brugen af wc’er endnu ikke udbredt i København. Man havde derfor retirader ude på gårdspladsen bag museet. Det gav desværre visse lugtgener inde i bygningen. Man besluttede derfor at tømme lokumsspandene hver dag i stedet for en gang om ugen!
En særdeles informativ og smukt opsat udstilling, der for alvor giver os et blik bag facaden. Et fint supplement til bogen – ‘Glyptotekets arkitektur’, men udstillingen kan sagtens stå alene.
Glyptotekets smukke have ligger syd for Hack Kampmanns bygning, der er forsynet med en pyramide på toppen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
NY CARLSBERG GLYPTOTEK: BAG FACADEN – Opdag Glyptotekets arkitektur”. Udstillingen er en del af Københavns Kommunes program under UNESCOs internationale arkitekturår i København i 2023. Kan opleves til og med den 19. november 2023.
Dyrehoveder af gips, der kan benyttes til at skabe nye kopier af skulpturerne, hvis der skulle blive behov for det. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
NY CARLSBERG GLYPTOTEK: BAG FACADEN – se mere her
Indledningsbillede: August Rodins “Grubler” ses her foran pyramiden på sydsiden af Hack Kampmans bygning. Til venstre for statuen ses et relief af Glyptotekets stiftere, Carl og Ottilia Jacobsen, klædt i antikke klædedragter. Relieffet er udført af billedhuggeren Carl Aarsleff, 1906. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved.
NY CARLSBERG GLYPTOTEK: BAG FACADEN udstilling er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION