DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset

✮✮✮✮

‘ …… en hyggelig forestilling, hvor børnene i salen også fik lov til at være aktive …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

De fleste har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med en eller flere af Ole Lund Kirkegaards vidunderlige figurer. De er nu i Stine Schrøder Jensens manuskript og instruktion flyttet ind i et hjørnehus. Det er en sjov idé at spinde en historie sammen om nogle af de mest kendte personer fra Ole Lund Kirkegaards vilde, vidunderlige og skønne univers. Vi møder Topper, (Otto er et næsehorn), der med sin magiske blyant tegner et næsehorn i lejligheden hvor han bor, og WUPTI, bliver det personificeret. Hans ven Viggo bor der også og er også en af rødderne.

Ivan, (Gummi-Tarzan), bor på anden sal med sin far, Hr. Olsen, der synes at sønnen er en slapsvans. I stueetagen er Café Den Blå Havkat til salg, og familien Hodja er på vej til at flytte ind, (Hodja fra Pjort). Far Hodja vil åbne et skrædderi, for hans søn skal være skrædder ligesom sin far. Men Hodja vil hellere ud at se hele verden på sit flyvende tæppe. Orla, (Orla Frøsnapper) er gadens rod, der hele tiden kanøfler de andre børn, især Ivan. Orla sniger sig om hushjørnerne, fordi han har fået færten af Hodjas vidunderlige, flyvende tæppe og vil stjæle det.

DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset

Næsehornet er vanskeligt at skjule i et lille hus på anden sal. Selvfølgelig er der ingen der tror på, at Topper har et levende næsehorn i dagligstuen, lige indtil gulvet braser sammen og næsehornet bliver synligt. Så bliver der ballade. Selv når Sille, Toppers halvkæreste kommer cyklende forbi, tror hun ham ikke. Heller ikke kaffetanten og viceværten vil helt se i øjnene, at der måske findes et Næsehorn.

Forfatteren Ole Lund Kirkegaard

Stykket er en hyldest til Ole Lund Kirkegaards univers. Karakterernes historier krydser og fletter sig ind i hinanden i hjørnehusets lille verden. Instruktør Stine Schrøder Jensen har ønsket at skabe en forestilling i bedste Ole Lund Kirkegaard stil. Det er lykkedes. Rødderne i hjørnehuset har den genkendelige autonome ånd over sig i sprog og replikker, som også gør sig gældende i hans bøger.

Ole Lund Kirkegaard havde en hel speciel evne til at kunne vise både børn og voksen, hvordan man kan løse uoverstigelige problemstillinger. Hans bøger handler som regel om børn, som har et vanskeligt forhold til hinanden og deres forældre. Børn er også de mest ubarmhjertige væsner overfor hinanden og det fremhæver Ole Lund Kirkegaard, med en humoristisk og samtidig alvorlig løsningsform. Alle aldersklasser får læst og påskrevet teksten.

DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset

Vi voksne kan alle nikke genkendende til en eller flere episoder fra barndommen, og altid er alting beskrevet på en positiv maner. Han var genial til at krydre sine historier med skæve og anderledes eksistenser, der sjældent passer ind i den store sammenhæng. På trods af alt, finder de på et tidspunkt vej igennem junglen af trækasserier, drillerier, mobning etc. Hans tro på børns løsslupne eventyrlyst og betingelsesløse fantasi, har gjort hans bøger populære hos nær sagt alle. Han er børnenes fortaler og ven.

Drenge som piger eller piger som drenge

Kulturinformations junioranmelder, Valdemar på 11 år, syntes det var en god forestilling. Han elsker alle hans bøger og disses hovedpersoner. Derfor var han var lidt uforstående overfor, hvorfor Ivan, Viggo og Hodja skulle spilles af piger. Jeg vil til dels give ham ret. Jeg kan godt forstå at man i disse tider laver et smart greb og skifter rundt på kønnene. På den anden side vil jeg lægge mig op ad Valdemar, for hvorfor skal man i den politiske korrektheds navn, lave om på essensen af historierne?

I Kirkegaards bøger er det for det meste drenge og deres fædre der har de store kontroverser og selvfølgelig kan det lige så godt være piger, der har problemer med deres far. Hvad der så er uforståeligt er, at man har bevaret navnene, men skiftet kønnet ud.

KULTURINFORMATION

Dygtige skuespillere

Nå, som sådan er det en petitesse, men bortset fra det fungerede stykket og der blev spillet igennem og Stine Schrøder Jensens historie var upåklagelig. Som Topper er Anders Budde Christensen glimrende. Hans lidt underspillede figur klæder sammenhængen. Flere af de medvirkende indtager forskellige roller som Rikke Bilde, der er Hodja og Brandmand. Hun giver Hodja fylde og er charmerende som den frihedssøgende Hodja.

Maria Winther Nørgaards Ivan, er frisk og tager drillerierne fra Orla med oprejst pande, og sin fars ublu krav til ham, får kamp til stregen. Orla/Hr. Holm/Politimesteren bliver spillet af Joen Højerslev. Hans Orla Frøsnapper er morsom, superfræk og øretæveindbydende. Han er vidunderlig. Wahid Sui spiller Far Hodja. Han er solid og en sjov pendant til Hr. Olsens rolle som Ivans far. Spillet af Troels Thorsen. Sille/Ivans mor/Fru Flora/Heksen, Tilde Maja Frederiksen, viser i sine fire roller en fin alsidighed i sit spil. Alt i alt en hyggelig forestilling, hvor børnene i salen også fik lov til at være aktive.

Laus Høybyes melodier er melodiske og skuespillerne får lov til at vise at de allesammen kan synge. Tag børnene med til en dejlig oplevelse i Skuespilhuset. God fornøjelse.

KULTURINFORMATION

DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset. Medvirkende: Topper-Anders Budde Christensen, Hodja/Brandmand-Rikke Bilde, Ivan: Maria Winther Nørgaard, Orla/Hr. Holm/Politimesteren-Joen Højerslev, Fair Hodja-Wahid Sui, Hr. Olsen-Troels Thorsen, Sille/Ivans mor/Fru Flora/ Heksen-Tilde Maja Frederiksen, Viggo/Ejendomsmægleren: Signe Thielsen, studerende v/Den Danske Scenekunstskole: Næsehornet- Eivind Øverland. Iscenesættelse og manuskript: Stine Schrøder Jensen. Scenografi og kostumedesign: Gjermund Andresen. Koreograf: Charlotte Munksø. Lysdesign: Sonja Lea. Musik og sangtekster: Laus Høybye. Musikalsk ansvarlig: Jakob Lindbirk. Musiker og producer: René Damsbak.

DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset – se mere her

DET KONGELIGE TEATER: Rødderne i hjørnehuset er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm