Louisiana: Chaïm Soutine – mod strømmen

Soutines originale og expressive farveorgier

✮✮✮✮✮

‘ ….. Selv om de udstillede værker blev skabt for omkring 100 år siden, rammer de på underfundig vis den aktuelle tidsånd …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Man er ikke et sekund i tvivl om, hvem kunstneren er, når man står foran et billede af Chaïm Soutine (1893-1943), selv om man kun kender hans malerier fra kunstbøger. Og det gælder nok de fleste af os, for det er bestemt ikke hver dag, vi får mulighed for at studere hans værker nærmere.

Selv om Soutine regnes for en af Pariserskolens førende og mest særprægede ekspressionister og senere blev en af de helt store inspirationskilder for den abstrakte ekspressionisme, har ingen museer i Nordeuropa præsenteret en Soutine-udstilling – før nu.

Men nu sker det: Med Louisianas udstilling “Chaïm Soutine – mod strømmen” får vi endelig mulighed for at nærstudere en lang række af kunstnerens tidligste mesterværker og serier, som han skabte mellem 1919 og 1925.

Og det er der al mulig grund til at gøre. Farverne fremstår eksplosive påført med flammende penselstrøg. Perspektiverne er svimlende, og forvrængningerne er nådesløse. Det gælder også portrætterne, selv om de primært er kendt for deres inderlighed og følsomhed!

Udsnit af “Bakke ved Céret”. Bemærk det pastose farvelag! I bøger og i Louisianas katalog fremstår Soutines malerier som oftest todimensionale. Mange af dem har imidlertid tre dimensioner grundet de mange overmalinger. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Chaïm Soutine

Chaïm Soutine voksede op i yderste fattigdom i en jødisk ortodoks familie i dét, der i dag er Belarus. Han var tidligt klar over, at han ville være kunstner og modtog derfor undervisning i Minsk og siden på kunstskolen i Vilnius.

I 1913 tog han til Paris for at møde tidens avantgardekunstnere. De første mange år var præger af sult og fattigdom, men et afgørende gennembrud fik han, da den amerikanske samler Albert C. Barnes i vinteren 1922-1923 købte ikke mindre end 52 af hans værker. Trods de markant forbedrede forhold ændrede det ikke ved hans rastløse og sky natur.

Som maler gik Soutine sine egne veje, og hvor mange af hans samtidige var optaget af avantgardens kubisme, dadaisme og fauvisme, dyrkede han i stedet sit eget karakteristiske, meget intense maleri og enestående udtryk.

Portrætterne

Soutine er uden tvivl bedst kendt for sine portrætter af kokke, tjenere, piccoloer m.m., som han malede i Sydfrankrig og senere i Paris i 1920erne. Det var disse værker, der sikrede ham et ry som en betydelig avantgardekunstner kraftigt inspireret af Van Gogh.

I portrætterne tager Soutine personerne ud af deres miljø og fokuserer på deres individualitet, alt imens han fremstiller dem som moderne tjenere i turistindustrien trods de kulturelle fordomme, som traditionelt forbindes med tjenende ånder.

Det må i øvrigt have været et utaknemmeligt job at sidde model for Soutine. Lige som Alberto Giacometti kunne han studere dem i timevis, mens han modellerede dem op på lærrederne i fede penselstrøg. Han var sjældent tilfreds og kasserede rask væk de “færdige” resultater.

Kokken

Heldigvis er et af Soutines hovedværker inden for portrætgenren med på udstillingen. Det drejer sig om “Kokken fra Cagnes”, ca. 1924. I modsætning til Soutines øvrige portrætter af personer, som arbejder i køkkenet, er der her tale om en mere moden person. Han ser ud til at tage et hvil midt i en hektisk arbejdsdag.

Soutine har valgt et begrænset farvevalg til portrættet, men alligevel fremstår maleriet meget dynamisk. Det skyldes hans utallige brede og raskt udførte penselsstrøg. På trods af alt fremstår kokken roligt og med stor integritet midt i det farvemæssige kaos.

Piccoloen

Et andet hovedværk er “Piccolo”, ca. 1925, der benyttes på udstillingens plakat. Det forestiller en ung piccolo, som typisk arbejdede på de mest fashionable hoteller i Paris i “de brølende tyvere”. Uniformens kraftige røde farve skyldtes, at hotelgæsterne hurtigt skulle kunne få øje på dem.

Den portrætterede unge mand ser dog ikke ud til at leve op til idealet af en hurtigopfattende og effektiv piccolo. Hans forvrængede ansigt og kropsholdningen signalerer nærmest det modsatte.

Generelt om portrætterne

Soutine malede omkring 30 portrætter af tjenestegørende personale i hotel- og restaurationsbranchen. De fremstår kejtede, uskyldige og sårbare i deres alt for store uniformer, selv om de poserer, som tilhørte de samfundets spidser.

I reglen er personerne afbildet på ren eller uspecificeret baggrund. Det ser ud som om, de er taget ud af tid og sted. Selv om deres påklædning angiver en specifik tidsperiode, ser de på én gang moderne og gammeldags ud. Det gælder både fremstillingen af dem som arbejdende mennesker og som portrætterede.

Måske var Soutine tiltrukket af disse mennesker, fordi han så noget af sig selv i dem eller opfattede sig selv, som var han i samme situation – en outsider der ikke rigtig passede ind i samfundet.

Landskaber

Efter at have forvrænget de portrætterede, gav Soutine sig i kast med landskaber, som fik samme behandling. Også her var han afhængig af at have et motiv foran sig, men det var hans indre energier, som kom til at præge det færdige billede. Det resulterede i, at perspektiverne faldt fra hinanden. Enhver form for stabilitet og orientering gik tabt.

Kunstskribenten Thomas B. Hess skriver frit oversat om billedet “Bakke ved Céret”: ‘Jeg ser et hus på toppen af en bakke, men nederst til venstre finder jeg en heks med kroget næse, som holder fast i halsen på en drage. Ved siden af denne dukker der pludselig en tyr med krumme horn op’. – Og sådan fortsætter han. Til sidst kan han ikke engang genfinde de motiver, han så til at begynde med.

Tilsyneladende var Soutine på vej mod ren abstraktion med sine hvirvlende og pastose penselstrøg.

Gådefulde stilleben

Rembrandts velkendte maleri af en slagtet okse inspirerede Soutine til en serie på ti lignende motiver. En del af dem er med på udstillingen. Formentlig fandt Soutine de slagtede dyr som en metafor for eksistentiel lidelse. Mon ikke det samme gælder hans malerier af rokker, fasaner, kyllinger mv? Også her er der tale om deciderede farveorgier.

Vurdering

Chaïm Soutine har indtil nu primært været kendt som en malernes maler. Det fremgår af Louisianas aktuelle video, hvor en række nutidskunstnere fortæller om deres begejstring for Soutine. Med denne udstilling er der omsider gode muligheder for, at Soutine kan blive allemandseje.

I øvrigt er nutidens publikum langt mere åbent overfor kunst udført af skæve eksistenser, end samtiden var. Vi lader os gerne fascinere af originale og ekspressive outsidere – og sådan en var Soutine.

Hertil kommer, at hans malerier symboliserer menneskets udfordringer i en kompliceret verden, som rummer utallige konflikter og udfordringer – herunder både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Hvad det angår har Soutine i høj grad noget til fælles med Alberto Giacometti, som netop nu præsenteres på SMKs udstilling “Alberto Giacometti – hvad øjet ser”. Læs Lyksteds anmeldelse her

Kort sagt

Udstillingen “Chaïm Soutine – mod strømmen” er et originalt og spændende initiativ, som forhåbentlig vil tiltrække det helt store publikum. Selv om de udstillede værker blev skabt for omkring 100 år siden, rammer de på underfundig vis den aktuelle tidsånd. Gå ikke glip af denne enestående begivenhed!

Louisiana: Chaïm Soutine – mod strømmen viser omkring 70 malerier. Tilsammen giver de et godt indblik i alle facetter af hans maleriske produktion. Louisiana Revy (64. årg. Nr. 2, 2024) er udstillingens katalog. Det indeholder bl.a. artiklerne Opdagelsen af Chaïm Soutine af Susanne Meyer-Büser, Soutine – Kunstner i to verdener af Pascale Samuel, og Raseriet i et penselstrøg af Marta Dziewańska. Udstillingen er skabt i samarbejde med Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen og Kunstmuseum Bern. På Louisiana vises den til og med den 14. juli 2024.