DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING: Soldater

Kunsten og danskerne i krig

1848-1864

Elisabeth Jerichau Baumann: ‘En såret dansk kriger’, 1865. Kvinden er på en gang soldatens hustru og et symbol på fædrelandet. Soldaten er ikke blot såret på kroppen, men også på sjælen. Heldigvis er der tegn på, at han nok skal komme sig. Han har medicin og nærende kost til rådighed samt ikke mindst kærlig pleje.

✮✮✮✮✮

‘ …… det er vigtigt at dykke ned i fortiden for at forstå nutiden. Og forberede os på fremtiden! ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Det er sjældent, at vores kunstmuseer viser malerier af danske soldater i krig. Men de findes. Sidst vi så nogle af dem på en større udstilling var i 2019, da Statens Museum for Kunst (SMK) præsenterede “Dansk Guldalder. Verdenskunst mellem to katastrofer”.

Ved den lejlighed havde museet forlænget perioden for den danske guldalder til at begynde allerede fra år 1800 mod tidligere 1820’erne. Dermed var det muligt at inkludere den engelske flådes bombardement af København, statsbankerotten og tabet af Norge – begivenheder som i høj grad påvirkede samfundet og kunstens udvikling.

Kunstens syn på folkets kriger i 1800-tallet

Man valgte samtidig at forlænge guldalderen, således at den også inkluderede de slesvigske krige (1848-51 og 1864), der markerede begyndelsen på dannelsen af det Danmark, vi kender i dag. Tidligere var afgrænsningen sat til 1850.

SMKs udstilling indledtes med malerier af C.A. Lorentzen og C.W. Eckersberg, som viser bombardementer af hovedstaden i 1809. Den afsluttedes med Elisabeth Jerichau-Baumanns “En såret dansk kriger”, 1865, og Jørgen Sonnes “Morgen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850”, 1876.

Soldaten

Den Hirschsprungske Samlings nye udstilling “Soldater. Kunsten og danskerne i krig” tager over netop der, hvor SMK afrundede sin udstilling om guldalderen. De to sidstnævnte malerier fokuserer netop på den tids “moderne” soldater. Disse var nemlig af en ganske anden type, end de hidtil rekrutterede. Indtil da bestod Danmarks hær nemlig primært af lejesvende eller tvangsudskrevne bønder. Nu bestod hæren af unge borgere fra alle samfundslag i landet.

Baggrunden for den markante ændring af den danske hær skal findes i nye tiltag i samfundsudviklingen: grundloven, folkestyret og ytringsfriheden. Disse goder skulle forsvares af landets indbyggere – ikke af kongen. Men det var ikke uden omkostninger. Tusinder af danske soldater døde, familier blev splittet ad og samfundet revet i stykker.

Jørgen Sonne: ‘Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848’

Kunstens billede af krigen

Før de slesvigske krige blev soldater i krig gjort til helte i de store bataljemalerier (slagmalerier) af danske kunstnere. Nu var fokus et helt andet: den menige, danske soldat i felten og på slagmarken, i lejren og på orlov. Og vi møder hans familie og det samfund, han vendte tilbage til.

Men hvordan greb kunstnerne denne opgave an i en situation, hvor tusinder af danske soldater døde, familier blev splittet ad og samfundet revet i stykker? Hvordan skulle kunstnerne afbilde soldaterne og deres kampe? Var der plads til døden og sorgen? Hvad skete der med arrene hos dem, der kom hjem fra krigen? Vil vi møde familierne og det samfund, de til tider traumatiserede soldater vendte tilbage til? Det er temaerne for den aktuelle udstilling.

Udstillingen i 1849

Første gang den “moderne” soldat blev vist på en kunstudstilling var ved Kunstakademiets årlige udstilling i 1849. Indtil da havde man kun kunnet købe billige propaganda-tryk, der viste den danske landsoldat, som stolt forsvarer sit folk, sit flag og sin konge. På denne udstilling vistes danmarkshistoriens første moderne slagscene: Jørgen V. Sonnes “Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848”.

Jørgen V. Sonne og malerkollegaen Niels Simonsen, der også deltog i Akademiets udstilling, blev efterfølgende konkurrenter. De sloges om at skabe de største, mest populære krigsbilleder, hvor danske soldater optrådte i heltemodige og ublodige (!) slag.

Sonne og Simonsen havde begge fået særlig træning som moderne krigsmalere i udlandet. Det betød, at soldaten nu fik et menneskeligt ansigt og blev fremstillet som en del af et folkeligt fællesskab. Hertil kom, at krigsscenerne skulle vise genkendelige momenter af en strid, der førte til en kulmination – og naturligvis med et positivt udfald.

Der var dog grænser for, hvad man kunne vise på malerierne. Fremstillinger, der fokuserede på døden for de danske soldater, forblev et tabu. Skulle døden endelig portrætteres, var man henvist til at vise fjendens soldater og helst på afstand.

Jo, vi er langt fra Christian Lemmerz og hans udpenslede grafiske værker, der går helt tæt på selvmordsterroristers lemlæstede kroppe.

Hjemmefronten

Et andet og sårbart område var hjemmefronten, de pårørendes bekymringer og veteranernes hjemkomst.

I et af Jørgen V. Sonnes store genremalerier “Brudefærd fra det nordlige Sjælland, hvor den hjemkomne soldat finder sin forlovede som en andens brud”, 1856, er soldaten vendt hjem. Han er dekoreret, men invalideret. Og hvad værre er, hans kæreste er netop trådt ud af kirken som en anden mands brud. Et blandt flere ildevarslende tegn.

I Elisabeth Jerichau Baumanns “En såret dansk kriger” møder vi en syg og sengeliggende soldat. Hans unge kone er klædt i sort. Og sløjfen om hendes hals er i Dannebrogs farver. Hun er på en gang soldatens hustru og et symbol på fædrelandet.

Frederik Vermehren: Reservesoldatens afsked med sin familie’

Krig i gråtoner

Som bekendt endte de slesvigske krige med et katastrofalt nederlag for Danmark, hvilket afspejlede sig klart i maleriernes farveholdning.

Niels Simonsen overtog guldaldermaleren C.W. Eckersbergs professorat ved dennes død i 1853 og fik dermed mulighed for at gøre op med sine egne og især Sonnes så farve- og sejrrige malerier. Med den svigtende krigslykke var det de sort-grå-hvide toner, som tog over. Der var nu udsigt til vinterkrig med sne og nederlag, men også med nøgternt heltemod.

Simonsen skabte i 1864 bl.a. to helt ikoniske malerier: det relativt lille “Tilbagetoget fra Dannevirke” samt det enorme “Episode af træfningen ved Sankelmark”.

Prometheus

Efter Anden Slesviske Krig var det slut med skildringerne af danske soldater i krig. Der var forståeligt nok ikke længere efterspørgsel på billeder med dette indhold. Til gengæld var der behov for at få mulighed for at udtrykke smerte. Det skete overraskende gennem maleren Carl Blochs enorme maleri “Prometheus’ befrielse” fra 1864 (ikke med på DHS-udstillingen). Det blev udstillet på Akademiets udstilling i 1865.

Den lænkede Prometheus’ smerte udløste en stor følelsesmæssig reaktion hos publikum og interesse hos kritikerne, som var traumatiserede efter nederlaget. I den anledning blev Bloch med ét etableret som en populær historiemaler af national betydning. (Læs Lyksteds anmeldelse af SMKs udstilling “Carl Bloch – Forført”, hvor tematikken uddybes, og hvor det berettes, hvordan maleriet blev genfundet – her).

Vurdering

Selv om nogle af de omtalte begivenheder på udstillingen fandt sted for mere end 160 år siden, forekommer problematikkerne desværre særdeles aktuelle.

Danske soldater er fx for nyligt blevet sendt på NATO-mission i de baltiske lande grundet krigen i Ukraine. Hertil kommer, at den danske regering netop har fremlagt planer om at indføre værnepligt for kvinder.

Vil man for alvor forstå krigens gru, må man naturligvis opsøge vidnesbyrd fra soldaterne på slagmarken. Det får vi på udstillingen i form af breve – undertiden med tegninger. Sidst på udstillingen får vi tillige aktuelle oplysninger om krigens virkelighed i form af videoberetninger fra tre danske veteraner, der fortæller om deres traumatiske oplevelser på mission i fjerne lande.

Kort sagt

En på alle måder informativ udstilling om krig i fortid og nutid. Våbnene og måderne, hvorpå krigene føres, er naturligvis meget forskellige, men lidelserne for soldater og befolkning har meget tilfælles.

Endnu engang må man konstatere, hvor vigtigt det er at dykke ned i fortiden for at forstå nutiden. Og forberede os på fremtiden!

Udstillingen er originalt og smukt opsat af udstillingsarkitekt Anne Schnettler og scenograf Nanna Arnfred. Derved understøttes kunstværkerne og de supplerende materialer optimalt.

Den Hirschsprungske Samling viser udstillingen “Soldater. Kunsten og danskerne i krig” til og med den 28. juli 2024. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et forskningsbaseret katalog med tekster af museumsinspektør og kurator på udstillingen Rasmus Kjærboe.