ARKEN: Group Therapy

ny Samtidskunst på Arken

✮✮✮✮

‘ …….. nye tendenser i kunsten får lov til at udfolde sig og sætte dagsorden for fremtidens processer ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Lad mig sige det med det samme, Arkens udstilling er i denne omgang en tynd kop te, og det er der flere grunde til. Group Therapy ny samtidskunst, som udstillingen hedder, er det eneste der er at se dernede i øjeblikket. I denne enorme og smukke bygning føler man sig meget alene, når man går ned ad den flere hundrede meter lange gang med totalt bare vægge og til sidst bliver guidet ind i lokalerne forenden til venstre.

Under vores vandring, min fotograf og jeg, blev vi akkompagneret af metalhamren, der var forberedelserne til Arnish Kapoors nye udstilling. Den åbner 11. april. I mellemtiden er alt andet blevet fjernet, undtaget et lille springvand ved indgangen af nøgne bryster, museums shoppen og cafeen, fordi Kapoors udstilling er så omfattende, at det kræver massive forberedelser og forandringer. Måske havde det været bedre hvis hele museet var blevet lukket. For det er virkelig ikke den optimale oplevelse publikum får.

Høns

Det første du møder er en hønseflok. Benedikte Bjerre har lavet en installation af 50 oppustede heliumballoner. Med Lisa’s Chickens, Farm Life, er det meningen at gøre opmærksom på vores sociale relationer og ikke mindst den sexistiske sammenstilling af kvinder og høns! Landet og naturen er ikke bare en forbrugsvare, men den skal behandlers med respekt. Hønsene må man gerne løfte op, det måtte man ikke fra begyndelsen, og under fødderne står de mest populære pigenavne i det land og det år værket er fra. F. eks. Sofia og Josephine. Det er en skøn idé med et flot budskab. ”Hønsegården” er flankeret af ensfarvede flag, hvor kunstneren Ismar Čirkinagić viser en verden uden grænser og udfordrer vores nationalfølelse.

Stiletter

En anden kunstner som rejser spørgsmål om vores markedsdrevne og kønsopdelte verden, er Tora Schultz. Med sine Prada-stiletter, designet efter plakaten til Hollywood-filmen The Devil Wears Prada, bliver vi på en morsom måde konfronteret og udfordret af modeindustriens sex-symboler. Kunstneren viser den hang der er i vores samfund til at få smarte, flotte og magtfulde kvinder til at fremstå som djævle. Barske sager.

En flyvemaskine

Udstillingen bruger et helt rum på at vise en lille flyvemaskine der har fløjet til Afghanistan. Simone Aaberg Kærn har kaldt sit kunstprojekt Open Sky. Der er blevet lavet en dokumentar om bedriften, men i al stilfærdighed vil, jeg stille spørgsmålstegn ved, om det er relevant i denne sammenhæng.

Alle de udstillede værker er for nyligt blevet købt af Arken. Heldigvis er der et armslængde princip i Danmark og Arken bestemmer suverænt selv, hvilke værker de vil opkøbe. Alligevel undrer man sig ind imellem over at nogle værker kommer til at indgå under betegnelsen kunst. På den anden side, er det egentlig ikke lige netop hvad kunsten skal, animere til diskussion, samtale og ikke mindst rykke ved vores fordomme?

Grønland

Det bliver nu desuagtet svært at se en kæmpe Honda-påhængsmotor som et Grønlandsk nationalsymbol. Martin Brandt Hansen udstiller en samling af ting fra det daglige liv på Grønland. Han kalder værket for Uummat (hjerte på grønlandsk) og vil gennemhulle vores opfattelse af national identitet. Man trækker alligevel lidt på smilebåndet.

To børn og en bold

To børn sidder og triller en bold imellem sig af kunstneren Peter Land. Børnene er ubevægelige, bolden er hele tiden i bevægelse, frem og tilbage. Lærer vi vores børn bare at være passive tilskuere?

En børnehave

En nedbrændt børnehave, BURN OUT (Jes Brinch & Henrik Plenge Jakobsen), var en voldsom oplevelse. Her løber det én koldt ned ad ryggen. Tilmed er installationen blevet tillempet denne udstilling, i forhold til hvordan den først var blevet lavet. En næsten autentisk nedbrændt institution, i format 1:1. Den viser hvor hurtigt ting kan forandre sig. Vores forgængelighed og sårbarhed. Vi kommer vidt omkring.

Forandringernes tid

Tiden er helt sikkert til forandringer. Der er kommet endnu mere bevidsthed om kønspolitisk identitet, samhørighed på tværs af grænser, globalisering, klimakrise og klimabevidsthed, tilhørsforhold i det hele taget, og meget mere. Kunst skal skabe debat og helst få os til at anskue tingene fra nye vinkler. Det er ikke altid muligt, men det gør denne udstilling. Man behøver ikke altid være enig i alting, tværtimod er det altid godt med en lille rask meningsudveksling.

Der er krig og krise mange steder i verden og det skaber utryghed og angst for mange. Vi lever i en tid hvor fremtiden kan være usikker og det er vigtigt for det enkelte menneske at bevare sin identitet. Kunst kan skabe samtaler på tværs af kulturer. Arken har altid været og er et sted hvor de nye tendenser i kunsten får lov til at udfolde sig og sætte dagsorden for fremtidens processer. Bliv ved med det. Det er der brug for i den etablerede kunstverden. God fornøjelse.

ARKEN: Group Therapy. Udstillingen præsenterer værker af: Louka Anargyros, Benedikte Bjerre, BURN OUT (Jes Brinch & Henrik Plenge Jakobsen), Ismar Čirkinagić, Stine Deja, Ditte Ejlerskov, Martin Brandt Hansen, Marie Kølbæk Iversen, Sophia Kalkau, Simone Aaberg Kærn, Peter Land, Marie Munk, Rasmus Myrup, Tabita Rezaire, Luna Scales, Tora Schultz, Jakob Kudsk Steensen, SUPERFLEX. Udstillingen slutter 28. juli 2024.

ARKEN: Group Therapy – se mere her

ARKEN: Group Therapy er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm