NIKOLAJ KUNSTHAL: Efterår 2024

I’m Sorry, This Space Is Reserved

En sky er en pige er en dreng er en kat

Platform – Emilie Imán x Anouska Kobus

✮✮✮✮✮

‘ ….. en dejlig varm oplevelse, hvor man etage for etage kommer til at bruge alle sine sanser og fantasi …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Igennem mange år har vi gjort hvad vi kunne for at perfektionere vores krop. Det gennemprøvede motto: En sund sjæl i en sundt legeme var ikke nok i 70’erne og kropskulturbølgen svømmede ind over verden som en tsunami. Det blev rigtigt populært omkring 1980, hvor Jane Fonda indtog scenen med Aerobic Workout. Vi skulle allesammen være ”fit”, være lækre og i god form. Kombineret med lidt plastikkirurgi og botox, fik alle en foryngelseskur og næsten lovning på evigt liv.

Det perfekte stræber nogle stadigvæk efter, selvom mange er blevet bevidste om, at vi nu engang ser ud som vi gør. Det kan bare være vanskeligt at acceptere, hvis idealet ikke ligner en selv. Nu kommer så 1 million kroner spørgsmålet, hvad er idealet, hvem er perfekt og hvordan ser man så ud? Vi har tid til at være selvoptagede og det er ikke godt i en verden, der har brug for at vi kigger udad og ikke ind i os selv.

I’M SORRY, THIS SPACE IS RESERVED

Nikolaj Kunsthal sætter i sine udstillinger fokus på kroppen, hvor den nok ikke er perfekt efter de såkaldte idealer. Det er en meget modig udstilling, der tager hul på et emne som ikke alene er tabuiseret, men også omgærdet med blufærdighed: Mennesker med en funktionsnedsættelse. 17% af verdens befolkning lider af et eller andet handikap. Dermed kan vi konstatere, at det selvfølgelig er en minoritetsgruppe og alligevel en ret stor gruppe. Næsten hver 5. person.

At have en krop der ikke fungerer optimalt, kan være afstedkommet af mange ting og det er tydeligt vist, på specielt den ene udstilling. Funktionsnedsættelsen skal jo ikke altid tages som medfødt, de kan opstå først eller sent i livet. Jeg ser udstillingen som et dialogskabende forum. Pludselig får vi smidt alt det lige i ansigtet, som vi ikke vil eller kan forholde os til, og er nødt til enten på den ene eller måde at tage stilling. Ja, tage stilling til hvad?

Simpelt sagt, kunst kan være med til at sætte ord på meget af det, der forbliver usagt eller kan være pinligt at tale om. De ti udstillende kunstnere angler ikke efter sympati, de fremstiller ikke deres kunst som skabt af en person som offer, de formidler bare deres værker i en anden kontekst, for at vise den normalisering de nu er nået frem til, og som de mener der hele tiden har været. Hver kunstner fortæller samtidig sin historie.

Danske og internationale billedkunstnere

Eksempelvis ser vi værker af Corban Walker, IRL, der selv har dværgvækst. Hans installationer tager udgangspunkt i egen kropshøjde og viser perceptuelt en anderledes opfattelse af størrelsesforhold.

Joseph Grigely er professor i visuelle og kritiske studier ved School of The Art institute of Chicago. Hans værk Between The Walls and Me, består af en afstøbning af kunstnerens hoved, smadret ind i væggen der er gået i stykker, suppleret med en lydoptagelse. Grigely fortæller, at installationen med tydelighed demonstrerer, hvad en handikappet person må bruge af tid på at forklare sig, argumentere for sine rettigheder og opnå et grundlæggende niveau for værdighed. Grigely er døv. Dette viser blot er par eksempler af de fremragende kunstnere som med ærlighed viser nuancerede og individuelle historier om kroppen. Mange fordomme vil forhåbentligt blive nedbrudt, når kunstnerne gennem deres kunst viser æstetik og sanselighed.

Værkerne er på en gang smukke, skræmmende, følsomme, sensuelle og betagende. Udført med professionalisme og flot og varieret kurateret af Kristina Steinbock. Jeg kan godt lide de beskrivende tekster. På den måde lærer du kunstnerne bedre at kende. Det er en meget intim udstilling.

EN SKY ER EN PIGE ER EN DRENG ER EN KAT

På øverste etage møder vi EN SKY ER EN PIGE ER EN DRENG ER EN KAT. Kathrine Ærtebjerg har skabt nye surrealistiske værker inspireret af Ovartacis eksisterende oeuvre, som er blevet indlånt af det nyåbnede Museum Ovartaci i Aarhus. Ovartacis borgerlige navn var Louis Marcussen, 1894-1985. Han gav sig selv navnet Ovartaci. 1929 blev han indlagt på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. I 1923 emigrerede han til Argentina. Efter seks år vendte han hjem til Danmark og blev tvangsindlagt. Her tilbragte han de næste 56 år. Han fik diagnosen skizofreni.

Ovartaci udviste en stor kreativitet og fremstillede malerier, skulpturer, dukker og meget andet. Han prøvede flere gange at kastrere sig selv, først med et barberblad, dernæst med hammer og mejsel. Det lykkedes. I 1955-57 blev han bevilliget en fuld kønsoperation. Senere i livet fortrød han. Ovartaci havde hele livet igennem et kønsidentitetsproblem. Hans motiver er drømmeagtige, uvirkelige og kan ofte være en kombination af dyr og menneske. Næsten alien-agtige. Hans kræsen om køn og kønsidentitet gennemsyrer hans værker.

Udstillingen EN SKY ER EN PIGE ER EN DRENG ER EN KAT, kan ses som en fortsættelse af førnævnte udstilling. Også i denne sættes fokus på det, der er anderledes, men her er det mere sind og krop der er de samspillende faktorer. Vi bevæger os væk fra fastsatte normer i forhold til identitet og udvider feltet for det såkaldte normale.

Kathrine Ærtebjerg har skabt en ny totalinstallation der består af lyd, en slags sprællemænd og store lærreder. Midt i dette ser vi Ovartacis dukkeinstallationer, vægbilleder og papirværker af figurer. Alle grænser mellem dyr og menneske opløses. Dette bliver til et tema mellem de to kunstnere, selvom de er fra to forskellige tidsperioder. De har det tilfælles, at de ophæver grænserne mellem indre og ydre verdener. Deres værker indeholder figurer, der er sammensat af mennesker og dyr. De har flydende grænser mellem køn, krop og det normative. Desuden arbejder de begge med fantasien til glæde, kreativitet og frisættelse. Farvestrålende, spændende og med masser af stof til eftertanke.

PLATFORM – EMILIE IMÁN X ANOUSKA KOBUS

Platform er et forum, hvor unge talenter kan udstille. Ca. 4-6 skiftende kunstnere udstiller om året. Denne gang er det Emilie Imán i samarbejde med kurator Anouska Kobus der bidrager med: Forgetting, Realising, Forgetting-PMDD Descendants Humming Through the Luteal Mist.

Luteal refererer til den fase i menstruationscyklussen, der følger ægløsning. I denne fase er der fokus på det gule legeme, Corpus luteum, som dannes efter frigivelsen af et æg fra æggestokken. Emilie Imán bygger sine malerier op lag på lag. Egentlig i overført betydning, for det er ikke kun oliemalingen som ligger som lag. Der er også lag af betydning, sprog og systemer. Emilies billeder er i smukke farver og udfolder sig som en søgen. På udstillingen får de deres eget liv og indeholder den animisme, som er indeholdt i Emilies værker. Animisme er troen på at alting i naturen har en sjæl. En almindelig betegnelse for naturfolks religioner. Man kan vælge at gå dybere ind i hendes opsøgende verden, eller bare i første omgang nyde de fine værker.

Vurdering

De tre udstillinger er meget forskellige, selvom de har et slags fælles omdrejningspunkt. Det viser alsidigheden i tematikken. Summen af de tre udstillinger er en dejlig varm oplevelse, hvor man etage for etage kommer til at bruge alle sine sanser og fantasi. Det er dristigt og fremsynet af Nikolaj Kunsthal, at fokusere på emner, der absolut ikke er nemme at formidle, og heller ikke noget et publikum er vant til.

NIKOLAJ KUNSTHAL: Efterår 2024

I’M SORRY, THIS SPACE IS RESERVED:
Udstillingen er kurateret af billedkunstneren Kristina Steinbock, som også selv deltager på udstillingen. De øvrige deltagende kunstnere er: Corban Walker (IRL), Emilie Louise Gossiaux (FR), Estela Lapponi (BR), Jesse Darling (UK), Joseph Grigely (US), Luna Scales (DK), Maiken Bent (DK), Maria Koschenkova (RU/DK) og Robert Andy Coombs (US).

EN SKY ER EN PIGE ER EN DRENG ER EN KAT:
Kunstnere: Kathrine Ærtebjerg og Ovartaci. Disse udstillinger slutter 19. januar 2025.

PLATFORM – EMILIE IMÁN X ANOUSKA KOBUS:
Forgetting, Realising, Forgetting-PMDD Descendants Humming Through the Luteal Mist er skabt af Emilie Imán i samarbejde med kurator Anouska Kobus.

NIKOLAJ KUNSTHAL: Efterår 2024 – se mere her

NIKOLAJ KUNSTHAL: Efterår 2024 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm